Vi bruger Cookies!     

         
 X     
muis

Sider om Islam og Politik


                              

              

 

 

                   MOSKEER OG MOSKEDEBAT

                                                                                           

                                                                                             

                                             1) Indledning 

                                                                                                                                                                        

                                             2) Moskeer i Danmark

                                                                                         

                                                 2a) Moskedebat i Danmark

                                                 2b) Undersøgelse i 2007: Hver tredje

                                                       dansker er åben overfor stormoskeer.

                                                 2c) København

                                                    2.c.1) Flertal i Borgerrepræsentationen for moske

                                                    2.c.2) April 2010: Vedtagelse af shiamoske på Vibevej

                                                 2d) Stormoskeplaner i Roskilde

                                                 2e) Odense

                                                 2f) Århus

                                                 2g) ”Århus mod moskeen”

                                                 2h) Fordelingen af moskeer i

                                                       Danmark 2005

 

 

                                               Europæisk moskedebat

                                              

                                              3) Frankrig

                                              4) Gigantmoske i Rom

                                                   4a) Ingen skattemidler til moskeer 

                                              5) Tyskland 

                                                   5a) Ekstrem moske i Hamborg lukket i 2010

                                              6) Gigantmoske i Holland?

                                              7) Forslag om kæmpemoske i London trukket tilbage”¦

                                                   7a) Ekstreme moskeer i England

                                              8) Moskestrid i Tjekkiet 

                                              9) Norge og Sverige

                                                9a): "Nej tak til støtte fra Saudi-Arabien" 

                                              10)  Moskeer i USA...

                                             

                                                                                            

                                              11) Lidt Moskehistorie:

                                                   11a)  Den første moske i verden

                                                   11b)  Den største moske i verden

                                                   11c)  Den største moske i Europa

                                                   11d)  Den første moske i Danmark/Skandinavien

                                                   11e)  Den nordligste moske i verden

                                                                                                 

                                                12) Persongalleri

 

                                                13) Kilder

 

 

                                                  Skrevet af Flemming Rønø

 

 

 

 

 

Den imponerende ”Blå Moske” i Istanbul i Tyrkiet.

 

 

 

 

 

1. INDLEDNING

 

 I denne beretning ser vi på moskeer, samt på den moskedebat, der husere i mange lande. Vi ser især på moskedebatten i Danmark, hvor befolkningsgrupperne er pænt ligeligt fordelt af ”moskekæmpende” og ”moskemodstandere”.(2006)

 

Islam har efter årtiers indvandring, skabt Europas næststørste religion, ligesom den er i resten af verden her i 2008.

I diverse grundlove, har hvert land i Europa en paragraf, der siger at alle mennesker har ret til at dyrke hvilken religion de vil.

Spørgsmålet er så her - om muslimerne skal have lov til at bygge stormoskeer i europæiske lande.

 

At se en moske, er jo et tydelig tegn på man befinder sig i et af de 57 lande (2008) i verden, der har muslimsk flertal. Ja, det behøver det nødvendigvis ikke være, da mange moskeer her i det 21 århundrede også skyder op i den vestlige verden.

 

Moskeens primære formål er at være bedehus for muslimer, som efter religionens foreskrifter jo skal bede 5 gange om dagen (det kaldes Salah).

De daglige bønner kan i princippet bedes hvor som helst, men enhver rettroende muslim går til fredagsbøn i moskeen, da Profeten Muhammed skulle have lagt stor vægt på at muslimer beder sammen.

 

En moske, der bygges til formålet bygges således, at selve bygningen peger i retning mod Mekka. Der vil være mindst én bedeniche, der angiver bederetningen (qibla).

Til højre for qibla findes en forhøjning, en såkaldt prædikestol (minbar), hvorfra imamen holder sin prædiken fredag middag.

Der er hverken bænke eller stole, som vi kender fra danske folkekirker i en moske. Den rituelle bøn foregår ved at alle de bedende laver en række knæfald.

Selve gulvet er dækket med tæpper, og man tager fodtøjet af inden man betræder moskeens bedelokale.

Der vil også i enhver moske forefindes en udendørs vask med rindende vand, til at udføre den rituelle vask af hænder og fødder inden bønnen.

De fleste moskeer har som regel også et bibliotek, og flere undervisningslokaler.

Langt de fleste moskeer er kønsopdelte, således at kvinderne enten beder i et tilstødende lokale eller på en dertil indrettet balkon, men i mange moskeer forefindes det dog at kvinderne beder i samme lokale som mændene, dog i bagerste række.

 

Selve ordet moske er en - fordanskning --, der går over det spanske - mezquita - der kommer af det arabiske ord masdjid - som op til ca. år 1400 blev brugt af både jøder, kristne, muslimer eller andre trosretninger som en fællesbetegnelse for bygninger, der bruges til religiøse formål.

 

 

 

 

  Muslimer i fredagsbøn i en moske

                                                                                  

 

2. MOSKEER I DANMARK

 

 

I 2005 fandtes der 115 store eller mellemstore moskeer i Danmark.

Udviklingen af moskeer i Danmark har i årenes løb været relativ jævn, den første danske moske blev indviet i Hvidovre i 1967 (Se den omtalt under ”Første moske i Danmark og Skandinavien), og så blomstrede der ellers moskeer op i Danmark mange steder.

Fredericia fik en moske i 1973, og derefter fulgte moskeer i København og Randers også midt i 1970erne.

Tidligere lå der også en somalisk moske i Thisted, men da flertallet flyttede til andre byer i Danmark, bla Århus, Ålborg og Holbæk, havde foreningen ikke råd til at leje lokalerne og så lukkede den.

Langt de fleste moskeer i Danmark er oprettet i nedlagte fabrikshaller, slagterier eller større eller mindre kældre, så derved er de ikke bygget fra grunden som en egentlig moske.

Det vil sige, at der faktisk er to moskeer i Danmark der ER bygget fra grunden som en egentlig moske. Det er en moske i Odense, samt en moske i Svendborg, der henholdsvis blev taget i brug i 1991 og i år 2000.

 

 

 

2.a MOSKEDEBATTEN I DANMARK

 

 

 

2.b UNDERSØGELSE I 2007: HVER TREDJE DANSKER ER ÅBEN FOR STORMOSKEER

 

 

I en undersøgelse Rambøll foretog i efteråret 2007, var hver tredje dansker åben overfor en stormoske.

Spørgsmålet lød:

 

”Kunne du godt tænke dig en stormoske i København, Odense eller Århus?” og det svarede flere end hver tredje ”Ja” til i undersøgelsen.

 

Over halvdelen af alle 18-25-årige kunne godt tænke sig en stormoske, og det samme gjaldt færre end hver fjerde, der havde rundet de 65 år.

 

Hamid El Mousti (S.) (5”¦) fra København Borgerrepræsentation havde fulgt planerne om at bygge en stormoske i København. (Læs andetsteds) og han er IKKE overrasket.

 

”De unge har gået i skole med muslimer, så for dem vil det være naturligt, at vi skal have et sted og udøve vores religion”,

men mente dog også, at for ældre medborgere KAN det fremmede som bekendt være skræmmende.

 

 

 

2.c KØBENHAVN

 

Intet tyder på, at der vil blive bygget en fællesmoske i hovedstadsområdet i den nærmeste fremtid. (Skrevet vinteren 2008)

Hamid El Mousti (S) påpeger problemet, at de der vil bygge en stormoske ingen penge har til det, og de mange muslimer i Danmark i øvrigt slet ikke havde interesse i en moske, fordi der er så mange grene af islam, at det ville svare til at bygge en fælleskirke for både protestanter og katolikker, siger han.

Men allerede i januar 2001 kunne man i Kristeligt Dagblad læse, at Saudi-Arabien var villige til at finansiere en stormoske i Danmark, hvis der kom en seriøs henvendelse fra muslimske minoriteter og deres ledere, sagde Ziad M. al Atiyah fra den Saudiarabiske ambassade i Danmark.

Han påpegede, at Saudi-Arabien også i slutningen af det 20 århundrede, gav hjælp til stormoskeer i både Madrid, Rom, Buenos Aires i Argentina og Rio de Janeiro i Brasilien.

 

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V)(6”¦) bakkede i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 26/12 2007 op om planerne om en stormoske og sagde:

”I dag er muslimerne henvist til nedlagte fabrikker og kælderlokaler rundt om i landet, og mit udgangspunkt er, at det er op til muslimerne selv. De skal have samme muligheder for bedehuse som alle andre. Men som hos alle trossamfund er det på deres eget initiativ”

 

 

                                

  

  Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) bakkede op om

  planerne om en stormoske i København.

