Vi bruger Cookies!     

         
 X     
muis

Sider om Islam og Politik




PAKISTAN


 

 


1. INDLEDNING

 

2. LIDT HISTORIE

    2.a ) Pakistans opståen

     2.b) Krige mod Indien (Kashmir)

 

3. POLITISK SYSTEM

 

4. PAKISTANS MILITÆR 

 

5. UDDANNELSER I PAKISTAN

     5.a Privatskoler

     5.b Hjælp fra Danmark

     5.c  Læse og skrivefærdigheder

 

6. HVAD LEVER PAKISTANERNE AF?

 

 

7. LILLE SKANDINAVIEN

     7.a) Fattig og Rig

     7.b) Samtaler med nogle indbyggere i Kharian

 

8. DET EKSTREMISTISKE PAKISTAN

   8.a.) Taliban

        8.a.1) Taliban bomber skoler

   8.b.) Koranskoler / Rekruttering af de unge

   8.c.) Koranskoles kvindeafdeling

   8.d)  Finansiering af terrorgrupper

   8.e)  De kristne pakistanere...et religiøst apartheid

   

   8.f) MINHAJ UL QURAN

   8.f.1) Stifteren

   8.f.2) Selve Organisationen

   8.f.3)  I 80 lande

   8.f.4) Koranskolen Idara Minhaj ul Quran i byen Gujrat

 

9. RITUALER I PAKISTAN VED TRE AF LIVETS 3 HOVEDPUNKTER  

    9.a.) Fødsel

    9.b.) Bryllup

   9.c.) Begravelse

   

10. HVOR MANGE I DANMARK?

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

1. INDLEDNING

 

I denne beretning ser vi lidt på Pakistan.

Vi ser på lidt forskellige ting vedr. landet, historien, Pakistans opståen og lidt

om det politiske system og pakistanernes ritualer osv.

 

Pakistan betyder ”De renes land”. Det var religionen islam, der blev den forenende kraft for et folk, fra forskellige grupper med forskellige sprog.

Pakistan ligger i Asien, hvor grænserne op til landet er Iran, Afghanistan, Kina og Indien.

Mod syd er der en lang kystlinie til ”Det Arabiske hav”.

 

Pakistan er så bjergrigt, fordi den kontinentsokkel, som landet ligger på, skubber sig ind mod det nordlige Asien med ca. 7 cm. om året.

De enorme kræfter der opstår, når landmasserne støder sammen, har skubbet jordoverfladen opad og skabt de store bjergkæder.

Processen er stadig i gang, og det skaber stadig jordskælv i området.

 

Pakistans areal er 796.095 kvadratkilometer.

(Danmarks areal er ca. 43.000 kvadratkilometer)

 

Pakistan har 176,2 mio. indbyggere (2009) og en befolkningsforøgelse på 2,3 % pr. år (ca. 4 millioner).

 

Pakistans officielle sprog er Urdu, men kun ca. 9 % af befolkningen taler det, flertallet taler Punjabisk, Singhi, Pashtu, Baluchi eller engelsk, samt et utal af dialekter.

 

Hovedstaden i landet siden 1967 er Islamabad, og har lidt under 1 million indbyggere. (2009)

 

Religionen er klart islam, over 95 % af befolkningen er muslimer.

Ca. 80 % af dem er Sunnimuslimer og  15 % er shiamuslimer, de sidste ca. 5 % er fordelt på 2 % kristne, 1,6 % Hinduer, og resten tilhører små sektorer.

 

 

I Pakistan findes 1450 indbyggere pr. sygeseng på et hospital, mod Danmarks 185 indbyggere pr. sygeseng.

 

 

Pakistan

 

 

 

2. LIDT HISTORIE

 

 

2.a  PAKISTANS OPSTÅEN

 

 

De første muslimer, der ankom til det indiske subkontinent, var handelsmænd fra Arabien og Persien.

Den første permanente muslimske erobring var fra Sind og blev gennemført af Mohamed ibn Qasim (1”¦) i 711.

I det 13 århundrede, blev der skabt et større muslimsk fyrstedømme i Indien med hovedstad i Delhi.

 

Filosoffen Mohammed Iqbal (1877 - 1938) var den første, der i 1931 foreslog, at danne en stat for Indiens muslimer.

I April 1946 indledtes en kongres for de muslimske parlamentsmedlemmer i New Delhi, og på denne kongres begærede premierminister Bengalen kravet om oprettelsen af Pakistan.

Forholdet mellem Hinduerne og muslimerne gav nogle sammenstød i forskellige dele af Indien, og efter disse sammenstød, fandt det indiske kongresparti - der repræsenterede nationalisterne - at det var tvingende nødvendigt at acceptere Pakistan som stat.

 

Islam var baggrunden for Pakistans dannelse, og i 1947-49 indvandrede flere mio. muslimer fra Indien, især til det sydlige Karachiområde. Disse indvandrere var som oftest bedre uddannede end de lokale, som overvejende var bønder. Bønderne blev kulturelt trængt og kom siden i mindretal i dette område. Siden har der hyppigt været voldelige konflikter mellem disse to grupper.

Den 3. juni 1947 blev delingen mellem det nye Pakistan og Indien offentliggjort, og delingen blev accepteret af både Ligaen og Kongrespartiet.

Den 14. august 1947 blev Pakistan så endelig en realitet, og landet bestod af provinserne: Østpunjab - Sind - Baluchistan - Norteast - Frontier Province og Østbengalen.

Så 14. august er der nationaldag i Pakistan.

 

I lighed med Indiens start, startede Pakistan i enorm fattigdom, og en økonomi, der var afhængig af andre.

Pakistan kom nemlig til at bestå af underudviklede områder, bla. på råvareområdet. Bomulden (som er en af Pakistans vigtigste eksportvarer) blev dyrket i Vestpakistan, men bearbejdningen af bomulden foregik på fabrikker i Bombay og Calcutta, byer som lå/ligger i Indien.

 

Under Afghanistankrigen kom over 4 mio. flygtninge til Pakistan, og flygtningelejre prægede store områder i Nordpakistan. Mange vendte hjem, men i 2006 var der stadig ca. 900.000 tilbage. Mange af dem har etableret sig indenfor især transportområdet, handelsområdet eller byggebranchen, og vender næppe tilbage til Afghanistan.

 

 

 

 1... Mohammed ibn Qasim.

        695 - 715

        Muslimsk hærfører, der erobrede Kabul i 709, og trængte derefter videre ind i Punjab i Pakistan.

        Grundlagde den islamistiske tro i Pakistan ca. 80 år efter Profeten Muhammeds død.

 

 

 

2.b KRIGE MOD INDIEN (Kashmir)

 

Pakistan har siden 1948 været i krig mod Indien i alt 3 gange (2005). Det var i 1948, 1965 og 1971, fordi forholdet til Indien traditionelt altid har været spændt.

Begge lande gør krav på delstaten Kashmir. Indien opfatter det som en integreret del af landet, mens Pakistan gentagende gange, har opfordret til afholdelse af en folkeafstemning, om dets fremtid blandt statens indbyggere.

Efter den seneste krig i 1971 blev Indien og Pakistan enige om, at lave afmilitariserede områder på begge sider af grænsen, der deler Kashmir.

Senest har nationale grupper fra Kashmir krævet oprettelse af en uafhængig stat i området.

 

I februar 1992 bragte den historiske konflikt om Kashmir atter Pakistan og Indien på randen af krig.

Jammu og Kashmirs befrielsesfront er en muslimsk gruppe, der kræver oprettelse af en uafhæning stat i området.

Den gennemførte nu en protestmarch mod opdelingen i området. Organisationerne havde opfordret tusindvis af personer fra begge sider af grænsen, til at krydse den.

Pakistans regering havde svaret igen ved at give hæren ordre til at skyde mod marchen, for at bremse separatisterne (1..).

Resultatet var 5 dræbte og 50 såret.

 

1”¦ Separatisterne: Stræben efter udskillelse fra en helhed. Dannelse af særlig holdning

 

 

 

Tre gange i nyere tid har Pakistan været i krig mod Indien,da begge lande gør krav

delstaten Kashmir. De to lande var sidst i krig i 1971.

 

 

 

 

 

3. POLITISK SYSTEM

 

 

Det er aldrig helt lykkedes at etablere et stabilt, demokratisk styre i Pakistan.

Perioder med et skrøbeligt demokrati har vekslet med mere eller mindre autoritære militærstyrer.

Militæret har traditionelt haft stor magt. Landet blev i 1954 optaget i SEATO (1..) og i 1955 i CENTO. Begge stærke militæralliancer dannet af USA. Selv om landet trak sig ud af alliancerne igen, bevares de tætte militære og politiske forbindelser til USA.

 

Præsidenten i Pakistan vælges for en 5 årige periode.

 

Parlamentet i Pakistan består af 336 medlemmer, hvoraf de 60 er reserveret til kvinder, og 10 af pladserne er reserveret kristne og andre minoriteter.

 

Premierministeren bliver valgt af Nationalforsamlingen, og ved en forfatningsændring i april 2010, blev artikel 91 lavet om.

Den siger nu at kun et parlamentsmedlem der er muslim, kan blive valgt til denne post.

Forfatningsændringen strider ligeledes mod principper nedfældet af Pakistans grundlægger, Mohammad Ali Jinnah, der i 1947 bebudede, at "der er ingen diskrimination, ingen forskel mellem en gruppe og en anden eller mellem klasserne. Vi begynder med det fundamentale princip, at vi er lige borgere i staten.

