Vi bruger Cookies!     

         
 X     
dme/Naturgrønt





Marsvinets Flora Danica 

 

Når man fodrer med grønt fra naturen er det ligesom med købegrønt sundest at fodre varieret. Det er derfor altid en god idé at tilbyde de forskellige planter sammen med rigeligt græs og mælkebøtte. På den måde kommer marsvinene ikke til at forspise sig i en ny plante de ikke er vant til og de har også muligheden for at vælge nogle af urterne fra. Marsvin er naturligt skeptiske overfor nye foderemner og nogle gange prøve-nipper de kun til en plante første gang de stifter bekendtskab med den. Det behøver ikke at betyde at de ikke kan lide den pågældende plante, så det kan være en god idé at prøve igen et par dage efter -sommetider kan de blive helt glade for noget de først var lidt forsigtige overfor. 
 
Husk at plukke på steder hvor der ikke er for meget bil-os, hunde eller andre forureningskilder. God fornøjelse! 
 

Mælkebøtte
 
Mælkebøtten er så letgenkendelig at langt de fleste børn ville kunne udpege den uden problemer. Den vokser mange steder men vil ofte dominere områder hvor jorden er meget fast eller ufrugtbar. Den kan findes fra det allertidligste forår under nedfaldsplade eller andre beskyttede steder. Plantens indhold af vitaminer og næringsstoffer er tæt på perfekt for marsvin og kan derfor ikke gives i for store mængder. Mutterne holder dog mest af forårs-mælkebøtter da sollyset gør bladene bitre. 
 
Du kan også plukke til dig selv: Hele planten kan bruges, -roden som grøntsag i suppen, nye blade til salat, ældre blade i suppen, blomsten til te eller honningdrik eller til vinfremstilling. Bladene er rige på A- og C- vitamin, og er vanddrivende, det vil sige den kan bruges til behandling af urinvejene, samt til væskeophobning i kroppen, uden at gøre skade på kroppens kaliumbalance. Bladene er tillige blodrensende. Roden virker betændelsehæmmende. 
 

 
 

Skvalderkål
 
Skvalderkål er en af de allerbedste planter vi kan hente i naturen om foråret. Den er meget svær at forveksle med andre planter og den vokser næsten alle steder. Sommetider kan man allerede i februar være heldig at finde de første spæde skud under blade eller hække på beskyttede voksesteder. Så snart frosten er væk og solen rigtigt begynder at varme vokser planten hurtigt hvilket gør det let at plukke store mængder i en fart. Planten er efter sigende fuld af C-vitamin og især de nye skud er en udsøgt lækkerbisken for et marsvin. 
 
Du kan også plukke til dig selv: Skvalderkål er også menneskemad, -den kan blandt andet spises i salater eller bruges i suppe. 

 
 
 
Burresnerre
 
Har meterlange, nedliggende eller klatrende stængler. Umulig at forveksle med andre planter hvis man sikrer sig at den føles lidt underlig at røre ved og at den kan sætte sig fast på ens tøj. Den er meget udbredt og er et glimrende supplement sammen med andet muttegrønt. Sidst på sommeren bærer Burresnerren nogle små kugleformede frugter som er dækkede af noget der minder om velcro. Disse frugter er designet til at sætte sig i dyrepels for på den måde at blive båret med rundt til ny såsteder. Derfor kan det være en god idé at undgå planter der bærer frugt i bure med langhårede marsvin. 
 
Du kan også plukke til dig selv: Burresnerren er en vanddrivende urt, der hjælper med at fjerne grus og urinsten, samt hjælper ved urinvejsinfektioner. Den renser lymfesystemet ved at udskille affaldsstoffer igennem urinen, hvilket den har fået ry for at være helbredende og blodrensende. Derfor er den god til at hjælpe imod for eksempel eksem, psoriasis og urinsyregigt. Den kan bruges til te, samt hakkes og bruges som spinat. 
 
 
 
Døvnælde
 
Kan høstes fra det tidligste forår hvor de ofte vokser i klynger på marker og enge. Døvnælden ligner sin fætter brændenælden men kan let kendes på dens hvide blomster som springer ud i begyndelsen af maj og allerede kan ses som knopdannelser i det tidsligste forår. Mutterne holder af dem som supplement. 
 