                                                                                                                     

 

Modsat mening har Dansk Folkeparti, og i Pia Kjærsgårds ugebrev d. 31. december 2007 skriver hun, at Integrationsministeren begrunder sin hang til en stormoske med, at muslimer i Danmark i religionsfrihedens navn skal have mulighed for at etablere et sted at dyrke deres religion. Men Pia Kjærsgård skriver videre i ugebrevet, at religion ikke har noget med mursten at gøre. Religionsfriheden betyder alene, at mennesker har ret til at tro på det de vil, og de har ret til at udøve deres religion, så længe det ikke strider mod sædeligheden eller den offentlige orden, som der står i Grundloven. Og det er netop hvad det gør.

 

 

 

  

 Pia Kjærsgaard er lodret uenig med Birthe Rønn Hornbech

  om en opførelse af en stormoske.

                                                                                                                                 

 

Det store moskeprojekt i København hedder ”The Grand Mosque of Copenhagen” og skal ud over at være moske også fungere som et internationalt kulturhus, hotel og studenterboliger.

Hele dette projekt er anslået til at koste op mod 3,2 MIA. kr., hvor alene moskeen og kulturhuset vil koste 383 mio. kr.

 

Hvis stormoskeen bliver bygget, bliver det en moske med plads op til 3.000 bedende, og vil i givet fald være Skandinaviens største.

Arkitektfirmaet Wenzel + Tuxen mener, at en moske vil skabe større forståelse mellem danske ikke-muslimer og danske muslimer.

”Også før muhammedtegningerne manglede Danmark en stormoske.  Krisen gjorde det endnu mere tydeligt. Vi har tegnet en anderledes moske, for at bryde de tabuer, der er omkring muslimer” sagde Jan Wenzel.

.

I tegningerne har stormoskeen hverken minaret eller kuppel, som moskeer typisk har i Mellemøsten.

 

Men ifølge den gældende lokalplan for området i 2007, er der planlagt en moske på Njalsgade på Amager, men projektet er gået i hårdknude, fordi arkitekterne ønsker at bygge både mere og højere end lokalplanen tillader.

 

 

 

2.C.1 FLERTAL I BORGERREPRÆSENTATIONEN FOR MOSKE

 

Den 27. august 2009 godkendte et flertal i Københavns Borgerrepræsentation, at der skulle laves en lokalplan, så et mere end 2.000 kvadratmeter tidligere maskinværksted på Vibevej i Københavns nordvestkvarter, kan bygges om til en rigtig moske. 

Ud af de 55 medlemmer i Borgerrepræsentationen stemte 41 ja, mens 3 stemte nej, 5 undlod at stemme, mens 6 var fraværende.

Selve bygningen fungerer I 2009, som islamisk kulturhus, men skal ombygges, så den skal indholde bederum, amfiteater, konferencerum, overnatningsmuligheder for gæsteimamer, samt et bibliotek.

Facaden ud med Vibevej bliver op til 13 meter høj. En blå kakkelbeklædt kuppel vil blive ca. 24 meter høj mens de to minarater kommer til at rage 32 meter op i luften. (Rundetårn er 36 meter).

 

Miljø og teknikborgmester Klaus Bondam (Radikale),(11) mente, at når København har en russisk kirke, og en synagoge, skal den selvfølgelig også have en moske.

 

Karen Storgaard (12) der sidder i Borgerrepræsentationen for Dansk Folkeparti sagde:

"Det er vores opfattelse, at området allerede er præget af mislykket integration. Og det vil ikke blive bedre med en stormoske"

 

Projektet er anslået til at koste i omegnen af 40-50 millioner kroner, de penge skal findes som private donationer.

Den 1. september 2009 kunne man i diverse medier læse, at moskeen skal bygges med penge fra Iran. Arkitekt Bijan Eskandani fastslår, at det ikke er Irans styre, der kommer med pengene, men nogle unavngiven rigmænd fra Iran.

 

Påstanden om, at pengene skulle komme fra rigmænd og fonde i Iran, fik den iranskfødte professor i islamiske studer ved Århus Universitet Mehdi Mozaffari (13...)på banen i debatten.

 

"Der findes ikke private donorer i Iran. Derimod er der en masse institutioner og fonde, som i virkeligheden er kontrolleret og ejet af den iranske stat, og som typisk får deres penge fra udenrigsministeriet, når de skal støtte initiativer i andre lande. Derfor er pengene til moskeen i København den del af en samlet stategi."

 

"Københavns Kommune og deres politikere er ualmindeligt naive og blåøjede, hvis de tror, at der er tale om bidrag fra private personer. Den iranske ambassade har været inde over processen, og derfor bliver resultatet ikke bare en moske, men et stort center under religiøst dække, hvor man  vil se en masse aktivieter, der kan knyttes direkte til Hizbollah i Libanon og det iranske styre. Det er i virkeligheden en gave til de folk, selv om de selv er med til at betale. København bliver springbræt til andre steder i Europa. Jeg er overbevist om, at vi får både Hizbollah-folk, revolutionsgardister og iranske efterretningsfolk rendende rundt i centret under dække af konferencer, kurser m.m. " mener Mozaffari.

 

 

I Hovedstadsområdet findes i 2006 49 moskeer.

 

 

Klaus Bondam (R)

København har både

en russisk kirke, og en

synagoge, derfor skal

den også have en moske.

 

 

Mehdi Mozaffari: "Jeg er 

overbevist om, vi både får

Hizbollah-folk,

revolutionsgardister og iranske

efterretningsfolk rendende i rundt

i centret under dække af konferencer" 

 

 

 

 

APRIL 2010: VEDTAGELSE AF SHIAMOSKE PÅ VIBEVEJ

 

Den 15. april 2010 vedtog et stort flertal, som ventet, i Københavns Borgerrepræsentation, at  tillade at bygge den eksisterende moske på Vibevej om til en mere shittisk stil, med 32 meter høje minerater, en 24 m. høj kuppel. (se billedet).

Socialdemokratiet (17), De Radikale (5) , S.F. (13) samt Enhedslisten (6/5)(1...) udgjorde det store flertal ved afstemningen, De Konservative, (4) og Dansk Folkeparti (4) stemte som ventet imod.

Venstres gruppe (6),  undlod at stemme, iøvrigt sammen med Enhedslistens Jalah Tavakoli, der iøvrigt har iransk baggrund, og er talskvinde for foreningen "Frit Iran", der i hele proceduren har været stærk kritisk overfor byggeriet.

Moskeen skal drives af en fond ved navn Ahlul Bait, der allerede driver 68 andre centrale centre for Irans præstestyre rundt om i verden.

 

1... Enhedslisten har 6 medlemmer af Borgerrepræsentationen i 2010, De 5 stemte for mens Jalah Tavakoli undlod at stemme

 

Enhedslistens Jalah

Tavakoli undlod at stemme

for moskeen på Vibevej. Hun

er iøvrigt talskvinde i foreningen

"Frit Iran"

 

 

Under den afsluttende debat, hvor vedtagelsen blev en realitet, lavede foreningen "Frit Iran, Initiativ for reelt demokrati" en demostration, udenfor rådhuset i København.

 

Talsmand for organisationen Farrokh Jafari sagde om demostrationen: "Vi er her for, at forklare københavnerne hvad der er ved at ske. Moskeen på Vibevej skal finansieres af penge fra det iranske præstestyre, og vi har set hvordan det går i udlandet. De bliver brugt til at hvidvaske penge, og til at spionere mod iranske flygtninge. Det koster 10 millioner, at drive moskeen om året, men den iranske regering vil bruge 50...Hvor skal de andre 40 så hen?...Vi ved fra andre lande, at der sendes penge til Hizbollah, Hamas og andre rabiate organisationer"  sagde han.

 

 

 

 

 

Model af den kommende moske på Vibevej i

Københavns Nordvestkvarter.

 

 

 

 

2.d) STORMOSKEPLANER I ROSKILDE

 

I november 2009, kom planerne frem vedrørende opførelsen af en stormoske i Roskilde.

Tegningerne er klar og projektet kommer til at koste mellem 10 og 12 millioner kroner.

Moskeen skal ligge i Allehelgensgade, ca. 500 meter fra Roskilde domkirke.