 

 

I Senatet sidder 87 senatorer, og de fleste bliver valgt af provinsrådene for en 6 årige periode. Med systemet er sådan, at en tredjedel af dem sidder for en forskudt 2 årige periode, således af de alle 87 medlemmer kun sidder sammen i 2 år af gangen.

 

Det første direkte valg til nationalforsamlingen i Pakistan blev holdt i oktober 1970.

Det valg vandt Awamiligaen i en jordskredssejr i Østpakistan. Partiet fik næsten alle de ØST pakistanske pladser i parlamentet, og dermed flertal i nationalforsamlingen på sit program om udstrakt selvstyre til Østpakistan.

Man ønskede et selvstyre i den del af landet, fordi langt størstedelen af landets eksportindtægter kom fra Østpakistan, men de fleste penge endte i Vestpakistan.

Valgets sejrsherre i Vestpakistan blev Pakistan people party (PPP),  og lederen Zulfiqur Ali Bhutto, opfattede kravet om en opdeling som uforeneligt med bevarelse af den pakistanske stat.

Forhandlingerne om en løsning brød sammen, og i marts 1971 oprettede Østpakistan sin egen regering i Dacca. På ordre af Præsident Khan søgte Pakistans hær - hvor Vestpakistan dominerede - at slå oprøret ned. Partiet Awamiligaen blev forbudt og dens leder sheik Mujibur sendt i fængsel.

Det kom til grænsekampe flere steder, og pakistanerne anklagede Indien for at støtte bengalerne i Øst, og til sidst.... i december 1971... måtte de pakistanske militære styrker imidlertid overgive sig, og Østpakistan blev en selvstændig stat under navnet Bangladesh.

 

 

2. oktober 1999 gennemførte General Pervez Musharraf et statskup.

Han havde indtil da været øverstkommanderende for militærets operationer i Kashmir, men var af Premierminister Sharif beordret afsat.

 

Militæret satte Premierminister Sharif i fængsel, og anklagede ham for bortførelse, terrorisme, mordforsøg, og for at have bragt andres liv i fare.

 

Pakistan blev med kuppet den første atommagt i historien, der var ledet af militærfolk.

 

Militærdiktaturet stillede den afsatte premierminister for retten, og hans advokater blev konstant udsat for dødstrusler.

Sharifs vigtigste advokat blev bla. myrdet i sit eget hus.

 

 

Den 10. december 1999 blev den afsatte premierminister løsladt, og søgte sammen med sin familie om asyl i Saudi Arabien.

Til gengæld for løsladelsen havde Sharif givet afkald på hans personlige formue på ca. 500 mio. rupias (Ca. 8. mio. US dollar.), samt lovet IKKE at vende tilbage til Pakistan de næste 10 år, samt IKKE at indgå i landets politiske liv i de næste 21 år (Til år 2020).

 

General Musharraf udnævnte sig selv til statschef og Præsident den 20. juni 2001, og Musharraf fortsatte som chef for militærets væbnede styrker.

 

USA's krig mod Afghanistan udløste omfattende protester blandt muslimer og islamister i Pakistan. I alt modtog IRAN og Pakistan omkring 3 millioner afghanske flygtninge fra Afghanistan efter USA's invasion af landet i 2001.

 

I april 2002 indledte General Musharraf en kampagne, for at overbevise befolkningen om, at de skulle vælge ham til præsident for en 5 årige periode ved en folkeafstemning, der fandt sted 30.april 2002.

 

General Musharrafs valgsejr lød på 97 % af stemmerne, men dette valg blev af menneskerettighedsorganitationer, lokale og internationale valgobsavatørere karakteriseret, som en ren farce.

 

1.. SEATO = Seato er en pagt på linie med Nato, stiftet i 1954 af daværende amerikanske udenrigsminister Foster Dulles.  I starten var medlemslandene USA, Frankrig, England, New Zealand, Filippinerne, Pakistan og Thailand.

Pakistan blev i realiteten aldrig fuldt medlem, fordi landet ikke fik den hjælp i konflikten med Indien, som de Pakistanske ledere havde ventet.

USA mente, at de militære støttepagter var væsentlige for at sikre USA's overherredømme, og så mindskede man risikoen for krige mellem landene.

 

 

  

 

Der er valg til nationalforsamlingen hvert 5 år, og det første direkte

valg til dette foregik i 1970.

 

 

Rent udenrigspolitisk har Pakistan siden 1980 været tæt knyttet til USA, først som amerikanernes allierede i kampen mod Sovjetunionens besættelseshær i Afghanistan, og senere i kampen mod Al-Qaida terroristerne i Afghanistan.

Derudover har Pakistan gode militære forbindelser til Kina, hvorfra mange af de væbnede styrker er blevet udstyret med våben og teknologi.

 

 

PAKISTANS MILITÆR 

 

Pakistan har med sine 619.000 mand under våben - 24.000 i flåden, og ca. 45.000 i luftvåbnet, (2006), samt ca. 540.000 i reserven verdens sjettestørste militær. Det pakistanske militær koster landet over 100 MIA. om året.

De tre værns udrustning er en kombination af nyt materiel og materiel fra 1960erne og 1980erne. Der er tale om en blanding af vestligt, kinesisk og sovjetisk fabrikat.

Hæren er dels udrustet til indsats i Kashmirs bjerge, desuden har man en del tungt udrustning til Punjabs slette og ørkenområder mod syd.

 

 

Pakistan har verdens sjette største militær.

 

 

 

5. UDDANNELSER I PAKISTAN

 

 

Det pakistanske skolevæsen er et af de ringeste i Asien.

Det er først inden for de sidste år, staten har taget problemerne i uddannelssektoren mere alvorligt.

Undervisningen i Pakistan er baseret på det system, som blev indført, da landet var en koloni under Storbritannien.

Ifølge forfatningen har alle børn ret til 5 års gratis skolegang, men undervisningen er IKKE obligatorisk, så mange børn kommer aldrig i skole.

Den væsentligste årsag til at børn, aldrig kommer i skole er fattigdom, hvor forældrene mange gange ikke har råd til at købe en skoleuniform, eller

også har forældrene simpelthen ikke råd til at undvære børnenes arbejdskraft hjemme.

Børnene begynder i grundskolen som 5 årige (der findes 150.963 grundskoler i Pakistan 2003), og der går barnet indtil 10 års alderen.

Derefter kan de gå på mellemskolerne i 3 år til de er ca. 13 år.

Derefter kan børnene fortsætte på to overbygningsnivauer, og omkring de 15 år, kan de komme på ”Teknisk skole” eller på Handelshøjskolen.

De børn/unge der så har kvalifikationerne, kan så fortsætte på et at landets universiteter eller højre læreanstalter.

 

Der undervises først og fremmest i Urdu, selvom kun et fåtal af befolkningen har dette sprog som modersmål. På de højere læreanstalter bruges dog oftest engelsk.

 

 

 

 

 

5.a PRIVATSKOLER

 

I Pakistan mener man, at der er omkring 58.000 privatskoler, hvoraf omkring 1/3 af Pakistans 33 mio. elever går i disse.

 

Viden er magt - står der på skiltet i det klasselokale på privatskolen IQRA i hovedstaden Islamabad, som Morgenavisen Jyllands-Posten besøgte en dag i 2009.

Denne skole er blot een ud af mange skoler i en kæde, og det går stærkt med at oprette disse privatskoler. Hele 700 skoler i denne kæde er oprettet i tidsrummet fra 2005 til 2007.

Skolen IQRA tilhører den religiøse organisation Iqra Rozatul Atfal, som blev oprettet i 1988.

Da skolen startede, tilbød den primært koranundervisning, men i de senere år er repertoiret udvidet med bla. matematik, engelsk, arabisk, urdu, biologi samt historie, netop for at lave et alternativ til de offentlige nedslidte skoler i Pakistan.

 

Men hvad man ikke tænker på som elev i skolen, endsige forældrene til eleverne er, at f.eks. IQRA ifølge en rapport fra Pakistans Institute for Peace Studies (PIPS) arbejder til fordel for velgørenhedsorganisationen Al Rasheed Trust, som er forbudt i lande som bla. Pakistan, FN. og USA, fordi den finansierer Al Queda-netværket.

 

Mange af privatskolerne i forskellige "kæder" i Pakistan opererer på samme vis som IQRA, altså hvor pengene går til radikale militante miljøer, og idet der er behov og mangel på skoler  i Pakistan, forstår de såkaldte "privatskoler" at udnytte dette.

Dette kan næsten kun kommes til livs, ved at Pakistan opgraderer deres normale skolesystem, altså at de bliver så velfungerende, at der ikke bliver brug for privatskoler i samme omfang, som der hidtil har været. Dette eksempel er blot eet resultat ud af Pakistans manglende investering i uddannelsessektoren, gennem de sidste 20 år.

 

Den pakistanske uddannelsessektor modtager kun 1,5-2,5 % af landets bruttonationalprodukt, mens feks. militæret modtager mere end det tredobbelte.

 

Selve økonomien i privatskolerne er sådan, at man som forælder betaler ca. 100 kr. i indmeldelsesgebyr, samt ca. 40 kr. pr. måned for et barn, hvilket i det konkrete tilfælde er mindre  end i mange andre privatskoler.

Privatskolerne får dog ikke kun indtjening via forældrene. Feks samarbejder skolen IQRA kæden med andre organisationer, der har forbindelse med feks. myndighederne, for at skabe tillid, som en  non-profit-organisation.

