Vi bruger Cookies!     

         
 X     
dme/Naturgrønt





Marsvinets Flora Danica 

 

NÃ¥r man fodrer med grønt fra naturen er det ligesom med købegrønt sundest at fodre varieret. Det er derfor altid en god idé at tilbyde de forskellige planter sammen med rigeligt græs og mælkebøtte. PÃ¥ den mÃ¥de kommer marsvinene ikke til at forspise sig i en ny plante de ikke er vant til og de har ogsÃ¥ muligheden for at vælge nogle af urterne fra. Marsvin er naturligt skeptiske overfor nye foderemner og nogle gange prøve-nipper de kun til en plante første gang de stifter bekendtskab med den. Det behøver ikke at betyde at de ikke kan lide den pÃ¥gældende plante, sÃ¥ det kan være en god idé at prøve igen et par dage efter -sommetider kan de blive helt glade for noget de først var lidt forsigtige overfor. 
 
Husk at plukke pÃ¥ steder hvor der ikke er for meget bil-os, hunde eller andre forureningskilder. God fornøjelse! 
 

Mælkebøtte
 
Mælkebøtten er sÃ¥ letgenkendelig at langt de fleste børn ville kunne udpege den uden problemer. Den vokser mange steder men vil ofte dominere omrÃ¥der hvor jorden er meget fast eller ufrugtbar. Den kan findes fra det allertidligste forÃ¥r under nedfaldsplade eller andre beskyttede steder. Plantens indhold af vitaminer og næringsstoffer er tæt pÃ¥ perfekt for marsvin og kan derfor ikke gives i for store mængder. Mutterne holder dog mest af forÃ¥rs-mælkebøtter da sollyset gør bladene bitre. 
 
Du kan ogsÃ¥ plukke til dig selv: Hele planten kan bruges, -roden som grøntsag i suppen, nye blade til salat, ældre blade i suppen, blomsten til te eller honningdrik eller til vinfremstilling. Bladene er rige pÃ¥ A- og C- vitamin, og er vanddrivende, det vil sige den kan bruges til behandling af urinvejene, samt til væskeophobning i kroppen, uden at gøre skade pÃ¥ kroppens kaliumbalance. Bladene er tillige blodrensende. Roden virker betændelsehæmmende. 
 

 
 

Skvalderkål
 
SkvalderkÃ¥l er en af de allerbedste planter vi kan hente i naturen om forÃ¥ret. Den er meget svær at forveksle med andre planter og den vokser næsten alle steder. Sommetider kan man allerede i februar være heldig at finde de første spæde skud under blade eller hække pÃ¥ beskyttede voksesteder. SÃ¥ snart frosten er væk og solen rigtigt begynder at varme vokser planten hurtigt hvilket gør det let at plukke store mængder i en fart. Planten er efter sigende fuld af C-vitamin og især de nye skud er en udsøgt lækkerbisken for et marsvin. 
 
Du kan ogsÃ¥ plukke til dig selv: SkvalderkÃ¥l er ogsÃ¥ menneskemad, -den kan blandt andet spises i salater eller bruges i suppe. 

 
 
 
Burresnerre
 
Har meterlange, nedliggende eller klatrende stængler. Umulig at forveksle med andre planter hvis man sikrer sig at den føles lidt underlig at røre ved og at den kan sætte sig fast pÃ¥ ens tøj. Den er meget udbredt og er et glimrende supplement sammen med andet muttegrønt. Sidst pÃ¥ sommeren bærer Burresnerren nogle smÃ¥ kugleformede frugter som er dækkede af noget der minder om velcro. Disse frugter er designet til at sætte sig i dyrepels for pÃ¥ den mÃ¥de at blive bÃ¥ret med rundt til ny sÃ¥steder. Derfor kan det være en god idé at undgÃ¥ planter der bærer frugt i bure med langhÃ¥rede marsvin. 
 
Du kan ogsÃ¥ plukke til dig selv: Burresnerren er en vanddrivende urt, der hjælper med at fjerne grus og urinsten, samt hjælper ved urinvejsinfektioner. Den renser lymfesystemet ved at udskille affaldsstoffer igennem urinen, hvilket den har fÃ¥et ry for at være helbredende og blodrensende. Derfor er den god til at hjælpe imod for eksempel eksem, psoriasis og urinsyregigt. Den kan bruges til te, samt hakkes og bruges som spinat. 
 
 
 
Døvnælde
 
Kan høstes fra det tidligste forÃ¥r hvor de ofte vokser i klynger pÃ¥ marker og enge. Døvnælden ligner sin fætter brændenælden men kan let kendes pÃ¥ dens hvide blomster som springer ud i begyndelsen af maj og allerede kan ses som knopdannelser i det tidsligste forÃ¥r. Mutterne holder af dem som supplement. 
 