 

Formand for Roskilde kulturudvalg Tuncay Yilmaz, der er medlem i Roskilde byråd for SF mener "Den vil passe godt ind i Roskilde som kulturby".

Han siger videre "Vi har brug for mere plads, især til kvinder og unge. Og medlemmerne har ønsket der bliver bygget kupler og minareter. Det er et symbol"

 

Det er Roskilde Ungdoms og kulturforening, Dansk Tyrkisk ungdoms og kultur - og idrætsforening og Tuncay Yilmaz der står bag projektet.

 

Det forventes at moskeen skal kunne rumme 800-1.000 mennesker, og skal ifølge planerne opføres efter forskrifterne med både kuppel og minareter.

Der bliver tale om to bygninger i to etager, begge med fladt tag. Den ene skal indholde selve moskeen og bliver forsynet med kupler og to minareter. Den anden bliver forsamlingshus for foreninger og vil også indholde lokaler, der kan bruges til møder og undervisning.

 

Når foreningerne har indsamlet ca. halvdelen af beløbet, søges der om en byggetilladelse.

 

Tuncay Yilmaz (SF) Roskilde byråd.

"Vi søger byggetilladsen når ca.

halvdelen af pengene er samlet

til en stormoske i Roskilde"

 

 

 

2.e ODENSE

 

I februar 2001 kunne man i Fyns Stiftstidende læse, at formanden for Flygtninge og indvandrerområdet, byrådsmedlem Ahmad Bozo (K) mente, at hvis muslimer i Danmark skulle integreres ordentligt i samfundet, skulle Odense have én  stor fælles-moske.

Han sagde i 2001:

”Moskeen skal virke som samlingspunkt, og den skal være fælles for alle muslimer - uanset nationalitet” og han er/var ikke i tvivl om, hvor moskeen skulle placeres: Naturligvis der hvor der er flest muslimer - i Vollsmose.

Ahmad Bozo håber på, at der foruden plads til 4-500 bedende kan opføres en cafe, opholdsrum, restaurant og undervisningslokale i forbindelse med moskeen.

En anden støtte til en stormoske i Odense, medlem at indvandrerrådet Abdullahi Abdi, tror ikke man i fremtiden vil komme i gang med et sådan byggeri, med mindre man får penge fra kommunen.

 

”Hvis vi ingen økonomisk hjælp får, tvivler jeg på, at der sker noget før om ti år (2011) ” sagde han i 2001, og han understreger, at der selvfølgelig skal tales dansk i moskeen.

”For at forbedre integrationen skal sproget naturligvis være dansk” sagde Abdullahi Abdi.

 

I år 2005 findes 10 moskeer i Odenseområdet.

 

 

En eventuel stormoske i Odense skal

selvfølgelig placeres i Vollsmose,

mente byrådsmedlem Ahmad Bozo (K)

 

 

2.f ÅRHUS

 

I en del år er der også blevet debatteret om en stormoske i Århus.

Moskeen skal ifølge planerne ligge i Gjellerup ved Brabrand.

 

Men hvorfor en moske i Århus?

Daværende formand for forening for moske og islamisk kulturcenter Hicham Chouceir (9”¦) svarer:

 

”Det gør vi, fordi langt de fleste muslimer i Danmark føler, at de er en del af det danske samfund, og bidrager til samfundet på lige fod som alle andre”

 

”Og vi tror på, at den dag kommer. Der er i dag ikke noget lovgivningsmæssigt, der forhindrer opførelsen af en stormoske i Århus, og det er således ikke ”samfundets skyld” at muslimer i dag ikke allerede har en moske”

 

I 2004 foreslog socialdemokratiets Anne Marie Meldgård en såkaldt ”moskeskat”, der skulle fungere som en pendant til den danske kirkeskat, og både foreningen og daværende kirkeminister Tove Fergo (V) (8..) syntes godt om ideen, men det krævede en grundlovsændring.

Tove Fergo advarede dog foreningen, mod at tro en ”moskeskat” ville få pengene til at rulle ind, og samtidig kalder hun det en useriøs begrundelse, at skatten skal bruges til at finansierer en moske.

”Hvis ikke medlemmerne er så entusiastiske, at de vil spytte i bøssen ved indsamlinger til moskebyggeriet, så syntes jeg heller ikke, at det offentlige skal stille faciliteter til rådighed for skatteopkrævning”

 

Forbundet af islamiske Foreninger i Århus, der tæller i alt 11 muslimske organisationer lavede i juni 2006 en hjemmeside hvor, mennesker der ønskede at støtte op om en stormoske kunne give bidrag.

Foreningens mål er at få indsamlet ca. 50 mio. kr. til formålet.

I skrivende stund,(februar 2008) altså ca. 1½ år efter hjemmesidens start var indsamlet 719.964 kr. via denne måde.

 

Århus Stiftstidende kunne 8 marts 2007 løfte sløret for en udformning af moskeen.

Der er/var tale om et byggeri på 2500 kvadratmeter til ca. 90 mio. kr. hvoraf alene de 30 mio. går til en pareringskælder, til 150 biler.

 

 

 

 

 Model af en stormoske i  Gjellerup ved Århus lavet afarkitektfirmaet C.F.  Møller

 

 

 

 

2.g   ÅRHUS MOD MOSKEEN

 

”Århus mod moskeen” er stiftet i efteråret 1998 og er en tværpolitisk forening, der uafhængigt af politiske, religiøse og økonomiske interesser kæmper mod etablering af en stormoske i Århus.

En stormoske i Århus vil forandre Østjylland for altid, mener de. ”Århus mod moskeen” opfatter truslen om en stormoske som så alvorlig for århusianernes fremtid, at vi forlanger, at den århusianske befolkning bliver spurgt.

Foreningen stillede op til byrådsvalget i november 2005, men ingen af de 5 kandidater hentede stemmer nok til en plads i byrådssalen i Århus.

 

Foreningen ”Århus mod Moskeen” bakkes op rent holdningsmæssigt af Dansk Folkeparti, og daværende medlem af byrådet for Dansk Folkeparti Niels Brammer, nuværende medlem af Socialdemokratiet, der har henvist til, at muslimerne allerede havde flere moskeer i Århus, samt at Dansk Folkeparti er klart imod en stormoske at tre væsentlige grunde, nemlig de økonomiske, øget islamisering af byen, samt ekstremistiske imamer.

Disse tre punkter er helt uomtvistelige, da en stormoske vil tiltrække en række muslimer uden beskæftigelse, hvilket vil øge antallet af vanskeligt integrerebare muslimer, og derved koste kommunekassen for millioner af kroner.

 

Venstremand i Århus Byråd Benyamin Simsek peger på det er ”Den nemme løsning”, at bare give muslimerne en moske i Århus.

Han mener at en moske i området omkring Gjellerup vil gøre det langt mere attraktivt for en bestemt religiøs gruppe, og bestemte mennesker fra Mellemøsten at bosætte sig i området, men også som et endnu større problem være med til at fastholde endnu flere mennesker end i dag til at blive boende i området påpeger han.

Han mente at folk som borgmester Nicolai Wammen (S) og rådmand Peter Thyssen (R.) der støtter et moskebyggeri i Århus, blot er rygklappere for foreningen Moske og islamisk kulturcenter, i stedet for at tænke 30 år frem i tiden rent integrationsmæssigt.

 

”Vi har en vision for hvad Gjellerup er om 30 år. Den skal ikke være som i dag, for det vil skade flertallet af familierne” mente Simsek.

 

I Århusområdet findes 10 moskeer (2005)

 

 

 

                                                           

Niels Brammer: (soc.)

En  stormoske vil øge                                                               

antallet at ikke                                                                     

integrerbare muslimer 

og derved  koste

kommunekassen                          

millioner.

 

 

Benjamin Simsek (V) 

Borgmester Nicolai Wammen (S)

bør tænke 30 år frem, rent

integrationsmæssigt, hvis der

opføres en moske ved Gjellerup-planen.

 

 

 

 

                                                                                                                                    

2.h FORDELINGEN AF MOSKEERNE I DANMARK I 2005

 

Ifølge Lone Kuhles bog ”Moskeer i Danmark” er moskeerne i Danmark i 2005 opdelt således.