IQRA er skattefritaget, desuden bliver de promoveret, som pålidelige non-profit foretagender blandt virksomheder.

Ifølge Seniorleder Javan Malik, bliver der hvert år givet ca. 30 MIA rupees (ca. 1,8 mia. kr.) fra frivillige donatorer via pakistanerne. Desuden kommer der ca. 250 mio. amerikanske dollar fra den ca. ½ million pakistanere, der bor og lever i USA.

 

I islam er det vigtigt for hver enkelt muslim af give donationer, i form af zakat (1..) og andre donationer til f.eks. velgørenhedsorganisationer, der samles sammen gennem kampagner eller i moskeerne.

 

"Problemet er, at vi ikke kan få øje på virkningen af alle disse penge. Det skyldes at langt de fleste gives til individer, i stedet for pålidelige organisationer, så pengene forsvinder i de forkerte lommer".

Skoleinspektøren forsikrer, at der lige akkurat er penge til, at skolen kan løbe rundt. Hverken han eller Undervisningsministeriet kender noget til, hvor de resterende penge bliver sendt videre hen i systemet.

 

1) Zakat: Ordret oversættes oftest med almisse. Een gang om året skal enhver muslim betale en del af sin ejendom og overdrage den til fattige og trængende.  Zakat er dog frivillig, men betragtes som en religiøs pligt.

 

 

   

  Ifølge Pakistans forfatning har alle børn ret til 5 års

   gratis skolegang, men undervisningen er IKKE

   obligatorisk, så derfor kommer en del børn aldrig i skole.

 

 

 

 

 

5.b HJÆLP FRA DANMARK

 

Danmark har gennem organisationen Unicef givet 60 millioner kroner gennem vores Ulandsbistand.

De 60 millioner går til Unicefs arbejde med at sikre uddannelser for børn, der er ramt af konflikten i grænseområderne til Afghanistan.

Det er første gang Danmark giver ulandsbistand på denne måde til Pakistan. Danmark bliver tillagt en stadig større rolle for de vestlige styrker, herunder Danmarks succes i Afghanistan.

Desuden følger Danmark i USA's fodspor, idet de i slutningen af 2009 vedtog at bidrage 7,5 MIA. dollars over 5 år i udviklingsstøtte i erkendelse af, at krigen i Afghanistan tabes, hvis ikke Pakistan får styr på Taleban, der bruger de pakistanske stammeområder som base.

 

 

 

 

5.c LÆSE & SKRIVEFÆRDIGHEDER

 

I år 2004 var der registreret, at kun 38,9 % af befolkningen KAN læse eller skrive.

Men opdelingen mellem kvinder og mænd, der kan læse og skrive er ret væsentlig, fordi kun 31 % af kvinderne og 59,9 % af mændene KAN læse og skrive.

 

At analfabetismen er størst blandt kvinderne skyldtes, at mindre end en femtedel af pigerne slutter skolegangen som 10 årige, altså lige efter grundskolen, og en anden væsentlig årsag er den, at kun 1 ud af 4 grundskoler, og 1 ud af 3 overbygningsskoler, accepterer kvindelige elever.

 

Nogle organisationer prøver at hjælpe kvinderne, ved ude i landsbyerne at oprette uofficielle skoler. Lærerne bliver udpeget af lokalbefolkningen, og de har nødvendigvis ikke nogen læreruddannelse og disse skoler har ofte hverken eksamener eller læseplaner, og det er tit lokalbefolkningen der bestemmer, hvad der skal undervises i af fag.

 

 

 

 

6. HVAD LEVER PAKISTANERNE AF? 

 

 

Økonomien i Pakistan er i de seneste år (skrevet i 2005) blevet forbedret betydelig, og i det seneste finansår (2004) voksede Bruttonationalproduktet, som angiver landets samlede produktion af varer og serviceydelser med 8,4 %.

Den markante vækst har bla. medført en voksende middelklasse, og et øget salg af bla. biler og mobiltelefoner.

 

Men alligevel lever omkring 1/3 af den pakistanske befolkning (af de ca. 160 mio.) fortsat i fattigdom.

Pakistans økonomiske comeback blev indledt i 2001. Efter terrorangrebet på World Trade Center i New York, eftergav USA og en række andre lande Pakistans enorme gæld.

I stedet tilbød disse lande økonomisk hjælp, til gengæld for Pakistans støtte i kampen mod den islamiske terrorisme.

Håbet i denne beslutning fra bla. USA var, at økonomisk fremgang ville svække udklækningen af militante muslimer.

Sideløbende med den økonomiske håndsrækning fra udlandet, har regeringen iværksat økonomiske reformer. Et af målene er, at gennemføre en hel eller delvis privatisering af de store statslige selskaber.

 

Landbruget er hovedindustrien i landet.

Halvdelen af den samlede arbejdsstyrke er indenfor landbruget. I mange landområder, lever bønderne stadig i dyb fattigdom og mange bønder ejer ikke engang den jord de dyrker, og må i mange tilfælde betale en høj leje til jordejerne. Ud af det der er tilbage af høsten, efter at have betalt leje til jordejerne, kan man kun leve et liv på absolut minimumeksistens.

På landsbasis udgør indtægterne fra landbruget ca. 25 % af bruttonationalproduktet (2005).

Størstedelen af bedrifterne er små selvforsyningsbrug: de er under 1 hektar. Sådanne små landbrug blev i 1995 fritaget for skat.

De fleste større landbrug findes på kunstvandede sletter.

 

En anden stor industri i landet er beskæftigelsen i mineindustrien. Her er  ca. 11 % af arbejdsstyrken ansat.

 

Industrier i Pakistan er præget af videreforarbejdning af landbrugsvarer. I Pakistan dyrkes ca. 55.200.000 tons sukkerrør om året, men hvede er nok en af de vigtigste sorter at dyrke, da det indgår i mange madopskrifter. Hvede er dog også en af den mest dyrkede afgrøde i Pakistan.

 

 

Tekstilindustrien er det mest dominerende produkt. Tøj og tekstilbranchen har en meget stor vækst, og udgør over 60 % af den samlede eksport.

Bomulden udgør bla. en stor del af eksportindtægten, ca. 1.768.000 tons bliver høstet hvert år.

 

 

 

Tøj og tekstilbranchen udgør ca .60 % af

den samlede eksport.

 

 

Hertil kommer produktion af cement- kunstgødnings- og stålindustri.

Industrien udgør samlet 24 % af BNP.

 

Andre produkter, der fremstilles i Pakistan er: medicin, fly, elektronisk værktøj, tæpper, tekstiler, fjernsyn, radioer og køleskabe.

 

I 2004 var beskæftigelsen på ca. 44 % i landbruget.

                                                       37 % i servicefagene

                                                       17 % i industrien.

 

I Pakistan fandt man olie i 1915, og det er stadig med til, at forsyne landet med energi, og i 1950erne fandt man store felter med naturgas.

 

Pakistans energibehov er hastigt stigende, fordi flere og flere bruger elektriske apparater.

Energiforbruget er tredobbelt siden 1980erne, og mere end halvdelen af landets elektricitet kommer fra kraftværker som bruger olie, gas eller kul.

 

 

 

 

I 2005 var ca. halvdelen af pakistanerne beskæftiget i landbruget.

 

 

 

7.  LILLE SKANDINAVIEN

 

I Pakistan er der et område oppe i den nordlige Punjab-provins, der kaldes for ”Lille Skandinavien”, fordi stort set alle de 19.000 med pakistanske rødder, der lever i Danmark (2005) kommer fra dette område.

 

Abiel Ghafoor Chaudhry er leder af det antropologiske institut (1..) på et universitet nær Islamabad.

Han gennemførte et feltstudie blandt hundredvis af pakistanere i området, som var returneret til Pakistan, godt nok fra Storbritannien, men mødte derved også en række danskpakistanere.

Han fortæller:

 

”Mange af dem kan ikke forstå at det Pakistan, som de forlod, har ændret sig så meget det seneste par årtier. Så de klynger sig i stedet endnu stærkere til de gamle traditioner i forbindelse med for eksempel arrangerede ægteskaber og genopdragelsesrejser. De gemmer sig i deres store huse, og skal vise, hvor højt på strå de er”.

 

Han mener, at området er et uheldigt eksempel på de sociale og økonomiske effekter, som penge fra indvandrere og flygtninge kan have.

 

Andre områder i Pakistan har oplevet samme udvikling, og ”lille Skandinavien” er da heller ikke fuldstændig blottet for tegn på medmenneskelighed.

Pakistanerne i Danmark donerede i 2004 i alt 13.500 kr. til privatskolen Wisdom House, som hjælper lokale akademiske talenter gennem uddannelsessystemet.

 

Mange af byens marker står oftest uopdyrkede hen, da det slet ikke kan betale sig at arbejde i markerne, da pengene fra familiemedlemmer i udlandet er nok til at leve godt for.

Ved at mange får sendt penge fra udlandet presses priserne på bla. dagligvarer op, og det kan jo selvsagt kun øge forskellen mellem fattig og rig, da de der IKKE har familier i udlandet jo også mærker prisstigningerne.

Men på den anden side øges fortjenesterne i butikker og på håndværk.