Du kan også plukke til dig selv: Planten kan bruges som grøntsag i supper, samt til en velsmagende te. Den kan tørres eller fryses ned. Den er god imod blærebetændelse. 
 
 
 
Røllike
 
Røllike kender nok alle marsvine-ejere for dens fine fligede blade der ofte findes i plænerne –der hvor vi gerne vil klippe græs til mutterne. Det er heldigvis ikke noget problem for Røllike er ikke alene ugiftig – den er også meget velkommen i mutteburet. Hvis ikke Rølliken vokser i plæner der bliver slået bliver planten 15-50 cm. høj og får hvide eller sjældnere lyserøde blomster. 
 
Du kan også plukke til dig selv: Røllike er desuden fortrinlig som krydderi til fisk og supper –men den er meget kraftig i smagen så brug den lidt forsigtigt så den ikke bliver for dominerende. Ved dårlig hals anbefales desuden en røllikete. 
 
 
 
Tusindfryd
 
Tusindfryd Kender vi alle fra græsplænen. Blomsterne er ganske ugiftige og kan sagtens spises af mutterne. 
 
Du kan også plukke til dig selv: Den er fortrinlig i en te-blanding, men kan også bruges som spiselig pynt i salater. 

 
 
 
Sødskærm
 
Sødskærm eller Spansk kørvel som den også bliver kaldt er egentlig en haveplante, men kan også findes vildt i naturen, da den har nemt ved at brede sig. Det er en smuk og velsmagende urt med hvide skærmblomster og lette fligede blade som dufter meget karakteristisk af lakrids. Denne egenskab gør den umulig at forveksle med andre planter. En velkommen overraskelse i mutteburet! 
 
Du kan også plukke til dig selv: De friske grønne frøstande kan spises som slik, drysses på frugtsalater eller i likører. Sødskærm kan også bruges som sødemiddel i for eksempel marmelader. Tørret er den god i te-blandinger. 

 
 

Vejbred
 
Der findes 5 arter af vejbred i Danmark, alle ugiftige og mindst tre af dem er også spiselige af mennesker. De fleste er meget lette at kende. Vokser som navnet antyder ofte langs veje men kan også findes på marker og enge. Især glat vejbred og lancet vejbred er lette at kende og fine at fodre med. 
 
Du kan også plukke til dig selv: Lancetbladet vejbred og glat vejbred har indtil 30% slimstoffer, der gør at den er slimløsende og god imod bronkitis og hoste. Desuden indeholder den kiselsyre og tannin, der gør at den er god for beskadigede lunger, samt åreknuder og hæmorroider. Den indeholder også vitamin C og sukkerstoffer. Knuste blade kan bruges direkte på huden for at standse blødninger og imod smerter efter bistik og insektbid. Der er ingen bivirkninger ved brug af selve planten. Strand vejbreden er lækker i salater og efterspurgt af mange gourmet restauranter. 
 
 
 
Fuglegræs
 
Lille delikat lysegrøn plante med 5-20 cm. lange liggende eller opstigende stængler med små hvide blomster. Fuglegræs er god til både fugle og marsvin, da den faktisk står grøn næsten hele året. Er man i tvivl om det er fuglegræs man har fået fat i kan man prøve at gnide en stængel imellem fingrene – hvis den dufter lidt ligesom friske ærter har man fået fat i den rigtige plante. 
 
Du kan også plukke til dig selv: Hele planten kan spises og smager næsten som friske majskolber. 
 
 
 
Gråbynke
 
Gråbynke er en meget let genkendelig plante som måske bedst kan sammenlignes med en slags vild krydderurt pga. dens meget kraftige smag og duft. Gråbynken er en 60-120 cm høj plante med smalfligede blade der er mørkegrønne på oversiden og sølvgrå på undersiden, hvilket gør den meget let at kende fra andre bynke-arter. Sidst på sommeren danner den blomster der er samlet i store topformede stande. Dens meget olieholdinge frø bruges blandt andet imod parasitter og indvoldsorm hos fjerkræ.Gråbynken bør pga. dens indhold af Thujon aldrig gives til drægtige eller diegivende hunner. Den bør også hun tilbydes af og til og kun som et alternativ til andre typer grønt så man er helt sikker på at den ikke bliver spist i for store mængder pga. kedsomhed eller mangel på mere neutrale alternativer. Når den trods de forbehold er medtaget her er det fordi den samtidigt er en spændende plante som muligvis har visse medicinske egenskaber som marsvinet instinktivt kender og kan gøre brug af. 
 
