Vi bruger Cookies!     

         
 X     
muis

Sider om Islam og Politik



 

                               MUKHTAR MAI

 

 

               ”ÆRESVOLDTÆGTEN” DER GIK VERDEN RUNDT

 

                                                                                    

                                       1)   Indledning

                                                          2)      Mukhtar Mai

                                       3)      Voldtægten

                                       4)      Præsidenten går ind i sagen

                                       5)      Husarrest og Udrejseforbud

                                       6)      Retssagen

                                       7)      Efterskrift

 

 

                              Skrevet af Flemming Rønø

 

 

Muktar Mai

 

 

                                  

1. INDLEDNING

 

 Voldtægt er anset for at være en af de værste former for kriminalitet i Mellemøsten, og voldtægtsforbrydere risikerer dødsstraf i mange mellemøstlige lande. Der er derfor ikke noget i den mellemøstlige kultur, der legitimerer voldtægt overhovedet.

 

 Denne beretning stammer fra 2002 og handler om en meget grov ”æresvoldtægt” fra byen Muzaffargarh i Punjab-provinsen i det sydlige Pakistan (byen ligger ca. 560 km sydvest for Pakistans hovedstad Islamabad).

 

Det kan være svært at forstå, at voldtægter kan foregå i det islamiske strenge Pakistan, (1”¦) men det er desværre et ret trist billede af Pakistan, selv her i det 21 århundrede.

 

Er man som kvindelig muslim blevet voldtaget, er det sjældent offeret melder det til myndighederne, da det er meget krænkende for den voldtægtsramte familie, at have et medlem af familien, der er blevet voldtaget.

Der bliver kastet skam over den, der er blevet voldtaget.

Der er intet overraskende i handlingen. For i Pakistan er æren langt vigtigere end noget andet, og der udøves gruvækkende selvjustits over for kvinder hver dag i Pakistan.

Men i juni 2002 gik det HELT anderledes i en voldtægtssag i Pakistan.

 

1”¦ Pakistan

       Areal: 796.095 km2 (Danmark 43.000 km2)

       Befolkning: 176,2 mio. indbyggere. (2009)

       Hovedstad: Islamabad

       Religion: Islam 95 % /Kristne 2 % /Hinduer 1,6 %,/resten er små sektorer.

 

 

Byen  Muzaffargarh i Punjab

 

 

 

2. MUKHTAR MAI

 

Denne lille beretning handler om den nu 30 årige (2007)  kvinde Mukhtar Mai, der på det groveste blev forulempet, fordi hendes 12 årige bror havde været ”lidt for tæt” på en 25 årige pige fra den mægtige Mostoi-klan.

Mostoi-klanens ære var krænket på det groveste, mente de. Og på et såkaldt klanråd den 22. juni 2002 diskuterede de, hvordan man skulle ordne sagen.

På klanrådet mente Mostoi-klanen, at retfærdigheden kun kunne ske fyldest, ved at den 12 åriges søster Mukhtar Mai skulle giftes med en mand, som DE valgte fra deres klan, hvilket hun nægtede.

Derudover blev det besluttet af rådet, at Mukhtar skulle møde op i klan-rådet, og undskylde sin brors handlinger.

 

Mukhtar Mais far og onkel følger den 25 årige kvinde til klan-rådet, og hun var parat til at give dem en undskyldning for broderens handlinger, men nægtede at lade sig gifte med den ukendte mand.  Men imidlertid havde klan-rådet taget en hel anden beslutning.....

For at redde klanens ære og samtidig bringe skam over Mukhtars familie, havde rådet besluttet at voldtage hende.

 

 

 

Mukthar Mai nægtede ægteskab med den ukendte mand fra Mostoi-klanen.

 

 

 

 3. VOLDTÆGTEN                  

 

Da hun ankommer med sin far og onkel, for at overbringe undskyldningen, tager fire mand fra klanen fat i hende, og trækker hende ind i et skur, hvor de voldtager hende på skift i over en time. Imens der står tilskuere der jubler og pifter, og ingen gør noget.

Mukhtars far og onkel kan ikke gøre noget for at beskytte hende, da overmagten er for stor.

Da voldtægten er gennemført lader de hende gå halvnøgen gennem landsbyen til sit hjem, og det almindelige i Pakistan eller mange andre islamiske lande er, at gerningsmanden /mændene ikke straffes for sine ugerninger, af den simple grund at det aldrig bliver anmeldt, for ikke at krænke offerets families ære.

Alle i Mukthar Mais hjemby havde forventet, at hun ville tage livet af sig i skam, efter voldtægten. Men i stedet fik hun en enorm støtte i sin kamp for retfærdighed, ikke bare fra menneskerettighedsbevægelser, men også fra millioner af kvinder og unge.

 

”Logikken” (ikke noget vi kender til her i vesten) er, at voldtægten kaster skam over en hel familie, og på den måde genopretter æren for dem, familien har fornærmet.

En kvinde, der er blevet voldtaget, anses som værende Uren og vil aldrig kunne blive gift, og bliver hun gravid ved voldtægten, kan hun idømmes dødsstraf ved stening.

                                                                        

                                                                        

 

Men ved denne voldtægt gik det anderledes.