Du kan ogsÃ¥ plukke til dig selv: Planten kan bruges som grøntsag i supper, samt til en velsmagende te. Den kan tørres eller fryses ned. Den er god imod blærebetændelse. 
 
 
 
Røllike
 
Røllike kender nok alle marsvine-ejere for dens fine fligede blade der ofte findes i plænerne –der hvor vi gerne vil klippe græs til mutterne. Det er heldigvis ikke noget problem for Røllike er ikke alene ugiftig – den er ogsÃ¥ meget velkommen i mutteburet. Hvis ikke Rølliken vokser i plæner der bliver slÃ¥et bliver planten 15-50 cm. høj og fÃ¥r hvide eller sjældnere lyserøde blomster. 
 
Du kan ogsÃ¥ plukke til dig selv: Røllike er desuden fortrinlig som krydderi til fisk og supper –men den er meget kraftig i smagen sÃ¥ brug den lidt forsigtigt sÃ¥ den ikke bliver for dominerende. Ved dÃ¥rlig hals anbefales desuden en røllikete. 
 
 
 
Tusindfryd
 
Tusindfryd Kender vi alle fra græsplænen. Blomsterne er ganske ugiftige og kan sagtens spises af mutterne. 
 
Du kan ogsÃ¥ plukke til dig selv: Den er fortrinlig i en te-blanding, men kan ogsÃ¥ bruges som spiselig pynt i salater. 

 
 
 
Sødskærm
 
Sødskærm eller Spansk kørvel som den ogsÃ¥ bliver kaldt er egentlig en haveplante, men kan ogsÃ¥ findes vildt i naturen, da den har nemt ved at brede sig. Det er en smuk og velsmagende urt med hvide skærmblomster og lette fligede blade som dufter meget karakteristisk af lakrids. Denne egenskab gør den umulig at forveksle med andre planter. En velkommen overraskelse i mutteburet! 
 
Du kan ogsÃ¥ plukke til dig selv: De friske grønne frøstande kan spises som slik, drysses pÃ¥ frugtsalater eller i likører. Sødskærm kan ogsÃ¥ bruges som sødemiddel i for eksempel marmelader. Tørret er den god i te-blandinger. 

 
 

Vejbred
 
Der findes 5 arter af vejbred i Danmark, alle ugiftige og mindst tre af dem er ogsÃ¥ spiselige af mennesker. De fleste er meget lette at kende. Vokser som navnet antyder ofte langs veje men kan ogsÃ¥ findes pÃ¥ marker og enge. Især glat vejbred og lancet vejbred er lette at kende og fine at fodre med. 
 
Du kan ogsÃ¥ plukke til dig selv: Lancetbladet vejbred og glat vejbred har indtil 30% slimstoffer, der gør at den er slimløsende og god imod bronkitis og hoste. Desuden indeholder den kiselsyre og tannin, der gør at den er god for beskadigede lunger, samt Ã¥reknuder og hæmorroider. Den indeholder ogsÃ¥ vitamin C og sukkerstoffer. Knuste blade kan bruges direkte pÃ¥ huden for at standse blødninger og imod smerter efter bistik og insektbid. Der er ingen bivirkninger ved brug af selve planten. Strand vejbreden er lækker i salater og efterspurgt af mange gourmet restauranter. 
 
 
 
Fuglegræs
 
Lille delikat lysegrøn plante med 5-20 cm. lange liggende eller opstigende stængler med smÃ¥ hvide blomster. Fuglegræs er god til bÃ¥de fugle og marsvin, da den faktisk stÃ¥r grøn næsten hele Ã¥ret. Er man i tvivl om det er fuglegræs man har fÃ¥et fat i kan man prøve at gnide en stængel imellem fingrene – hvis den dufter lidt ligesom friske ærter har man fÃ¥et fat i den rigtige plante. 
 
Du kan ogsÃ¥ plukke til dig selv: Hele planten kan spises og smager næsten som friske majskolber. 
 
 
 
Gråbynke
 
GrÃ¥bynke er en meget let genkendelig plante som mÃ¥ske bedst kan sammenlignes med en slags vild krydderurt pga. dens meget kraftige smag og duft. GrÃ¥bynken er en 60-120 cm høj plante med smalfligede blade der er mørkegrønne pÃ¥ oversiden og sølvgrÃ¥ pÃ¥ undersiden, hvilket gør den meget let at kende fra andre bynke-arter. Sidst pÃ¥ sommeren danner den blomster der er samlet i store topformede stande. Dens meget olieholdinge frø bruges blandt andet imod parasitter og indvoldsorm hos fjerkræ.GrÃ¥bynken bør pga. dens indhold af Thujon aldrig gives til drægtige eller diegivende hunner. Den bør ogsÃ¥ hun tilbydes af og til og kun som et alternativ til andre typer grønt sÃ¥ man er helt sikker pÃ¥ at den ikke bliver spist i for store mængder pga. kedsomhed eller mangel pÃ¥ mere neutrale alternativer. NÃ¥r den trods de forbehold er medtaget her er det fordi den samtidigt er en spændende plante som muligvis har visse medicinske egenskaber som marsvinet instinktivt kender og kan gøre brug af. 
 