 

(1”¦ Antropologisk= Læren om menneskets afstamning og slægtstyper)

 

 

7.a FATTIG OG RIG

 

Den fattige del af befolkningen i området er til at få øje på. Nogle sidder udenfor en tankstation og venter på en punktering, så der af den vej kan høstes penge ved assistance, og på et teglværk ikke langt derfra, står tilsodede mænd og former ler til firkanter, og sender dem ned i underjordiske stenovne, så de senere kan bruges til mursten.

 

Den mere rige del af indbyggerne i provinsen er måske så heldige, at have familiemedlemmer i Danmark eller Norge, der sender penge hjem til dem.

Den pakistanske nationalbank konstaterede, at danskpakistanerne sendte ca. 49 mio. kr. hjem til Pakistan i 2004, hvorimod man sendte 35 mio. hjem i 2003.

 

 

Stor forskel på fattig og rig i Pakistan

 

 

 

7.b SAMTALE MED NOGLE INDBYGGERE I KHARIAN

 

Byen Kharian, der ligger i området, der kaldes ”lille skandinavien” havde i 1998 ca. 27.400 indbyggere.

 

Ghulam Mohayuddin, der er 83 år bor permanent i ”Lille skandinavien”.

Hans søn bor i Brøndby i Danmark og kører taxa i København.

Sønnen sender de penge hjem, som familien har brug for, og som Ghulam siger: "Han er vores livsnerve, og det er svært at klare sig uden ham".

 

 

Fiday Hussein der også bor i ”lille Skandinavien” beretter om hans to fætre, der for mere end 20 år siden (Skrevet i 2005) rejste til Danmark, samt hans nevø, der kom til Danmark sidst i 1990erne.

Han fortæller, at de 2 fætre ligeledes kører taxa i København, og hans nevø arbejder på et postkontor.

 

”De sender også penge hjem hver måned. Pengene fra Danmark har givet frihed, men ikke uden omkostninger” siger han.

 

”Det er gode penge, men de sender ikke så mange penge hjem som tidligere”.

 

Deres koner og børn bor også i Danmark, og når børnebørnene kommer her, kan vi slet ikke forstå dem, forklarer Fiday Hussein.

Pengene fra Danmark bruger familien til mad, medicin og tjenere, Ja du læste rigtigt, tjenere i huset. De aflønnes med kost og logi, samt ca. 250 kr. om måneden.

 

 

En 47 årige pengeveksler Parwaz Akhter fortæller, at han har boet i Danmark i 25 år, men blev trist og deprimeret på grund af vejret i norden.

I Danmark kørte Parwaz Akhter taxa, arbejdede på en kagefabrik, arbejdede på Sheraton Hotel, og var med til at stifte en cricketklub på Nørrebro i København (Cricket er Pakistans nationalsport).

 

Han fortæller videre ”Jeg savner mine børn i Danmark, men klarer mig godt". ”Lille skandinavien” er så vidt jeg kan se, et af de rigeste områder i Pakistan”.

 

I dag har han en del ansatte i Pakistan - hans vekselfirma Eurocurrency Exchange, er et af de mest populære vekselbureauer blandt dem, der har danske penge i området.

Bureauet servicerer mellem 20 og 25 kunder om dagen, som sammenlagt veksler for et samlet beløb på 25-30.000 kr.

Det lokale kontor ligger midt på en støjende markedsgade, hvor geder og høns render mellem hinanden.

Parwaz Akhar er også medlem af byrådet i byen Kharian.

 

 

Abdul Qayyum Bhattis er ny borgmester i Kharian.

Han fortæller:

 

”De rige er blevet rigere, og de fattige er blevet fattigere. Vi har fået masser af flotte huse og paladser, der står ubeboet hen det meste af året. Men danskpakistanerne involverer sig slet ikke i arbejdet, for at forbedre lokalsamfundet. Vores veje er stadig elendige, uddannelsessystemet halter fortsat bagefter, og man kan glemme alt om hjælp fra det offentlige, hvis man skulle blive arbejdsløs eller syg.

"De Danskpakistanere er kun med til at presse prisen på jord og daglige fornødenheder op” klager borgmesteren.

 

 

Den 56 årige Mohammed Khan har boet i Danmark i 22 år, og flyttede tilbage til Pakistan først i 90erne.

I Danmark arbejdede han som altmuligmand i Ålborg Zoo, og fandt sammen med en dansk pige. Han valgte den danske pige, frem for sin pakistanske kone, der så rejste tilbage til Pakistan.

Nu er Mohammed selv vendt tilbage til Pakistan, til en hel anden social status, end den han forlod i Danmark.

Han bor nu i sin brors orange palads i byen Mandir.

Broderen arbejdede tidligere i Norge, men vendte ligeledes hjem til Pakistan.

Mohammed Khan bestyrer familiens murstensfabrik i Pakistan.

 

Han forklarer:

”Jeg spildte mit liv i Danmark. Mine venner var narkomaner og alkoholikere og småkriminelle.

Jeg begyndte selv at ryge hash, men stofferne gjorde mig skør, så jeg flyttede tilbage”.

 

 

 

 

Landsbyen Kharian kaldes "Lille Skandinavien"

 

 

 

8. DET EKSTREMISTISKE PAKISTAN

 

8.a TALEBAN

 

Talebanbevægelsen opstod oprindeligt som en social revolution, hvor de der ikke har mulighederne kæmpede mod dem, der forhindrede dem i at få ret til dem.

Talebanbevægelsen blev verdenskendt, da den i 1996 erobrede magten i Afghanistan, og indførte en ekstremt yderliggående udgave af islam med middelalderlige straffeformer, som bla. stening og håndsafhugning, samt en hidtil ukendt grad af kvindeundertrykkelse.

 

Pakistans taleban blev i den grad styrket efter 2001, da Taleban efter 5 år ved magten i Afghanistan faldt, og mange af de militante oprørere fra Afghanistan flygtede over grænsen til Pakistan.

 

En udbredt utilfredshed med lokale forhold og antivestlig følelse, blev brugt til at opbygge den øgede styrke i Taleban i Pakistan.

 

Hele den Pakistanske Talebanbevægelse består i dag (2010) af hele 13 forskellige fraktioner, og fraktionerne er stadig meget splittet i spørgsmålet, om man skal prioriterer kampene i Afghanistan, mod de vestlige styrker, eller man skal kæmpe mod de pakistanske myndigheder, som er USA's allierede.

 

Bevægelsen er dog enige om, at sværge troskab til Mullah Omar, der står i spidsen for Taleban i Afghanistan

 

"Vi høster den militante afgrøde, som blev sået i religionens navn". Sådan udtrykte Pakistans præsident Asif Zardari landets problemer med de militante grupper, og de såkaldte mujahediner i hellige krigere, der i Allahs navn udkæmper en kamp i Pakistan, og mod de vestlige vantro styrker i Afghanistan.

 

 

 

Trods splittelse i spørgsmålet om, hvad

man skal prioriterer i Pakistans taleban,

krigen i Afghanistan eller de pakistanske

myndigheder, er alle dog enige om, at

love troskab til Mullah Omar, der styrer

slagene i Afghanistan.

 

 

 

 

8.a.1 TALEBAN BOMBER SKOLER

 

I 2009 bombede Taleban godt 300 skoler i den nordlige Swatdal, da militsen ville forhindre børnenes skolegang med det formål, at så er det lettere at rekruttere dem til enheden.

 

Den pakistanske regering forsøgte sig med fredsaftaler, men ligeså snart en aftale var på plads, drog Taleban bare videre til nabodistriktet, for at bombe flere skoler. og regeringen kunne se at evt. fredsaftaler var nyttesløse.

 

I begyndelsen af sommeren 2009 satte regeringen hæren ind mod de talebanske grupper, hvilket gav kampe, og jog ikke færre end 2,7 millioner mennesker på flugt. Mange af disse mennesker er i dag (januar 2010) vendt tilbage til Swatdalen, men i skrivende stund er der stadig over 31. 000 familier, der venter på at komme hjem til den smukke dal.

 

Et andet eksempel på bombning af en skole, var i februar 2010, da en skole med 21 klasseværelser blev total ødelagt af hele syv bomber i det nordvestlige Pakistan.

Alene i februar 2010, blev der bombet hele 16 skoler i det nordvestlige Pakistan.

Grupper med tilknytning til Taleban, eller måske Al Queida, menes at stå bag, da grupperne jo vil have indført en ren sharialov, og derfor vil forbyde skoler, hvor både piger og drenge går.

 

 

 

 

 

Taleban bombede i 2009 ca. 300 skoler i Swatdalen,

da militsen ville forhindre børn gå i alm. skole.

 

 

 

8.b KORANSKOLER / REKRUTTERING AF UNGE

 

"Hvis de unge fortsætter med at radikaliseres, vil vi langsomt og snigende få en taleban-stat over de næste 10 år", sådan sagde den pakistanske forsker Moeed Yusuf i marts 2010, og han mener at det bestemt ikke er tilfældigt, at alverdens ekstremistiske hjerner hjemsøger netop Pakistan, for at få inspiration blandt ligesindede. Han er ansat på United Stats Institute of Peace, og har forsket i, hvad der har gjort Pakistan til international rugekasse for ekstremistiske elementer.

 

Pakistan har aktuelt (2007) mellem 15.000 og 20.000 koranskoler, hvilket er ca. otte gange flere end i 1982.

I 2004 vedtog parlamentet en lov om, at alle koranskoler skulle lade sig registrere, og nye emner som matematik, engelsk og fysik skulle indgå i undervisningen, netop for at mindske en direkte hjernevask af eleverne, men udenadslære og monoton fremsigelse af koranen, sker ofte på udvalgte vers, der hylder martyriet og paradiset. Videofilm om f.eks. henrettelser af vantro, indgår i en del af uddannelsen.