Du kan også plukke til dig selv: I middelalderens køkken bliver den brugt til at krydre anden og gåsen, som langtidssteger ved lave temperaturer. En kylling fyldt med bynke er en fortræffelig spise. Bynkesnaps får en mørkerød farve fra blomstens støvdragere og smager ganske godt. Bynken blev også kaldet fattigmandspeber og kan bruges linje med andre krydderier i det eksperimenterende køkken. 
 
 
 
Lucerne
 
30-70 cm høj plante med kløverlignende blade og violete blomster i klaser. Planten vokser i tætte klynger og har ranke, -lidt seje stængler. Dyrkes som foderplante men findes ofte forvildet på enge og i grøftekanter. Planten indeholder samme østrogenlignende stof som beskrevet under rødkløver men i mindre mængder.  

 

Rød-kløver
 
Opstigende eller helt opret vækst. Stænglerne er fint hårede og let furede. Oversiden af bladene er grågrøn med lyse aftegninger, mens undersiden er ensartet grågrøn. Blomstringstiden er i maj-september, og består af lyserøde til karminrøde blomster. 
Rødkløver indeholder isoflavoner, der virker ligesom østrogen. Især i foråret og i efteråret er indholdet betydeligt, men ikke så meget om sommeren mens rødkløveren er i blomst. Østrogen-stoffet kan påvirke marsvinenes frugtbarhed så rødkløver virker nærmest som p-piller. 
 
Du kan også plukke til dig selv: Rødkløver har en lang række positive egenskaber. Den kan afhjælpe gener i forbindelse med menstruation ved at stimulere receptorerne i overgangsalderen og dermed begrænse symptomer som hedeture og andet ubehag. Desuden virker den blodrensende og betændelseshæmmende. Den bruges til behandling af forskellige hudproblemer, til bronkitis og hoste, men også mod gigt sammen med andre urter. 
 
 
 
Alsike-kløver
 
25-60 cm. Stængler oprette, hule. Blomster først hvide, siden rosenrøde. Blomsterstilke tilbagebøjede efter afblomstring. Juli til august. Almindelig dyrket og ofte forvildet. 
 
 

Hvid-kløver
 
10-30 cm. Den vokser på åben, fugtig og næringsrig bund. Bladene har ofte lyse tegninger. Planten blomstrer i juni-september med velduftende, hvide blomster i hovedlignede stande. Blomsterne bliver brunlige efter afblomstring. Hvidkløver blandes ofte i landbrugets græsfrøblandinger, da den er en god foderplante. Indeholder samme østrogenlignende stof som beskrevet under Rødkløver men i mindre mængder. 
 
 

Gederams
 
En rank 50-125 cm høj plante med smalle blade og store violet-røde blomster i en lang klase. Mest almindelig i lysninger i skove men kan også tit findes på marker og enge. Især de nye skud fra planten er god muttemad da de indeholder masser af c-vitamin. 
 
Du kan også plukke til dig selv: Kaldes også for skovens asparges. Næsten alle plantens dele er spiselige, bladene kan stuves eller tørres til te og unge skud kan koges og spises som asparges. Plantens rødder kan koges og spises på samme måde som kartoffel. 

 

Hyrdetaske
 
Spinkel rank plante med en opret vækst. Planten bærer små hvide blomster i april-oktober, og der dannes løbende nye blomsteranlæg ved spidsen af skuddet. Planten kan let kendes på de små hjerteformede frugter, der rummer plantens frø. Almindelig på marker, i haver og andre steder, hvor jorden bliver forstyrret hvert år. De friske, grønne kapsler er meget eftertragtede af såvel marsvin som småfugle. 
 
Du kan også plukke til dig selv: Frø, blade og rødder er spiselige. I Kina bliver planten dyrket som nytteplante 

 
 
 
 
 



Opdateret 16/06/2014