 

Jylland ”¦”¦”¦”¦”¦”¦....... 42

Fyn”¦”¦”¦”¦”¦”¦”¦”¦”¦.. 12

HT området”¦”¦”¦”¦”¦”¦ 49

Sjælland/Lolland-Falster”¦11

 

 

 

                                           EUROPÆDISK MOSKEDEBAT 

 

 

 

                                                                          

 

I en del europæiske storbyer som Strasbourg, Marseille, Køln, Berlin, London, og Amsterdam, er bølgerne gået højt, om en stormoske eller ej.

 

 

3 FRANKRIG

 

I Strasbourg i Frankrig lagde byens borgmester i 2004 den første sten, til en ny moske, hvor 10 % af udgifterne til denne betales af Strasbourg Kommune.

Motivationen bag myndighedernes håndsrækning, er at gøre religionen mere synlig end den er i de små private bedelokaler, hvor myndighederne ikke har føling med om der f.eks. bliver prædiket antisemitisme - og samtidig håber man IKKE, at moskeerne bliver finansieret af mellemøstlige regeringer eller ekstreme muslimske bevægelser.

 

I løbet af 3 år (fra 2002 til 2005) er hele 27 imamer udvist af Frankrig, fordi myndighederne har vurderet, at deres teologi er ekstremistisk og fjendtligt indstillet overfor det franske samfund.

Blandt de 27 udviste var en imam fra Lyon, som i 2004 erklærede, at koranen giver mænd ret til at slå deres koner, samt han erklærede sin fulde støtte til stening af kvinder.

Den nuværende franske præsident Nicolas Sarkozy (2”¦) foreslog allerede i 2005, to år før han blev præsident i Frankrig, at de 4 store muslimske organisationer i Frankrig skulle begynde at samle penge ind til moskebyggerier i landet, idet han går ind for at give muslimer mulighed for at dyrke deres religion i ordentlige og godkendte moskeer, frem for at risikere at yderligtgående islamistiske grupper vil have chance for at omvende ikke-muslimer til yderligtgående muslimer.

Fonden skulle samtidig støtte den imamuddannelse, som åbnede i efteråret 2005 på et af Paris Universiteter.

 

I den sydfranske by Marseille, lykkedes det for det højrenationalistiske parti Front National (1”¦) at få udsat et projekt om en kæmpemoske til 2.000 troende muslimer indenfor, og ligeså mange udenfor, og med minareter på 25 meter.

Marseilles borgmester i 2007, Jean-Claude Gaudin, mener ligesom præsident Sarkozy, at troende indbyggere i byen skal have ret til et værdigt sted, at praktisere deres religion.

Front National argumenterede for at bystyret, havde givet en ulovlig støtte til projektet, da de ville udleje den pågældende grund for et symbolsk beløb.

 

Marseille har ca. 200.000 muslimer ud af godt 800.000 indbyggere. (2007)

 

Ifølge nyhedsbrevet ”Moskenyt nr. 1”  fra 2005, har Frankrig i alt 1.685 moskeer til ca. 5,5 millioner muslimer.  (2005 tal)

 

1”¦ Front National

       Fransk Højreparti stiftet i 1972 af

       Jean Marie Le Pen.

 

 

 

 

 

 Frankrigs Præsident Nicolas Sarkozy:

”Muslimer skal have mulighed for at

dyrke deres religion i ordentlige og

godkendte moskeer, men de muslimske

organisationer skal selv samle penge

ind til dem”.

 

 

 

4. GIGANTMOSKE I ROM

 

Den store moske i Rom hedder kort og godt "Storemosken i Rom", og huser bla. det islamiske kulturcenter i byen. Bygningerne har selvfølgelig til hensigt at betjene Roms ca. 53.000 muslimer (2004) , der er flyttet til Italiens hovedstad.

Moskeen er i 2009, den eneste stormoske i byen men betragtes, som en af de vigtigste monumenter i Rom fra den blev bygget i 1980erne.

Det funktionelle krav til udformningen fra de muslimske bygherrere var, at den skulle kunne rumme 2.500 tilbedere. Desuden indeholder den en mindre bedesal til ca. 150 muslimer, et stort bibliotek med islamiske bøger og matriale, samt en konferencesal med plads til 400 mennesker. Desuden er der to private lejligheder i bygningen, en til imamen, samt en til besøgende udefra.

Selve bedesalen er hævet 8 meter over jorden, med en stor central kuppel i midten, kuplen har en diameter på over 20 meter. Derudover er der 16 mindre kupler, som omgiver den centrale del af moskeen. Alle kuplerne er dækket med bly.

 

Moskeen er finanseret af det Saudiarabiske regime, der brugte hele 275 mio. kr. på gigantprojektet. 

 

 

 

Gigantmoskeen i Rom kostede 275 mio. kr. og blev finanseret

af det saudiarabiske regime

 

 

4.a  INGEN SKATTEMIDLER TIL MOSKEER

 

Moskeer i Italien, vil fra 2010 IKKE længere modtage penge fra det offentlige. Den italienske regering, der ellers har afsat 8 % af landets skatteindtægter til landets etablerede kirker pr. år, har lukket moskeerne udenfor.

Baggrunden for lovforslaget var, at der findes for mange radikale imamer, at polygami og kvindeundertrykkelse tillades i islam og derfor også udleves af indvandrede muslimer i Italien.

Beløbene tildeles hvert år, først og fremmest til katolismen, men også både hinduisterne, samt støtte til buddistiske templer,  græsk-ortodokse kirker, og Jahovas Vidner gives til af staten.

 

Lederen af COREIS, en af Italiens største muslimske grupper Yahya Pallavicini sagde, at han er meget bitter over, at islam nu bliver nægtet tilskud fra den italienske stat.

 

"Vi behøver at arbejde for en juridisk anerkendelse af de moderate muslimer, der i årevis har vist sig at være pålidelige samtalepartnere, og som ikke styres af fundamentalistiske ideologi" sagde han. 

 

Islam er IKKE en etabeleret religion i Italien, og derfor findes kun een officiel moske i landet. Det er "Den store Moske", som er beskrevet ovenfor.

 

Ingen statsstøtte til moskeer og islam i Italien fra 2010.

 

 

5. TYSKLAND

 

I Berlin kom det ligefrem til voldelige sammenstød mellem mosketilhængere og moske modstandere i 2006, da debatten om stormoskeerne rasede.

 

Ud af Berlins ca. 3,4 mio. indbyggere findes befolkningsgrupper fra ca. 180 forskellige nationer. (2009), og de præsenterer selvsagt et utal af religioner.

 

De største religioner i Berlin i 2009 er repræsenteret ved protestanterne, som udgør 22,3 % (758.200 personer), den næststørste er Katolikkerne, som udgør 9,1 % (309.400 personer), og trediestørste er islam, der har 6,2 %, svarende til 210.800 personer.

 

Berlin har i 2009 hele 83 moskeer, hvoraf kun de fem er "synlige", i byen, disse er nemlig udstyret med minareter.

 

En af de "synlige" er Sehitlik-moskeen, der næst efter Brandenburger Tor, er blevet Berlins næststørste turistattraktioner. Med sine to store minareter, og den karakteristiske tyrkisk-osmanninske byggestil, byder den hver dag troende og turister velkommen.

 

Integrationsmedarbejder Maryan Stibenz fra bydelen "Mitte", fremhæver moskeerne, som en af de institutioner, der har forstået budskabet: "Moskeerne er broer til integration, de skal orientere sig mod samfundet, snarere end mod moderlandet"

 

 

Sehitlik-moskeen i Berlin er næst

efter Brandenburger Tor, blevet

Berlins næststørste turistattraktion.

 

 

I en anden tysk by Køln, der jo rummer Tysklands største gotiske kirke, samt en del romanske kirker, ville en stormoske til byens ca. 120.000 muslimer (2007), være endnu et symbol på muslimers grundlovssikret ret til at dyrke deres religion, mente borgmester Fritz Schramma fra kristendemokraterne.

Han støtter moskeprojektet, men kan dog godt se problemer med indvandringen alligevel. Han fortæller, at det generer ham, at en indvandrer f.eks. efter 35 år i Tyskland stadig ikke kan et ord tysk.

Myndighederne der gav grønt lys for et stormoskebyggeri, der er planlagt til at ligge i kølnforstaden Ehredfeld.

Byggeriet skal efter planen, have en stor kuppel og 55 meter høje minareter.

Mosketilhængere bla. den kendte forfatter og provokatør Gunter Wallraff (10..) har sagt han ville læse Salman Rushdies "De satanske vers" højt i den kommende stormoske.