I dag står man med et dystert facit: Koranskolerne er blevet endnu flere og producerer i dag (2007) flere selvmordsbombere og hellige krigere end nogensinde.

Professor i fysik ved Quaid-e-Azam Universitetet i Islamabad mener: "De radikale koranskoler er blevet en kræft i samfundet".

En anden kritiker, Farrukh Saleem hævder, at Pakistan i år 2025 vil have en befolkning på 230 millioner idioter, hvis mullaherne får magt, som de har agt.

Kulminationen på udviklingen, sås i sommeren 2007, hvor den militære massakre på hundredvis af unge i Den Røde Moske afslørede, at talebaniseringen har fået et godt rodfæste i selv den velhavende del af Islamabad.

 

 

Værst står det dog til i de selvstyrede distrikter langs grænsen til Afghanistan. Her nyder hellig krig og selvmordsbombning udbredt støtte, selv blandt møderne, som villigt giver deres børn til de mest ekstreme koranskoler, der givet vil sende dem i døden, men dør de, dør de som martyr, og vil sende dem i himlen med de 72 jomfruer, som skrevet i koranen.

Mange folk nedtoner truslen fra dem og påpeger, at kun 5-10 procent af skolerne er militante.

 

En af kernerne i radikaliseringen er selvfølgelig de mange ekstreme skoler Pakistan har. Der skeles bla. til, at en stor del af den unge pakistanske befolkning er analfabeter, mange lever i fattige områder og er uden jobs eller uddannelse. Kort sagt, de er udenfor samfundet. Især i stammeområderne som i f.eks. Nord waziristan og sydwaziristan (områder i Nordvestpakistan ved Afghanistans grænse), bliver utroligt mange af de unge bedt om at tie stille og får ofte at vide "Du er kun et barn", når de vil ytre sig om samfundet, for kun de ældre har "taleret".

Dermed bliver mange unge indirekte ekskluderet fra samfundet, og er langt lettere at få ind i de ekstremisme koranskoler, for at tro på, man derved får et reelt indhold i livet.

 

 

 

Mange af Pakistans unge bliver bedt

om at tie stille om samfundsspørgsmål,

da kun de ældre har "taleret". Det er

med til, at mange unge indirekte bliver

ekskluderet fra samfundet.

 

 

I 2010 var 57,5 % af den samlede befolkning i Pakistan UNDER 24 år. Det er jo resultatet af den befolkningsvækst de sidste 25 år, og med et sådan stor befolkningsvækst er det jo klart, at der bliver større fattigdom i landet, og derved igen lettere radikalisering.

 

Koranskoleleder og Talebansympatisør  Maulena Abdul Aziz, kaldte i april 2007 til en islamistisk revolution midt i hovedstaden Islamabad.

 

Aziz fører en kamp mod regeringen, og bevægelserne får større og større tilslutning.  Aziz og hans "elever" bevogtede skoler og moskeer, og stod svøbt ind i sorte hætter og tørklæder, og havde store bannere med påskriften "Vi er klar til jihad".

 

Den dag i april 2007, var der samlet over 11.000 til kampen FOR de islamiske love. Deres ytringer lød bla. "Dette er Allahs land, og i Allahs land skal reglerne komme fra ham. Vi vil gøre alt, hvad den hellige koran fortæller os".

De mange tusinde er parate til at dø for sharia, og det skal regeringen holde sig for øje, sagde Aziz. Ved shariakonferencen i Islamabad, bad Aziz regeringen om at afskaffe prostitution og musik Dvd'er inden for en måned, ellers ville man tage affære, hvilket nogle af de ca. 11.000 gjorde, da de brændte en stor bunke musik Cd´ere.

 

 

 

 

 

 

8.c  KORANSKOLES KVINDEAFDELING

 

I den militante koranskole Jamia Hafsa i Islamabad lever ca. 7.000 kvinder bag murerne. De har alle viet deres liv til Allah, og de har flere gange truet regeringen med en øjeblikkelig indførelse af sharialoven.

 

Azizs militante kvindegruppe fra Koranskolen har tidligere lavet demonstrationer. For år tilbage besatte de bla. et børnebibliotek, og den kvindelige del af koranskolen kidnappede to sikkerhedsfolk og tre kvinder, som de troede var prostituerede, og gav regeringen en frist på 7 dage til at lukke alle Cd og Dvd butikker i landet.

 

Kvinderne er enige om, at Cd'er og Dvd'er er den første handling, der skal forbydes i det islamiske samfund, hvis de kunne bestemme, for musik og film er uislamisk forklarede en studerende på skolen.

 

Lederen af den kvindelige afdeling Umme Hassan, der for øvrigt er gift med Aziz, som tidligere er omtalt, er helt og uforbeholden enig med sin mand om synet på militante grupper, samt synet på sharia.

Umma Hassan siger: "I islam er vi alle lige. Vi har lovet vores skaber at leve et liv i fuld overensstemmelse med koranen. Islam er det perfekte, derfor skal man tale med pakistanerne og fortælle dem, at de skal ændre deres liv, så de lever som vores Allah vil have det. Hvis vi får et fuldt islamistisk samfund, så ville al korruption forsvinde, og benzin og alle vores varer vil blive billigere - vores præsident (Musharaf) handler kun mod islam" fortæller hun.

 

Kvinderne i koranskolen er stort set alle enige om, at Dvd'er og Cd'er , som den første handling i et islamistisk samfund skal forbydes, hvis altså de kunne bestemme. - Musik og film er uislamisk - men samtidig er det næsten et paradoks, at koranskolen er gået online med en hjemmeside på internettet, men sådan en er uislamisk, forklarer en studerende ved navn Amna, og hun forklarer:

"For på internettet, kan man vælge de gode og dårlige ting. Derfor kan man bare vælge de gode, - sådan er det ikke med musik og film", forklarer hun.

Hun bor på skolen, sover i klasseværelset og reciterer koranen hele dagen. Hendes veninde spørger den udsendte journalist, der har forfattet interviewet her, om hun nogensinde har læst koranen, og kvinderne vil hjertens gerne hjælpe hende til at blive en god troende muslim.

Da journalisten  til gengæld spurgte, om kvinderne havde læst bibelen svarede de: "Nej, men det er også lige meget - Muhammed er den sidste profet, så ham skal vi følge".

På spørgsmålet om, hvem der skal vælge en kommende mand til hver af de kvindelige elever, lød svaret: "Det skal vores forældre, for de kender os, og hvis vi siger nej, finder de bare en anden".

 

Journalisten spurgte også til, om hvorfor manden ifølge koranen har ret til hele fire koner, og svaret lød:

"Problemet er at manden ikke kan holde sig til een kvinde, når hun har menstruation for eksempel, så er det bedre han får flere koner, end som i dit land, hvor I bare har affærer udenfor ægteskabet, - og det gode ved at kvinder kun har een mand, er at man ved, hvem der er far til ens barn"...

 

 

 

Kvinderne i koranskolen Jamia Hafsa er alle enige om, at den første handling,

der skal foretages, hvis de skulle bestemme er, et totalt forbud af Dvd'er og

musik cd'er, da film og musik er uislamisk.

 

 

 

 

8.d FINANSERING AF TERRORGRUPPER

 

 

Når terrororganisationer skal samle penge ind, rejser mange af dem til Europa. De ændrer navn til en velgørenhedsorganisation, der vil oprette skoler eller hjælpe ofre for jordskælv eller lignende, men i virkeligheden ryger pengene i lommerne på et særdeles velorganiseret netværk.

 

Ifølge professor Shaun Gregory, - leder ved Pakistan Securty Research Unit ved Bradford Universitey, har pakistanske terrorgrupper i mange år brugt Europa som donor, og samler penge ind til deres aktiviteter via deres skalkeskjul.

 

Eet eksempel er den pakistanske jihadgruppe Lashkar-e-Taiba (L E T), som bla. stod bag terrorangrebet i december 2008 mod hotel Marriot i Mumbai i Indien, den opererede officielt som en hjælpeorganisation for flygtninge i Swat-dalen.

 

LET er ifølge eksperter aktive i stort set alle pakistanske miljøer i Europa. I Storbritannien har LET sat "Velgørenhedsorganisationer op i de større byer, som bla. London, Birmingham og Bradford.

 

I et bevisende eksempel på, at der foregår banktransaktioner, eksempelvis mellem engelske banker og konti i Kashmir var i 2006, da en mand med pakistansk baggrund blev dømt i England, for at have sendt store summer penge til LET i Kashmir, via en vens bankkonto. Vennen blev dog frifundet i sagen.

 

Der er mange eksempler på, at britere med pakistansk baggrund, er på en familieferie i Pakistan, men reelt bruger tiden i LETS træningslejre. I netop nogle af LETS træningslejre blev bla. terroristerne, der bombede hotel Merriot i Mumbay i december 2008 trænet.

 

 

 

 

8.e DE KRISTNE PAKISTANERE...ET RELIGIØST APARTHEID

 

I Pakistan findes udfra et forsigtigt skøn ca. 2-3 % kristne, og de har det så absolut ikke let.

 

Menneskerettigsgruppen Human Rights Commission of Pakistan, betegner situationen for de kristne i landet som meget alvorlig, og taler ligefrem om et "kristent apartheid".