Du kan ogsÃ¥ plukke til dig selv: I middelalderens køkken bliver den brugt til at krydre anden og gÃ¥sen, som langtidssteger ved lave temperaturer. En kylling fyldt med bynke er en fortræffelig spise. Bynkesnaps fÃ¥r en mørkerød farve fra blomstens støvdragere og smager ganske godt. Bynken blev ogsÃ¥ kaldet fattigmandspeber og kan bruges linje med andre krydderier i det eksperimenterende køkken. 
 
 
 
Lucerne
 
30-70 cm høj plante med kløverlignende blade og violete blomster i klaser. Planten vokser i tætte klynger og har ranke, -lidt seje stængler. Dyrkes som foderplante men findes ofte forvildet pÃ¥ enge og i grøftekanter. Planten indeholder samme østrogenlignende stof som beskrevet under rødkløver men i mindre mængder.  

 

Rød-kløver
 
Opstigende eller helt opret vækst. Stænglerne er fint hÃ¥rede og let furede. Oversiden af bladene er grÃ¥grøn med lyse aftegninger, mens undersiden er ensartet grÃ¥grøn. Blomstringstiden er i maj-september, og bestÃ¥r af lyserøde til karminrøde blomster. 
Rødkløver indeholder isoflavoner, der virker ligesom østrogen. Især i forÃ¥ret og i efterÃ¥ret er indholdet betydeligt, men ikke sÃ¥ meget om sommeren mens rødkløveren er i blomst. Østrogen-stoffet kan pÃ¥virke marsvinenes frugtbarhed sÃ¥ rødkløver virker nærmest som p-piller. 
 
Du kan ogsÃ¥ plukke til dig selv: Rødkløver har en lang række positive egenskaber. Den kan afhjælpe gener i forbindelse med menstruation ved at stimulere receptorerne i overgangsalderen og dermed begrænse symptomer som hedeture og andet ubehag. Desuden virker den blodrensende og betændelseshæmmende. Den bruges til behandling af forskellige hudproblemer, til bronkitis og hoste, men ogsÃ¥ mod gigt sammen med andre urter. 
 
 
 
Alsike-kløver
 
25-60 cm. Stængler oprette, hule. Blomster først hvide, siden rosenrøde. Blomsterstilke tilbagebøjede efter afblomstring. Juli til august. Almindelig dyrket og ofte forvildet. 
 
 

Hvid-kløver
 
10-30 cm. Den vokser pÃ¥ Ã¥ben, fugtig og næringsrig bund. Bladene har ofte lyse tegninger. Planten blomstrer i juni-september med velduftende, hvide blomster i hovedlignede stande. Blomsterne bliver brunlige efter afblomstring. Hvidkløver blandes ofte i landbrugets græsfrøblandinger, da den er en god foderplante. Indeholder samme østrogenlignende stof som beskrevet under Rødkløver men i mindre mængder. 
 
 

Gederams
 
En rank 50-125 cm høj plante med smalle blade og store violet-røde blomster i en lang klase. Mest almindelig i lysninger i skove men kan ogsÃ¥ tit findes pÃ¥ marker og enge. Især de nye skud fra planten er god muttemad da de indeholder masser af c-vitamin. 
 
Du kan ogsÃ¥ plukke til dig selv: Kaldes ogsÃ¥ for skovens asparges. Næsten alle plantens dele er spiselige, bladene kan stuves eller tørres til te og unge skud kan koges og spises som asparges. Plantens rødder kan koges og spises pÃ¥ samme mÃ¥de som kartoffel. 

 

Hyrdetaske
 
Spinkel rank plante med en opret vækst. Planten bærer smÃ¥ hvide blomster i april-oktober, og der dannes løbende nye blomsteranlæg ved spidsen af skuddet. Planten kan let kendes pÃ¥ de smÃ¥ hjerteformede frugter, der rummer plantens frø. Almindelig pÃ¥ marker, i haver og andre steder, hvor jorden bliver forstyrret hvert Ã¥r. De friske, grønne kapsler er meget eftertragtede af sÃ¥vel marsvin som smÃ¥fugle. 
 
Du kan ogsÃ¥ plukke til dig selv: Frø, blade og rødder er spiselige. I Kina bliver planten dyrket som nytteplante 

 
 
 
 
 



Opdateret 16/06/2014