 

Moskebyggeriet har også mødt stor modstand blandt andet i kraft af en anden forfatter, nemlig Ralph Giordiano, der siger et klart nej til en moske udfra et anklagepunkt der lyder: "At muslimer i Tyskland ikke er integreret, og at en moske kun kan forstærke udviklingen i retning af parallesamfund. Desuden henviser han til de tyske muslimers reaktioner på de danske karikaturtegninger i Muhammedsagen" 

Hans modstand mod moskeen har givet ham flere mordtrusler, og efter eget udsagn er politibeskyttet.

 

I 2007 indsamlede moskemodstandere i Køln over 23.000 protestunderskrifter mod en stormoske i byen.

 

 

Køln har ca. 1 million indbyggere (2007).  

 

 

I 2010 har Tyskland ca. 2.600 moskeer, til landets godt 3,3 millioner muslimer.

 

 

 

   

Moskeprotester i Berlin

 

 

 

 

5 a)  EKSTREM MOSKE I HAMBORG LUKKET I 2010

 

I august 2010 besluttede det tyske politi, at lukke Taliba moskeen i Hamborg. Stedet var arnested for radikale muslimer. Moskeen Taiba blev verdenskendt som stedet, hvor bla. tre af attentatmændene fra 11. september, Mohammed Atta, Marwan Al Shehhi og Ziad Jarrah, mødtes mens de studerede i Hamborg. Stedet var så og sige ren mødested for islamister der ønskede hellig krig.

I marts 2009 viste det sig, at 11 af de omkring 45 medlemmer af moskeen var på rejse til millitante træningslejre i bla. Usbekistan, for at lære hellig krig.

Lederen af Hamborgs antiterrorkorps Lother Bergmann kaldte ligefrem moskeens imam  Mamoun Darkazanli for en "hadeprædikant", der blandt andet blev sat i forbindelse med både 11. september, samt terrorangrebet i Madrid i marts 2004.

Da imam Darkazanli efter 11. september 2001, blev afhørt, nægtede han ethvert kendskab til 11. september, og til Osama Bin Laden.

 

 

Indgangen til den nu lukkede moske i Hamborg.

 

 

 

6. GIGANTMOSKE I HOLLAND ?

 

I Amsterdam har den radikale og ekstremt islamisk-tyrkiske organisation Milli Gorus (1”¦), haft store planer, ja faktisk siden 1993, om en gigant-moske med en 42 meter høj minaret.

Allerede i 1993 havde organisationen købt en grund i det vestlige Amsterdam, men lokale modstandere forhindrede det i første omgang. Men med store  - FREDELIGE - demonstrationer lykkedes det organisationen at få myndighedernes tilladelse til køb af grunden.

Derefter blev der lavet tegninger, bygget modeller og lavet flere forskellige planer om moskeens udseende osv. Der var allerede dengang planer om bygge et hotel, butikker med tyrkiske varer, samt boliger, altså næsten ”En by i byen”.

 

Men planerne stod stille i en del år, da bystyret købte grunden tilbage, fordi man i Milli Gorus mente, at et tidligere muslimsk medlem af foreningen, simpelthen havde solgt grunden, UDEN organisationens vidende, og det kunne han ret let gøre, da han var gået til pressen, og fortalt HVOR yderligtgående han mente, Milli Gorus i virkeligheden var.

 

Derved voksede modstanden mod moskeen naturligvis, og bystyret måtte skride ind.

 

Modstanden mod moskeen fik en journalist til at spørge formanden for foreningen:

”Måske handler det om integration”¦Måske syntes modstanderne af  moskebyggeriet, at I skulle blande jer mere med resten af samfundet, i stedet for af bygge jeres eget?”

 

Hvorpå han svarer:

 

”Integration, jeg hader det ord”.

 

 

 

 

  

Model af den gigantmoske, som organisationen

Milli Gorus har planer om at bygge i Amsterdam.

 

 

 

 

 I 2006-2007 fik planerne dog ny næring.

Moskeen skal efter planerne opføres i to etager, med parkeringskælder nederst, og rundt om den skal bygges kontorer og forretninger.

Politikerne havde i 2007 standset byggeplanerne, efter at man i 2006 havde givet tilladelse til det, fordi man rettede en kritik mod Milli Gorus, for blandt andet at have lokket millioner af euro fra almindelige tyrkere til islamistiske investeringsfonde.

 

Formanden for organisationen Milli Gorus, Faith Dag, advarede de hollandske myndigheder om at standse planerne, og sker det alligevel ville han arrangere og opfordre til store demonstrationer over hele Europa, som sandsynligvis ville blive vist på arabisk tv, og som i sidste ende KUNNE ende i voldelige konflikter.

Hvis myndighederne forpurrer planerne siger han:

 

”Jeg forventer et oprør, selvfølgelig inden for lovens rammer, men alligevel, vort folk er mere følelsesladede end jer europæere, og der KAN være en vanvittig person mellem den” advarede han.

”Hvis hver eneste Milli Gorus moske i Europa sender en bus, vil her blive travlt. Jeg har ikke givet tv-stationen Al Jezeera et tip om sagen, men den vil helt sikkert høre om det, og så vil jeg tale med den, og dermed vil det nå ud i hele den arabiske verden. Alle muslimer har en satellit-modtager, og de vil kunne se, at et smukt projekt bliver forbudt her” nærmest truede Faith Dag.

 

Sådanne udtalelser kan i yderste konsekvens bringe tankerne hen på den danske muhammedsag, der hærgede Danmark fra slutningen 2005 til først i 2006.

 

Til trods for en folkelig og politisk mistro, mod den pengestrøm, der skal til at finansiere moskeerne, vil regeringen eller myndighederne IKKE blande sig i, hvor pengene kommer fra.

I Holland er det helt normalt, at moskeer finaniseres af udenlandske investorere fra bla. Saudi-Arabien, Tyrkiet og Iran. Ligesom det også er helt ligitimt, at både statslige og lokale myndigheder giver både penge og anden støtte til moskeerne. 

 

Den hollandske indenrigsminister i 2009 Guusje Ter Horst (soc.) (14...) slog i foråret 2009 fast:

 

"Adskillelsen mellem kirke og stat i Holland betyder, at staten hverken kan eller vil blande sig i både ledelsen og finansieringen"

 

 

Flere hollandske politikere har gennem flere år modarbejdet byggeriet af en stor moske i Amsterdam, men i 2006, blev projektet pludselig erklæret som et godt symbol for integrationen af den daværende justitsminister Piet Donner (3”¦), og efter denne udmelding håber organisationen på der kommer skred i tingene.

Men hele situationen har været anspændt siden det bestialske mord i 2004 på filminstruktøren Theo Van Gogh.

 

Holland har ca. 1 million muslimer ud af 16 millioner indbyggere og ca. 500 moskeer (2007)

 

 

 

Hollands Indenrigsminister Guusje

 Ter Horst:"Staten hverken kan

eller vil blande sig af finansieringen

af moskeerne i Holland"

 

 

 

1”¦ Milli Gorus

       Et radikalt ekstremt organisation med hovedkontor i Tyskland, men har stort set afdelinger i alle lande, der har tyrkiske indvandrere.

       Bevægelsens formål er at bygge moskeer, skoler mv. samt lave andre islamistiske tiltag i Europa, for at hjælpe tyrkiske indvandrere i Europa til at fastholde deres religion og kultur.

       Bevægelsen har stået bag adskillige mord rundt om i Europa, og går især voldeligt frem mod kritikere.

       Medlemstal er svære at gøre op, men i Danmark regnes 10 % af tyrkiske indvandrere at være medlem af Milli Gorus.    

       (Kilde Chris Herichsen: Danmarks guide til islam)

 

 

 

 

7. FORSLAG OM EN KÆMPEMOSKE I LONDON TRUKKET TILBAGE

 

I London blev et forslag om at bygge en kæmpemæssig moske ved siden af Londons olympiske by i 2012 trukket tilbage i juli 2007, da vrede borgere i London indsamlede over 275.000 protestunderskrifter.

Ifølge modstanderne ville en moske med plads til ca. 12.000 bedende muslimer forvandle hele bydelen fra at værende multikulturel til en udelukkende muslimsk zone.

Desuden frygtede de at en kæmpemoske kunne blive et rekrutteringssted for yderligtgående islamister.