 

Der er enorm meget chikane mod netop den befolkningsgruppe, - deres kirker bliver brændt ned, mange kristne der søger job, bliver kategorisk afvist ved jobsamtaler, og mange kristne studerende på skoler og universiteter består ikke deres eksamener, selvom kvalifikationen egentlig er til det, og i nogle tilfælde bliver kristne kvinder simpelthen voldtaget, grundet at de ikke er så meget værd, som en muslimsk kvinde.

 

(Læs i øvrigt voldtægtssagen mod den pakistanske Muktar Mai..Tryk her)

 

Under Muhammedsagen blev mange kristne afskediget fra arbejdspladserne i Pakistan, med begrundelsen, at "En pakistansk kristen er ligesom en vantro fra Danmark f.eks." og når nogle kristne i Danmark kan finde på at tegne Profeten, ja så kan en pakistansk kristen skam også. En medarbejdet forklarede, at han ikke ville sammenlignes med en dansk kristen, og at han jo egentlig var pakistaner, men det var man ligeglad med.

 

I marts 2010 blev en kristen mand brændt levende af en arbejdsgiver, der var rasende over, at han ikke ville konverter til islam.

 

I 2007 blev 17 muslimer, 10 kristne og 23 fra ahmediyyaaekten anklaget for blasfemi (Ahmediyyasakten mener selv, at de er en slags fornyere af islam).

 

Blasfermilovgivningen blev indført under general Zia ul-Haq i 1986, for at tilfredsstille religiøse fanatikere.

Anklagerne for blasfermi er meget forskellige. Nogle bliver anklaget for at brænde koranen, andre for at hævde de er profet, og andre igen for at udgive blasfermisk litteratur.

En pakistaner blev idømt dødsstraf, for at bygge en miniudgave af kabaen i Saudi-Arabien i sin dagligstue.

 

Igen har menneskerettighed-aktivister været på banen, med hensyn til blasfermiloven. De mener, at loven oftest bliver håndhævet for at presse det minoritetske mindretal.

 

Den 45 årige (2010) kristne Asia Bibi er blevet det seneste offer for blasfermi i Pakistan.

Den 45 årige der er mor til 5 børn, er blevet dømt til døden af en domstol i byen Nankani i Punjab-provinden. Årsag: Asia Bibi arbejdede som landarbejder og hentede en dag vand til hendes tørstige kollegaer, men de ville så absolut ikke drikke vand, der var blevet båret af en kristen. Det fik Asia Bibi til at sige: " Om vi alle, da ikke var mennesker?", og at "Jesus døde på korset, for vore synder. Hvad har profeten Muhammed gjort for jer?"

Hendes udsagn førte til et stort skænderi, og det endte med de kvindelige kollegaer direkte overfaldt hende, og meldte hende til politiet.

Hun blev fængslet og idømt en bøde på 2½ års løn, og senere blev hun altså så dødsdømt ved en domstol i Sheikhupura i Punjab, for at krænke profeten Muhammed.

 

En kristen advokat i Pakistan, Joseph Francis, fører mange sager af den slags i retten, for kristne mener:

"Den måde hvorpå vores muslimske landsmænd bruger blasfermiloven, minder om forfølgelse. Ofte er anklagen opstået ud af den blå luft" sagde han.

 

 

 

 

 

 

 

I november 2005 gik militante muslimer til angreb på tre kristne kirker, et nonnekloster, to katolske skoler, samt et hus tilhørende en præst, alt sammen skete i landsbyen Sangla Hill i Punjab-provinsen, hvor 450 kristne måtte flygte over hals og hoved.

I august 2009 brændte ekstremistiske muslimer kristne kirker af, så syv blev brændt inde og døde.

 

Waris M. Nasri, der er en af de ca. 2-3 % kristne i Pakistan fortæller, at en kristen skole er for dyr at have sine børn i, så derfor går børnene i muslimsk skole, men groft set hver dag, kommer kommentarer og mobning om deres tro fra mange klassekammerater.

Han fortæller også, hvordan muslimer brændte kirker og kors af i byerne Muree og Sindh i Punjab-provinsen, efter Muhammedtegningerne blev kendt.

 

(Læs om Muhammedsagen.  Tryk her)

Ingen pakistanske medier skriver om sagerne mod de kristne, for hvis aviserne skriver om det, vil de få frygtelige problemer, så mange afbrændinger, overgreb og grov diskriminering foregår i det skjulte.

 

 

Kristne i deres udbrændte hjem i Pakistan

 

 

 

8.f MINHAJ  UL QURAN

 

 

Minhaj ul Quran betyder ”Koranens vej”, og er en ultra konservativ PRIVAT organisation, stiftet i Pakistan i 1980, af professor og doktor i islamisk lov Muhammed Tahir ul Qadri.

Organisationen er en koranskole, hvor man lærer at sprede den sande lære om koranen. Målet er at skabe fred, tolerance og harmoni mellem de forskellige retninger indenfor islam.

Organisationens langsigtede mål er etableringen af en islamisk stat.

 

organisationens teser er:

 

1)   Islamisk lov giver fred og harmoni.

      Derfor skal alle verdens lande underkastes islamisk lov (sharia) om nødvendig ved magt.

 

2)   Islam skal have overhøjheden i alle lande over de vantro.

 

3)   Biblen er en forfalskning. Den ægte Bibel findes i barnabasevangeliet (et skrift skrevet

      ved Sultaens hof i Tyrkiet i 1400 året for Jesus død). Der i påstås, at Jesus henviste 

      til Muhammed, og at Jesus sejlede til Nazareth (i et skib på hjul).

 

4)  Alle ikke-troende og alle kristne skal underkende sig islam.

 

 

8.f.1  STIFTEREN

 

Muhammed Tahir ul Qadri (f. 1951) mener, at islams komplette samfundssystem skal regerer menneskelivet.

I 1980erne var han med til, at indføre dødsstraf for blasfemi i Pakistan, og er også ivrig tilhænger af dødsstraf for frafaldne muslimer.

 

Han mener naturligvis også, at de danske tegnere, der i 2005 tegnede Profeten Muhammed for Morgenavisen Jyllands-Posten, skulle straffes med døden.

 

Ul Qadris ideologi er decideret fjendtlig overfor det vestliges samfunds normer og grundlag.

 

Han taler om sameksistens og menneskerettigheder, hvilket han mener ikke er religionsfrihed, men kun udefra islamiske kriterier.

 

Ligeledes skaber han væmmelse i vesten, når han udtaler, at ALLE vantro er horeunger.

 

Tahir ul Qadri har skrevet 265 bøger om islam. Mange af disse bøger er såvidt han har haft mulighed for det, oversat til engelsk fra urdu.  Han har holdt over 5.000 foredrag verden over.

 

 

 

Mohammad Tahrir ul Qadri stiftede i 1980 Minhaj ul Quran, og

har skrevet 265 bøger om islam.

 

 

8.f.2  SELVE ORGANISATIONEN

 

Selve organisationen Minhaj ul Quran har spredt sig i hele det Pakistanske samfund, med hovedkvarter i Lahore, hvor universitetet ligger.

Universitetet har over 3.000 elever, og i resten af Pakistan er der 572 skoler med omkring 117.000 elever, der dagligt lærer om islam og koranen.

 

Organisationen har ca. 500.000 livstidsmedlemmer og flere millioner muslimer har forbindelse til Minhaj ul Quran.

 

Generalsekretær Ahmad Abbasi fortæller, at Mihjan ul Quran er repræsenteret i de fleste pakistanske byer, og har kontorer og biblioteker, primært med islamiske bøger.

Skolerne er baseret på de regler, der er udstukket af regeringen i forhold til, hvad eleverne bør lære. Derudover prioriterer vi eleverne de moralske værdier i livet. Uddannelserne handler ikke kun om, at lære et barn læsning og skrivning, men også om, hvordan du bliver et godt menneske, borger, far eller studerende.

 

Stifteren Qadri har i nogle af hans mange bøger, fremsat sit syn på dødsstraf ved krænkelse af profeten Muhammed, og i bogen "Islam & Christianity" står der:

 

"Derudover fremlagde professor Qadri sine argumenter i tre dage fra 14-17 november 1985 for Pakistans shariadomstol, for at fastslå den straf, der bør pålægge en person, der findes skyldig i foragt for profetens ufejlbarlighed, en juridisk umådelig følsom sag".

 

"Han påviste på grundlag af Koranen og Sunnah (profetens citater og levned), at en person, der findes skyldig i foragt for profetens ufejlbarlighed fortjener dødsstraffen".

 

"Foragt for profetens ufejlbarlighed er en forbrydelse, som ikke kan tolereres, hvad enten den begås direkte, indirekte, med overlæg eller utilsigtet. Forbrydelsen er så alvorlig, at end ikke den dømtes anger kan forskåne ham for dødsstraffen".

 

 

 

8.f. 3  I 80 LANDE

 

Det er ikke kun i Pakistan Organisationen findes.

I 80 forskellige lande har den afdelinger.

 

Mihaj ul Quran kom til Danmark i 1987, altså godt 7 år efter dens stiftelse. Idag (2010) har organisationen 3 afdelinger i Danmark, som ligger i  Valby, Amager og Odense.

I de danske afdelinger har man ca. 1100-1200 livstidsmedlemmer (2005).