 

 

 

 

7.a . EKSTREME MOSKEER I ENGLAND

 

Knap halvdelen af de i alt 1.350 moskeer i England styres af imamer, som foragter vestlige værdier, og som opfordrer alle rettroende muslimer til, at kæmpe islams sag med hellig krig mod de vantro, viser en undersøgelse foretaget af den konservative avis The Times.

 

 

Deobandi-sekten, som startede Taleban-regimet i Afghanistan, er en ultrakonservativ bevægelse, og de kontrollerede i 2006 ca. 600 ud af Englands ca. 1.350 moskeer, viser en politirapport som avisen The Times har set.

 

Den førende prædikant i Deobandi-sekten Riyadh ul Haq støtter åbent væbnet jihad og prædiker foragt overfor jøder, kristne og hinduer.

Han har KUN foragt til overs til de muslimer der siger, de er ”stolte over at være britiske” og han hævder at et venskab mellem en muslim og en jøde, eller en muslim og en kristen er en ”hån af Allahs religion”.

17 af Storbritanniens 26 islamiske seminarier kontrolleres af Deobandi-sekten, hvor imamer uddannes.

80 % af alle imamer, som uddannes i England, uddannes til at prædike ”hellig krig” og had til det samfund de lever i.

Disse Imamer prædiker bla. forbud mod musik, kunst, fjernsyn og fodbold. Det betragtes som ”en kræftknude, der har inficeret vores ungdom”, samt kvinder naturligvis skal tildækkes fra top til tå.

 

En kommentator med speciale i islamisme mener, at Deobandi-sekten er endnu mere ekstrem i England, end den er i Pakistan.

 

 

I januar 2007 vakte det stor bekymring i Storbritannien, da det kom frem, at der i en del moskeer blev prædiket ekstremisme.

Med skjult kamera fra tv-stationen Channel 4, blev det vist, at imamer i en række moskeer prædikede rendyrket islam, med ekstremistiske holdninger.

Imamerne opfordrede de muslimske menigheder til at være beredt på jihad. Slå muslimske piger, der IKKE bærer slør og skabe ”en stat i staten” ved at sætte koranen over den britiske lovgivning.

 

I en af organisationerne, som Channel 4 havde filmet ved, var Islamic Mission, som daværende premierminister Tony Blair ellers havde rost for at være moderat med dens multikulturelle aktiviteter og åbenhed overfor andres religioner. I Swarbrokke Mosque i Birmingham rosende en imam bla. Taliban, og sagde om en britisk soldat, der var blevet dræbt i Afghanistan, at ”En god soldat er en soldat, der får hovedet hugget af”.

En anden imam i samme moske i Birmingham, slog fast i en bøn, at muslimer ikke kan følge regler, der er lavet af kaffir (Ikke muslimer).

”Vi har vore egne regler, og derfor skal vi også herske over andre” sagde imamen.

 

I London Central Mosque, som er den største moske i Storbritannien (2007), sælges der dvd èr, hvor en prædikant fortæller, at WHO og kristne har spredt AIDS i Afrika ved at inficere medicin med en dræbende virus.

Moskeen er finansieret af den saudiske kongefamilie og styres af en saudisk diplomat, Ahmad al-Dubayan.

 

I 2010 har Storbritannien ca. 1.500 moskeer, til de godt 2,4 mio muslimer.

 

 

 Londons største moske "Central Mosque" er finanseret

 af den Saudiske Kongefamilie. 

 

                                                                                                                                                       

8. MOSKESTRID I TJEKKIET

 

Den muslimske meninghed på ca. 800 personer i tjekkiets næststørste by Brno, ønsker i 2009 at opføre en stormoske i byen.

Brno har 390.000 indbyggere (2009), og muslimerne har allerede een moske i byen.

Moskeen, en hvid bygning med grønne søjler og arabiske påskrifter på facaden, ligger i udkanten af Brnos centrum. Moskeen blev bygget i 1998.

Næstformanden for den muslimske meninghed i byen Jalal Atassi, mener ikke den eksisterende moske er stor nok.

 

Moskeønskerne er stødt på protester fra bla. partiet Kristendemokraterne i byen.

Næstformanden for partiet sagde: "Jeg respekterer retten til religionsfrihed, men er generelt meget foruroligt over nogle af muslimernes krav - Tolerance må ikke være ensbetydende med naivitet" (Kristeligt Dagblad 27/10 2009).

 

Muslimerne i byen ønsker, at moskeen skal være en arkitektonisk perle, og finanseringen af moskeen skal foregå via indsamlinger, samt økonomisk støtte fra udlandet.

 

Borgmesteren i Brno (2009) Daniel Rychnovsky, mente at byen allerede har vist tolerance overfor islam, ved at tillade den eksisterende moske.

 

 

Borgmester Daniel Rychnovsky mener tjekkiets

næststørste by Brno, har vist tolerance overfor islam.

 

 

9.  NORGE OG SVERIGE

 

Mens der således er lange udsigter til synet af en moske i Danmark, dukker stadig flere op i vore nordiske nabolande Sverige og Norge.

I Norge har moskeerne lov til at kalde til bøn via minareterne.

Den første moske i Norge kom i 1974 i Oslo. Det var pakistanske sunnimuslimer der tog initiativ til at bygge den.

Men snart følte flertallet af pakistanerne i Norge, at behovet snart skulle blive større, og i 1976 opførte man Norges største moske Central Jamaat-e Sunnat.

 

Ifølge hjemmesiden Uportalen findes der 55 moskeer i Norge i 2007.

 

 

Central Jamaat-e Sunnat moskeen Oslo 

 

 

9.a Norge: "Nej tak til støtte fra Saudi-Arabien"

 

Saudi-arabiske myndigheder og privatpersoner vil bygge moskeer i Norge for mange millioner kroner, hvilket de i realiteten har ret til efter norsk lovgivning, om økonomisk støtte til trossamfund.

Trossamfund udenfor den norske kirke, får i 2010 i gennemsnit 800 norske kroner pr. medlem. Beløbet er udregnet fra prisen pr. medlem af den norske kirke. I Norge har man ingen kirkeskat.

 

I 2010 satte den norske udenrigsminister Jonas Gahr Støre (Arb.p) en kæp i hjulet for bla. et planlagt moskebyggeri i den norske by Tromsø.

Efter planerne skulle der opføres en moske i byen, i stedet for det kælderlokale, der de seneste mange år har udgjort en moske i byen (i Tromsø lever der ca. 1.000 muslimer i 2010).

 

Det fik flere saudi-arabiske investorere til at love et samlet beløb på 20 millioner norske kroner til byggeprojektet, men udenrigsministeren blokerede det ved bla. i et svar at sige:

 

"Det er unaturligt, hvis der gives tilladelse til finansering fra et land, hvor der ikke er religionsfrihed"

 

Videre sagde Jonas Gahr Stør:

 

"Vi kunne jo bare have sagt, at udenrigsministeriet ikke giver den slags tilladelser, men når vi først bliver spurgt, så bruger vi anledningen til at påpege, at en godkendelse vil være paradoksal, da det i Saudi-Arabien er forbudt, at etablere kristne samfund"

 

Når Tromsø engang får samlet penge nok sammen til en arkitekttegnet moske, er et af kravene at den skal passe ind i det nordnorske landskab.

 

Norges Udenrigsminister Jonas Gahr Støre (Arb. P.)

"Nej tak til støtte fra Saudi-Arabien) 

 

 

 

 

I Sverige stod den første moske færdig i 1976 i Gøteborg, den tilhører Ahmidiyabevægelsen (1”¦) indenfor islam.

Malmøs borgmester Ilmar Reepalo (S) fortalte i 2004, at man KUN havde positive erfaringer med islamic Center, der står for moskeen i Malmø.

Den var/er blevet mulighed for, at mødes på tværs af religiøse forskelligheder, og en masse forhold er blevet afmystificeret, og man trykker ligefrem imamens bøn i Malmøs lokale avis, fortalte borgmesteren i 2004.

 

I en meddelelse fra SF’s Kamel Qureshi skriver han i marts 2006, at når svenskerne har bygget moskeer, markerer de det officielt, og i Sverige er det ikke kun den kristnes tros højtider der er vigtige, men også for eksempel den muslimske.

Svenskerne har også etableret en muslimsk gravplads, som sammen med moskeen signalerer, at Sverige er et land, som muslimer fødes, lever, dør og derfor selvfølgelig begraves i - i modsætning til Danmark, som eksporterer sine døde muslimske medborgere til andre lande, hvor de kan blive begravet på den måde, deres tro foreskriver.

 

Der er dog også muslimske gravpladser i Danmark.

I Brøndby åbnede i 2004 en 50.000 kvm. Stor muslimske gravplads, og i skrivende stund (vinteren 2008) er der også planer om en sådan ved Herningområdet.

Men ellers har mange kirkegårde i Danmark specielt afsnit til muslimer.

 

Men i oktober 2006 kunne man læse, at moskeen i Malmø var begyndt at omskære både jøder og muslimer rent klinisk, fordi de mente, at der var for mange steder hvor drengene blev omskåret UDEN hygiejniske forhold, samt uden bedøvelse, eksempelvis af den lokale barber.

Der skønnes at foretages omkring 3.000 omskæringer i Sverige om året.

 

   

 

1”¦ Ahmidiyabevægelsen..se omtale andetsteds i denne beretning.

 

 

 

 Moskeen i Malmø begyndte i oktober 2006 at omskære både jødiske og

 muslimske drenge.

 

 

 

10) MOSKEER I USA...

 

Muslimer begyndte for alvor at immigrere til Amerika i 1960 erne, efter en immigrationslov gjorde det lettere at få arbejdstilladelse og statsborgerskab i landet.

 

Der er ingen præcise tal, for hvor mange muslimer der lever i USA i dag (2012).

Et ofte brugt tal er 2,6 mio. men andre mener, det mere regulære tal er ca. 7 mio.(2012).

 

Moskeerne i USA vokser støt og roligt i antal, for at give nogle tal på det område, var der:

 

I 1994 var der 962 moskeer i landet, I år 2000 var der ca. 1.200 og i år 2012 fandtes der ca. 2.100 moskeer i USA.

 

Mange af de islamiske centre (moskeer), ledes af regeringen i Saudi-Arabien og førende grupper fra det radikale Muslimske Broderskab, der har hovedsæde i Egypten.

 

 

Selvom ikke alle moskeer i USA er radikaliserede, har mange af dem tjent som sikre hjemsteder og mødesteder for islamiske terrorgrupper. Eksperter siger, at der er mindst 40 tilfælde hvor ekstramister og terrorister angivligt har kunne forbindes til moskeer i det sidste årti.

 

Nogle af flykaprerne, der var med til at flyve ind i World Trade Center, den 11. september 2001, modtog råd og vejledning, bla. fra nogle af de største moskeer i Washington D.C. området.

Dar Al Hijah, Islamistisk Center er bla. en af de moskeer som, af de hemmelige efterretningsagenter kan påhæfte betegelsen - Udklækningsssteder for terroraktiviteter og anden ekstremisme.

 

En anden moske i D.C. området ADAMS-center, blev grundlagt og finansieret af medlemmer af det muslimske broderskab, og er en af hovedleverandørerne af anti-semitiske og anti-kristne dogmer fra Wahhabismen.

 

ADAMS Center i Washington, blev grundlagt og finansieret af medlemmer af

Det Muslimske Broderskab i Egypten.

 

 

 

 

 

 

 

11) LIDT MOSKEHISTORIE

 

 

11.a DEN FØRSTE MOSKE I VERDEN

 

De første to moskeer på jorden, som blev bygget til muslimsk helligdyrkelse, var de to moskeer i byen Medina i Saudi Arabien. Den ene hedder Masjid al-Quba, og den anden Profetens Moske, der også hedder Masjid al-Nabawi.

Disse to moskeer blev opført omkring år 622, hvor profeten Muhammed (570-632) kom til Medina, og det er i øvrigt der den muslimske tidsregning starter.

 

Moskeen Masjid al-Nabawi er udvidet mange gange i tidens løb, for at gøre plads til den større og større mængde pilgrimme, der besøger moskeen. I dag har Masjid al-Nabawi mere end 80.000 m2 marmorbelagt gulvareal, og 110 meter høje minareter, hvorfra de troende kaldes til bøn.

Profetens eget hus siges at have skullet ligge på denne grund i de år han boede i Medina, fra ca. år 622, og her skulle Profeten Muhammed også være begravet.

Inden moskeerne blev opført, prædikede Profeten Muhammed sin lære på åbne pladser, i gårde, og i almindelige huse.

 

 

 

 

 

 Moskeen i Medina har over 80.000 m2 marmorbelagt gulvareal.

 Her ligger Profeten Muhammed også begravet.

 

 

 

 

 

 

 

11.b  DEN STØRSTE MOSKE I VERDEN

 

Den største moske i verden er uden tvivl den kæmpestore Masjid al-haram moske, der ligger i Mekka i Saudi-Arabien.

Moskeen, der er opført i år 638 har over 365.000 m2 plads, og ifølge koranen er bygget af profeterne Abraham og hans søn Ismael.

Det er den vigtigste moske i verden, og besøges af ca. 2 millioner muslimer til den årlige pilgrimsfærd.

Her vender rettroende muslimer verden over, ansigtet mod de 5 gange om dagen der bedes, det er den største rettroende handling i verden, der forener muslimer på tværs af kulturforskelle og grænser.

Ifølge koranen er det forbudt ved dødsstraf, for ikke-muslimer at komme i  Masjid al-haram moskeen. (Sura 9:28)

Moskeen rummer den store sorte terningsformet kabanen, en kæmpe konstruktion, som er 11 x 12,6 meter i midten på pladsen i Masjid al - haram.

Bygningen Kabaen hviler på en fundament af marmor, og er opført i stenarter fra de lokale bjerge.

Kabaen er dækket af et grundlæggende sort klæde, som udskiftes hvert år.

 

 

 

 

                         

Masjid al-Haram moskeen i Mekka er den største                           

moske i verden.  

 

                                                                                            

 

 Kabaen i Masjid al Haram moskeen. Det       

  helligste i verden for muslimer.

 

 

 

En anden moske man ofte kalder verdens største er Shah Faisal moskeen i Islamabad i Pakistan. Men den er ”kun” 189.700 m2. og således ”kun” halvt så stor som den i Mekka.

Den kan rumme 10.000 muslimer i bedesalen, og over 100.000 muslimer kan deltage i bønnen i og omkring moskeen.

Moskeen har 4 stk. 90 meter høje minareter.

Moskeen er tegnet af den tyrkiske arkitekt Vedat Dalokay (1”¦)

 

 

 

 

                                                       

 

Shah Faisal moskeen i Islamabad i Pakistan

 

 

 

 

 

11.c DEN STØRSTE MOSKE I EUROPA

 

Den største moske i Europa er ”Den store Moske” i Cordoba i Sydspanien.

Moskeen var oprindeligt forholdsvis en enkel bygning, hvor der kun var søjler i den ene side, nemlig den side der vender mod Mekka.

Men i løbet af 900 årene blev søjlerækkerne forlænget i flere omgange, det var muligt at firedoble moskeens størrelse uden at gå bort fra det originale mønster.

Den er opbygget med mellem 600 og 800 søjler, og i et rum på 1,5 hektar påbegyndes byggeriet i ca. år 785.

Byggeriet er fra dengang muslimerne herskede i Spanien, fra omkring 711 til ca. 1492.

Moskeen er nærmest en "moske-katedral" idet, at fredagsbønnerne forlængst er forstummet.

Det kristne navn moskeen fik, er fra det 16. århundrede da den spanske kong Carlos d. 5, iøvrigt mod byrådets ønske, gav tilladelse til at bygge en kristen kirke midt i moskeen.

Dette skete ca. 300 år efter de kristne havde generobret byen i 1236.

I mange spanieres øjne er den nuværende "Moske-katadral" lige så meget, eller måske mere en kristen end en muslimsk helligdom.

 

I 2010 har Spanien 454 moskeer. Spanien har godt 1 million muslimer.

 

 

 

  1. Den største moske i Europa ligger i Cordoba i Sydspanien    

 

 

11.d DEN FØRSTE MOSKE I DANMARK / SKANDINAVIEN

 

Den første moske i Danmark, ja selv i Skandinavien, blev indviet den 21. juni 1967 i Hvidovre.

Moskeen blev bygget lang tid før den egentlige diskussion om moskebyggeri for alvor tog fart i Danmark.

Moskeen hedder Nusrat Djahan, og er opkaldt efter ahmadiyyagrenens (1”¦) grundlægger Mirzi Ghulam Ahmeds (4”¦) hustru.