 

 

 

 

 

8.f. 4 KORANSKOLEN IDARA MINHAJ QURAN I BYEN GULRAT

 

En af de 572 skoler ligger i ”Lille Skandinavien”, og de to Nordmænd Rita Karlsen og Hege Storhaug fra Human Rights Service (1”¦) var på rejse i Pakistan, for at se på skolens forhold. De var mildest talt rystede over koranskolen Idara Minhaj i ”Lille Skandinavien”

 

Rita Karlsen fortæller: ”Forholdene inde i Idara Minhajskolen var modbydelig. Det lignede et fængsel udefra, en stor borg uden vinduer, der var mørkt og koldt, rummene var uden elektricitet, og det var et uhyggeligt syn der mødte mig. Mange af børnene var underernæret og så dårlige ud. Det var en ren pigeskole, men jeg så ingen undervisningsmaterialer eller stole og borde. Der var gitter for vinduerne, der oven i købet sad så højt oppe, at pigerne ikke kunne kikke ud, og selvfølgelig heller ingen kunne kikke ind. Det var meget trist, og jeg havde mest af alt lyst til at tage alle børnene med mig” fortalte hun.

 

De to norske kvinder måtte kæmpe en lang kamp med rektoren på skolen, bare for at få lov at komme ind, og han sørgede for, at vi ikke talte med nogle af pigerne.

Der var både danske og svenske børn på stedet.

 

”Jeg ville aldrig sende mennesker derind, heller ikke engang folk, der fortjente en lang fængselsstraf. Det er et modbydeligt sted, og jeg kunne ikke engang finde på at sende min værste fjende derind” slutter Rita Karlsen.

 

 

 

1”¦ Human Rights Service er en uafhængig Organisation, som arbejder med temaer, knyttet til det nye fleretniske og

       flerreligiøse Norge og resten af Europa.

      Human Rigths Service kæmper for demokrati, og har særlig fokus på børn, unge og Kvinder.

 

 

 

8.f. 5  I REGISTER

 

Siden 2005 har den pakistanske præsident Musharraf truffet en bestemmelse om, at lave et register over ALLE elever og lærere på de pakistanske Koranskoler, dvs. hvor mange elever og lærere der er, samt hvor de kommer fra.

 

En Norsk undersøgelse i omkring år 2003 viste, at der ”officielt” var omkring 5.000 norske statsborgere, der rejste på koranskole i Pakistan.

 

Ligeledes fik man i Danmark kendskab til, at antallet fra Danmark var omkring 1.000, men reelt var der nok flere, da 20 kommuner, slet ikke returnerede spørgeskemaerne fra Integrationsministeriet.

 

F.eks. havde man officielt kendskab til, at Århus Kommune havde sendt 196 børn på såkaldt ”genopdragelsesanstalt”, hvorimod i Odense blev fundet 7 tilfælde.

I København blev de offentlige tal 31 i 2003/04.

 

 

 

 9. RITUALER I PAKISTAN I TRE AF LIVETS HOVEDPUNKTER

 

I dette afsnit, ser vi på lidt ritualer og traditioner i islam og Pakistan, i forbindelse med fødsel, bryllup og begravelse.

Ritualerne spiller en stor rolle for den troende pakistaner.

 

 

 

 

9.a FØDSEL

 

I Pakistan var fødsler i hjemmet langt de hyppigste, men i de senere år, er det i storbyerne langt mere hyppigt, at kvinder føder på hospitalerne.

Graviditeten og ansvaret for barnet er moderens, indtil man hører barnets første skrig, først derefter lukkes faderen ind til sin kone, og deres nyfødte barn.

Det er mere en regel end undtagelse, at faderen ikke overværer en fødsel, men i de senere år, er der dog sket et lille skred på det område, så hvis faderen ønsker det, kan han få lov at være med. Men det ligger stadig meget dybt i en mands opdragelse, at en fødsel overværer man ikke som mand.

 

To pakistanske traditioner ved et barns fødsel er, som det ene, at den person i familien, man ønsker at ens barn skal blive som, giver den nyfødte lidt sukker eller honning på sin finger, som så barnet slikker på - så håber man barnet får nogle af den pågældendes personers karakteregenskaber.

 

Den anden tradition er der skal læses ”Azan” i øret på den nyfødte. ”Azan” er den tekst man bruger til at kalde til bøn. og er den man hører i alle muslimske lande fem gange om dagen.

 

 

 

9.B  BRYLLUP

 

Giftealderen i Pakistan er lav, og arrangerede ægteskaber er stadig det mest almindelige. Blandt andet er kravene om brudens medgift (se andetsteds) i fætter/Kusine-ægteskaber, især udbredt blandt de fattigste familier, og der er en relativt høj hyppighed af medfødte defekter, hos de børn de efterfølgende får.

Medgiftsreglerne er blot en ud af flere faktorer, som gør pigebørn mindre ønskede.  

I modsætning til næsten alle andre lande, har Pakistan flere mænd end kvinder.

Menneskerettighedssituationen i Pakistan er genstand for massiv international kritik - det gælder ikke mindst kvindernes forhold.

 

 

Langt de fleste ægteskaber i Pakistan (som beskrevet ovenfor) bliver arrangeret af forældrene. Man opfatter snarere ægteskabet som en forening mellem to familier, end en forening mellem to enkelte individer.

Det er sådan, at hvis en mand har set en pige, til et eller andet arrangement eller ved en anden lejlighed, og kunne tænke sig at gifte sig med hende, går han hjem til sin familie, og så opsøger faderen pigens familie, og hører om det kan lade sig gøre.

Efter nogle møder med pigens familie, hvor familierne lærer hinanden bedre at kende, kommer der enten et afslag eller et ja fra pigens familie.

 

Mener pigens familie, at det er ok med et giftermål, skal de to så præsenteres for hinanden, og det sker ved at den ene familie inviterer den anden til te, og så skal de unge præsenteres for hinanden.

Den sociale status spiller tit ind, når pigens familie skal vælge, om der skal svares ja eller nej.

Man ser på, om den unge mand nu kan forsørge hende osv.

 

Efter at de 2 familier er blevet enige om, at deres søn og datter skal giftes, afholdes et bryllup nogen tid efter.

 

Der er tradition for, at brudgommensens familie giver en medgift - gaver i form af penge eller ting til brudens familie.

 

Enhver pige i Pakistan ser frem til sit eget bryllup, som det største højdepunkt i livet, og ved brylluppet er der, som alle andre bryllupper i verden forbundet en række traditioner.

Ved et Pakistansk bryllup er pigen klart centrum, og brylluppet strækker sig over 4 dage.

 

Allerede 10-14 dage før selve brylluppet samles kvinderne fra familien, samt alle brudens veninder og naboer.

Hver aften spiller kvinderne så på tromme, synger gamle folkesange og nye bryllupssange fra indiske og pakistanske film.

 

Før i tiden var traditionen at

brudekjolen var rød, i dag er

der dog flere farver at

vælge imellem.

 

Den egentlige første festaften er den såkaldte ”Henna-fest”, der afholdes tre dage før brylluppet, og det er en ren kvindefest.

Ved ”Henna-festen” bliver bruden iklædt en gul dragt om morgenen. Det er gul farve, fordi man siger, at den farve får den vordende brud til at falme inden hun for alvor skal funkle på bryllupsdagen, og så virker den gule farve også, som om den er lidt vemodig, fordi det jo både er sorgmodig, idet pigen jo skal til at flytte hjemmefra (i den muslimske verden bor pigerne hjemme til de bliver gift), men det er bestemt også en glædelig begivenhed, at afholde en kvindes bryllup.

 

Ved syv otte tiden om aftenen ved ”Henna-festen”, kommer kvinderne så fra gommens familie i et lille optog.

De kommer fordi det er dem, der skal pynte brudens hænder og fødder ved at male filigranmønstre med Henna. (1”¦)

Henna bruges meget i Mellemøsten til at male på hænder og fødder ved bryllupper og ved Eid-fester. (2”¦) Det er en tradition, der er videreført fra Profeten Muhammeds datter Fatima, der også brugte hennaen til at pynte sine hænder og fødder inden sit bryllup.

 

(1”¦) Henna: En tropisk busk. Med duftende hvide el. rosa blomster; et rødlig-brunt farvestof udvundet af denne plantes blade og anvendt til farvning af hår og negle)

 

(2”¦) Eid festen er den fest der afholdes for at fejre Ramadanens slutning.

 

Brudens mor modtager gommens kvinder fra hans familie -fastre - kusiner, søstre og mostre - og når de så er ankommet, begynder festen. Kvinderne fra de to familier synger nogle sange sammen, og konferere med hinanden om, hvor glad og taknemmelig de hver især er, for at komme i familie sammen. Der bliver danset og sunget, for til sidst at drikke the og spise sukkerkager.

Seancen slutter med, at gommens mor tager nogle pengesedler og fører dem hen over brudens hoved- pengene symboliserer håb om fremtidlig velstand.

 

Så kommer selve brylluppet.

Bruden er tidligt oppe, og får ordnet hår, negle, lagt make up og iklædt sin store brudekjole,. Den traditionelle farve for en sådan kjole er rød - men det var mere før i tiden, for i dag er der en del farver at vælge imellem. Kjolen er desuden pyntet med guldbroderier.

Det er oftest gommens familie, der kommer med brudekjolen til pigen.

 

Smykkerne bruden bærer er en ”tikka” en slags medaljon, der hviler på panden og sættes fast i håret, samt en ”Nath”, der er en stor næsering, som ligeledes sættes fast i håret lige over øret.