Ahmadiyyagrenen har et relativt åbent og opsøgende forhold til det danske samfund, bla. er der tradition for, at moskeen hvert år inviterer til julehygge for alle, uanset trosforhold, lillejuleaften.

Bygningens arkitekt er rådgivende ingeniør John Zachariassen, der selv er muslim, og efter noget. planen skulle der have været opført en minaret, men det blev ikke til noget.

Selve kuplen på moskeen hviler på fem søjler, og var først belagt med himmelblå mosaiksten, men er i de senere år blevet udskiftet med kobberplader.

 

 

 

Den første moske i Danmark blev

taget i brug i 1967 i Hvidovre.   

 

 

 

 

 

11.e) DEN NORDLIGSTE MOSKE I VERDEN

 

Den nordligste moske i verden, er moskeen i Tromsø i Norge. Moskeen har i 2010 til huse i et kælderlokale i byen. I Tromsø lever godt 1.000 muslimer (2010) ud af et indbyggertal på ca. 64.500.

 

Den nordligste moske i verden, er i en kælder i Tromsø

i Norge. 

 

 

 

 

 

 

 

1”¦ Ahmadiyya er en gren af islam , der er grundlagt i 1889 i Punjab i det nuværende Pakistan af Mirzi Ghulam Ahmeds.

       Ahmadiyya anser sig selv for en muslimsk reform-bevægelse, men flertallet af både sunni og shiamuslimer      anser  Ahmadiyya for værende IKKE islamisk, da bevægelsen KUN anser én profet efter Muhammed. Bevægelsen undertrykkes i de fleste muslimske lande.

       Bevægelsen har dog tusinder af moskeer i Afrika, Mellem - og Sydamerika, Europa, og USA, samt Indien og     Pakistan.

       Bevægelsen styres fra hovedsædet i Pakistan.

 

 

 

12. PERSONGALLERI

 

      1.  Vadat Dalokay

           Tyrkiet

           1927-1991

          Tyrkisk Arkitekt og Politiker 1973-1977

           Borgmester i Ankaka

           Tegnede Shah Faisal moskeen i Islamabad

                 

  1. Nicolas Sarkozay     

                Frankrig

Født 1955

Frankrigs 6 præsident

                UMP = Konservative / Liberale

Indenrigsminister i Frankrig 2002-2004 / 2005-2007

Finansminister 2004

Præsident 2007 -

 

     

  1. Piet Donner

               Holland

Født 1948

CDA (Konservative)

Justitsminister 2002-2006

 

  1. Mirza Ghulam Ahmed

        1835-1908

Grundlagde i 1889 ahmadiyya retningen i islam.

Ahmadiyya retningen er omtalt andetsteds.

 

  1. Hamid El Mousti

Født 1945 i Marokko

Kom til Danmark i 1966

Dansk Statsborger fra 1974

Uddannelses og Erhvervsleder

Medlem af Københavns Borgerrepræsentation

                fra 1990 for Socialdemokraterne.

                Domsmand siden 1985.

 

  1. Birthe Rønn Hornbech

Født 1943

Venstre

Cant. Jur. Kbh. Universitet 1971

Lærer på politiskolen 1978-1984 og 1988-1990

Folketingsmedlem 1984 til 1987 og 1990-

Integrations og kirkeminister 2007 -

 

  1. Kamal Qureshi

Født 1970 i Pakistan

Socialistisk Folkeparti

Læge Kbh. Universitet 2000

Foredragsholder

Medlem af Folketinget fra 2001 -

 

 

  1. Tove Fergo

Født 1946

Venstre

Sognepræst v/ Simon Peters kirke fra 1973

Folketingsmedlem 1994-2005

Kirkeminister 2001-2005

 

 

  1. Hicham Chouceir

Født 1964 i Libanon

Fritidsvejleder ved Århus Kommune vedr. integration.

Foredragsholder

Næstformand i Århus Kommunes integrationsråd

Formand i forening for moske og islamisk kulturcenter

 

 

10.  Gunter Walraff

 

     Født 1942

     Efterforskningsteknikker

     Jounalist

     Forfatter 

 

11. Klaus Bondam

      Født 1963

      Radikale

      Skuespiller

      Lydbåndsindlæser

      Borgmester for Miljø og teknik fra 2005

 

12. Karin Storgaard

      Født 1940

      Dansk Folkeparti

     Ansat i Forsikringsbranchen

     Medlem af Københavns Borgerrepræsentation fra 2000    

 

13. Mehdi Mozaffari

      Født 1946

      Professor i islamisk videnskab

      Studeret Politologi (Statskundskab) og jura ved universitetet i Tehran

      Ansat ved Tehrans Universitet i 1973

      Ansat ved univeristetet i Sorbonne

      Lektor ved Aarhus Universitet fra 1982

 

14. Guusje Ter Horst

      Født 1952

      Labor Party (Socialdemokraterne)

      1994-2001 Medlem af byrådet i Amsterdam

      2001-2007 Borgmester i Nijmegen

      Fra 2007 Indenrigsminister i Holland

     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

12 KILDER

 

Bøger:

 

Lene Kuhle: ”Moskeer i Danmark”

 

Andre Kilder:

 

Koranen, islam og Muhammed www

Spørgsmål til Metin Aydin

Tyge C. Bro.  Islamisk Studiebogssamling

WikiAtest / Islam / Kabaen

Marlene Grøndal  Moskenyt nr. 1 2005

Jørgen Ullerup Jyllands-Posten 9/8 2007

Heidi Plougsgård Jyllands-Posten 19/1 2007

Jesper Kongstad Jyllands-Posten 27/5 2007

Lene Møller Jørgensen Danmarks Radio

Chris Henrichsen Danmarks guide om islam

Cees Van der Laan Avisen Trouw i Holland

www. Church of Love

www. Oplev Hvidovre

Kristeligt Dagblad 21/12 2007

The Times 7/9 2007

Religion dk. 7/9 2007

Blog.TV2.dk 9/9 2007

Heidi Plougsgård Jyllands-Posten 31/10 07-19/10 07

Aminah Tønnesen Islamisk studiebogssamling marts 2005

Martin Franciere Fyens Stiftstidende 25/2 2001

Avisen 24 Timer 24/10 2007

Urpotalen

Orla Borg Jyllands-Posten 12/12 2004

Ritzau 24/10 2006

Uddrag af Pia Kjærsgårds ugebrev d. 31 december 2007

Islam i Norge Wikipida

Anne Mette Ahlgreen Kristelige Dagblad 10/1 2001

SFs Kamal Qureshi 24/3 2006 (Danmark skal vågne op)

Heidi Plougsgård/Christian Friis Hansen Jyllands-Posten 18/2 2004

Pernille Ammitzbøll Jyllands-Posten 10/4 2006

Ole Jessen Århus Stiftstidende 8/3 2007

Peter Wivel Politiken 13/7 2007

Ritzau 27/8 2009 (København siger ja til moske)

Dansk Folkepartis nyhedsbrev 27/8 2009 (Øjne så store som Rundetårn) 

Anna Rossmann/Kasper Krogh Århus Stiftidende 23/8 2009 (Den Kristne moske)

Axel Phil Andersen/ Steffen Stubager Jyllands-Posten 1/9 2009 (Professor advarer mod moske)

Steffen Stubager/Axel Phil Andersen Jyllands-Posten 9/9 2009 (Kapløbet om en stormoske)

Dansk Folkeblad November 2009 (Stormoske er på vej til København)

AKTC / Italien (Moske og islamisk Cultural Center)

Ota tiefinbock Kristeligt Dagblad 27/10 2009 (Moske skaber problemer i Tjekkiet)

Jørn Uz Ruby Jyllands-Posten 13/12 2009

Jørn Uz Ruby Jyllands-Posten 11 august 2010 (Tysk moske var terrorrede)

Kristeligt Dagblad 9 august 2010 (Tysk politi lukker moske i Hamborg)

Literally. smartlog 29/8 2010 (Italien:Islam er ikke en religion)

Bente Clausen Kristeligt Dagblad 20/10 2010 (Norsk nej til Moskebyggeri)

Espen Larsen Mikkelsen Jyllands-Posten 29/2 2012 (Boom i antallet af Moskeer i USA)

 

 .

Igen stor tak til  

 

Claus R. Redigering

Gitte A.  Redigering  

Lars M.  Oversættelser

   

Også en  tak til Rolf Sloth Henriksen for hjælp til oversættelse

Opdateret 07/03/2012

Besøg  
229598