 

Der er tradition for, at gommen ikke må barbere sig i en uge op til brylluppet, for så at barbere sig på selve dagen - man siger han skal ”falme” lidt inden dagen.

Gommens dragt er en ¾ lang jakke i råhvid silke med tilhørende gamachebukser og snabelsko.

 

Når gommen så er klar, bliver han sat i en stol, hvor alle kan se ham, og om halsen får han en masse kæder med pengesedler på - dog bliver alle beløb på kæderne nøje noteret ned, da man betaler gaverne tilbage til giverne, når lejligheden byder sig.

 

Får gommen f.eks. 200 ruppees har han pligt til senere, at give en gave til giveren, der er 200 rupees værd. Det er et signal, om man fortsat vil være på gavefod med giveren.

 

Bryllupsfesten afholdes ved brudens familie. Gommen kommer til festen i den første bil af en lang kortage, og gelejdes ind i mandeafdelingen (der er tradition for, at mænd og kvinder sidder hver for sig).

 

Selve vielsen foretages af en imam og to vidner.

Først går imamen ind i kvindeafsnittet, og så læser han nogle vers op fra koranen og spørger så pigen tre gange, om hun vil have manden til ægte.

Derpå skriver hun under på vielsesattesten.

 

Gommen får nu samme spørgsmål - men samtidig med, at han underskriver vielsesattesten, skriver han også under på, at bruden vil få et vist beløb, hvis ægteskabet skulle gå i stykker. Der er i princippet tale om et symbolsk beløb - samt de gaver kvinden har modtaget af gommens familie, får hun med fra et brast ægteskab.

 

Efter vielsen og gaveoverrækkelserne til bruden, er der så et stort "ta- selv-bord", hvor gæsterne står op og spiser”¦ mændene og kvinderne for sig.

Først efter spisningen er det så tid til, at mand og kone ses sammen.

Så er det gommens tur til at modtage gaver fra brudens familie, og efter den gaveuddeling kommer brudens familie med et glas MÆLK til ham. Dette symbol er tegn på at han bydes velkommen i brudens familie.

Ved slutningen af festen hentes parret, og bliver kørt til brudens nye hjem - og næste morgen er der tradition for, at brudens familie kommer med morgenmad til parret - så skal gommen først til at lære sine svigerforældre rigtigt at kende, og så er traditionen, at parret bliver inviteret rundt til hele pigens familie til middage og socialt samvær.

 

Efter en uge gentager det sig, nu bare med en rundtur med gommens familie.

 

Dette var et rimeligt langt afsnit om, hvordan et muslimsk bryllup i Pakistan bliver afholdt.

Men da det er en af de største kulturbegivenheder i en muslimsk kvindes liv, mener jeg at emnet er rimelig relevant.

 

 

Der er tradition for en "ren" kvindefest tre dage før et bryllup.

Det kaldes Henna-festen.

 

 

 

9.c BEGRAVELSE

 

 

Koranen nævner kun døden i forbindelse med dommedag og opstandelse, og det slås fast at det enkelte menneskes død suverænt bestemmes af Allah (Sura 16 vers 62), men koranen giver ingen direkte retningslinjer for død og begravelse. Derfor varierer skikke og ritualer ved dødsfald og begravelser fra land til land, ja sågar fra sted til sted, men der er nogle fælles hovedlinjer.

 

Når en pakistaner/muslim ligger for døden anbefales det, at den dødende ligges med ansigtet vendt mod Mekka, og man forsøger at recitere den islamiske trosbekendelse (der er ingen anden gud end Allah, og Muhammed er hans sendebud), samt evt. dele af koranens sura 36 - den såkaldte "Koranens hjerte", som er ganske lang, med hele 83 vers  under denne sura. "Koranens Hjerte" handler om de dødes genopstandelse, om dommen, og om himlen og helvede, og at den dødende beder om tilgivelse for sine synder. Er den dødende for svag til det, kan det fremsiges af en af de tilstedeværende pårørende.

 

Man mener, at engle er tilstede hos den dødende, og derfor bør man opføre sig korrekt, så disse ikke forlader rummet.

 

Den dødende muslim KAN selv fremskaffe de stykker klæde, der skal bruges til ligklædningningen, og har man som muslim været på pilgrimsfærd til Mekka engang i sit liv, er det i mange tilfælde i netop dette stykke klæde, som man begraves i. Klædestykkerne kan de pårørende evt. fugte med vand fra den hellige kilde i Mekka, Zam-zam brønden. I langt de fleste tilfælde tager man nogle flasker af netop dette vand med hjem, når man har været i Mekka.

 

Selve ligvaskningen foregår ved at den afdøde ligger på ryggen med hovedet vendt mod Mekka. På grund af kønsadskillelsen er det anbefalet, at kvinder vasker afdøde kvinder og mænd vasker afdøde mænd, men i enkelte tilfælde er det dog tilladt, at ligvask foretages af en person af modsat køn, eksempelvis af en ægtefælle, - eller hvis der er tale om et mindreårigt barn.

 

Begravelsen foregår normalt dagen efter dødsfaldet, dog har man nogle steder en grænse på max 48 timer, for hygiejnes skyld.

Begravelsen udføres generelt kun af mænd. Det er mændene, der på skift bærer kisten på skulderne, og det regnes som en god gerning at bære ved en begravelse. Først til moskeen - og derefter til gravpladsen. Ved selve gravstedet tages liget op af kisten og lægges ned i graven på højre side, med hovedet vendt mod Mekka. Selve begravelsesbønnen kan udføres enten i moskeen eller også ved selve graven. Ved en begravelsesbøn er der forskel fra de 5 daglige bønner, for der er ingen knæfald eller buk - man står om muligt i tre rækker og beder, og selve bønneritualet er ganske kort.

Fra koranens Sura 20, vers. 55-56 "Fra denne jord skabte vi jer, og til den sender vi jer tilbage og vi skal frembringe jer den endnu engang".

Derefter følger bønnen om tilgivelse for den afdøde, og derefter igen nogle vers fra koranen.

 

Efter begravelsen samles venner og bekendte, der mest er klædt i sort, i den afdødes hjem. Oftest med kvinder og mænd for sig. De spiser et måltid, og fortæller hinanden positive ting om den afdøde.

Den muslimske gravplads består oftest  mest af en sten med skrift på, - navn- fødsels og dødsdato, - og gravstedet skal helst være så enkelt som muligt, for at signalere, at alle er lige overfor gud. Man må ikke kunne se på gravstedet, om vedkommende har været rig eller fattig.

 

En muslim bliver, i modsætning til mange andre mennesker i verden med andre trosretninger, i langt de fleste tilfælde begravet, fordi ligbrænding ifølge islam er forbudt, da man dermed gør "vold" på guds fornemste skaberværk kroppen. Hvad der angår obduktion, balsamering og udtagelse af legemsdele til forskning, er der en uenighed blandt mange muslimer, om det er lovligt eller forbudt.

 

Hvor i praksis f.eks. en dansk grav sløjfes efter 30 år, i nogle tilfælde 40 år, sløjfes en muslimsk grav aldrig.

 

Begravelse afholdes normalt dagen efter dødsfaldet,

 eller max 48 timer senere.

 

 

 

10. HVOR MANGE I DANMARK?

 

I Danmark findes pr. 1/1 2009 i alt 19.880 personer med pakistanske rødder. Af dem har de 11.049 dansk statsborgerskab.

I 1980 befandt der sig 7.845 personer fra Pakistan i Danmark. Af dem havde 330 dansk statsborgerskab.

 

 

 

(Læs også "Æresvoldtægten der gik verden rundt" ...Om pakistaneren Muktar Mai...tryk her)

 

 

 

 

Kilder:  Bøger:

         

          Jørgen Bæk Simonsens Islam Leksikon.

           Rushy Rashid ..”Et løft af sløret”

           Naser Khader "Ære og Skam"

           Jan Hjalpe "99 spørgsmål om islam"

         

            Andre Kilder: 

          Jyllands Posten 23. juli 2006.

            BT 15 -8  2004/ 18-12 2004

            DR Nyheder Online.

            Ekstrabladet 31/8 2005

            John Albertsen og Lars Fogt Jyllands Posten 19/6 2005

            www Den store danske

            Udenrigsministeriet i Danmark

            Puk Damsgaard Andersen Jyllands-Posten 3/1 2010

            Puk Damsgaard Andersen Jyllands-Posten 13/1 2010

            Puk Damsgaard Andersen Jyllands-Posten 22/10 2009

            Puk Damsgaard Andersen Jyllands-Posten 14/3 2010

            Puk Damsgaard Andersen Jyllands-Posten 7/4 2007

            Puk Damsgaard Andersen Jyllands-Posten 29/10 2009

            Puk Damsgaard Andersen Jyllands-Posten 9/6 2006

            Puk Damsgaard Andersen Jyllands-Posten 28/4 2010

            Cath News Asien 24/3 2010

            Heidi Plougsgaard Jyllands-Posten 29/10 2009

         TV2 Nyhederne 26/2 2010 (Bombning af skoler i Pakistan)

            Danmarks Statistik

            Bo Gunnarson Kristeligt Dagblad 17/8 2007

            Pakistan Militær Den store danske

            Nyhedsbrev Dansk Folkeparti v/ Søren Espersen ("DF vil have Lene Espersen til at

            indkalde Pakistans ambassadør til samtale.

 

          Tak til Gitte A..og Claus R. for rettelser i denne beretning.



Besøg  
229598