                                                                                        

Den lokale imam, Razzaq fordømte voldtægten i den førstkommende fredagsbøn, d. 28. juni 2002 i den lokale moske.

Han fortalte sin menighed i detaljer hvad der var sket, og han opfordrede til oprør mod det tyranni der opfostre uretfærdighed der bla. var overgået Mukthar Mai.

Han overtalte familien til at melde sagen til politiet.

Da politiet ikke ville tage imod hendes anmeldelse, gik hun i stedet til medierne.

Sagen blev forsidestof i de lokale, samt senere i de landsdækkende aviser, og i løbet af juli 2002 tog BBC sagen op, og gjorde den til en international historie.

 

 

4. PRÆSIDENTEN IND I SAGEN

 

Rent internationalt kom Pakistan ud i en storm. Det var ikke kun de sædvanlige vestlige menneskerettigheders organisationer, der kom med en forudsigelig kritik. Der kom også protester fra den tredje verden, fra kvindeorganisationer så langt borte som Argentina og Venezuela.

 

Nu var Pakistans præsident Musharraf (1”¦) lidt under pres, fra resten af verden, og derfor gik han så ind i sagen, og beordrede de skyldige anholdt. I alt 14 mand fra Mastoi-klanen blev , stillet for en domstol og Mukhtar Mai vidnede mod dem i retten.

Otte af de anklagede blev frikendt, hvor de seks andre i august 2002 blev dødsdømt ved hængning.

Præsidenten gjorde to ting mere, han beordrede politiet til at beskytte Mukhtar Mai døgnet rundt, så hun kunne blive i sin landsby, fordi hun havde vidnet mod den magtfulde Mastoi-klan.

Desuden gav præsidenten hende 500.000 rupees (svarende til ca. 60.000 kr.), som en slags erstatning for overgrebene.

Det svarede til ca. 4 års løn (2004)

 

Præsident Musharraf skulle efter sigende være særdeles vred på Mukhtar Mai, fordi hun havde bragt international fokus på kvindernes rettigheder i hans land, og har tilmed truet en journalist med vold, fordi vedkommende ville berette om sagen i et internationalt tidsskrift, oplyser Independent.

 

 

 

 

 

  Præsident Musharraf beordrede f'ørst de skyldige anholdt 

 efter sagen blev international kendt.

 

 

 

 

 

Mukhtar Mai valgte at bruge penge til en ordentlig skole i landsbyen, udfra synspunktet, at kun gennem uddannelse kunne man gøre ende på den form for uretfærdighed, bla. hun og mange andre piger i den islamiske verden var blevet udsat for.

 

”Jeg vil se bønders piger studere og skabe deres egen identitet i stedet for at være fanger af feudalsamfundets onde cirkel” sagde Mukhtar Mai, der vil skabe flere pigeskoler på sin hjemegn. På hendes første skole optages også drenge for at give dem en uddannelse til et ”andet syn på samfundets kvinder”

 

Hun indskrev sig selv som første elev, og sin lillebror Abdol Shakoor som nummer to.

Der kom ikke mange elever i begyndelsen, for andre familier i byen havde ikke lyst til at blive sat i forbindelse med en vanæret kvinde. Men nu har skolen et par hundrede elever hvoraf halvdelen er piger.

Hun hjælper også andre kvinder, som har været udsat for seksuelle overgreb, og hendes indsats har øget antallet af anmeldelser markant i Pakistan.

 

1”¦ Pervez Musharraf

       Født 1943

       General

       Overtog magten i Pakistan efter et militærkup i 1999

       Præsident i Pakistan fra 2001

 

 

 

 

 

                                                               

 

 5. HUSARREST OG UDREJSEFORBUD

 

Mukhtar Mai skulle have holdt et foredrag i USA den 11. juni 2005 om voldtægten.

I stedet blev hun placeret på en liste, der normalt bruges til at overvåge og begrænse politiske afvigeres bevægelsesfrihed.

Hun har fortalt at politifolk truede hende med pistoler, hvis hun forsøgte at forlade sit hjem og tre kvindelige betjente flyttede ind hos hende. De fulgte hende endog på toilettet.

Efter at have hørt hende give en interwiev via telefonen, klippede de ledningen over, hvor Mukhtar greb til mobiltelefonen for at tale hendes sag.

En aften hentede flere embedsmænd hende i hjemmet, og hastede hende til hovedstaden Islamabad.

Her tvang de hende til at underskrive en række erklæringer - blandt andet en erklæring om, at hun IKKE var placeret i husarrest mod sin vilje, men for beskyttelsens skyld.

 

 

 

6. RETSSAGEN

 

Den 4. marts 2003 blev de 4, der havde begået voldtægten, samt en medløber frifundet, ved appelretten i Lahore.

Den sidste fik omstødt sin dødsdom til livsvarigt fængsel.

Samme dag dette skete demonstrede over 3.000 kvinder for Mukhtar Mai, som en klar protest over en frifindelse af de 5.

 

Højesteret ophævede 3. måneder senere dommen fra Lahore, de forkastede frifindelsen, givetvis efter sagen havde vakt opsigt verden over,

og de 13 voldtægtsmænd blev atter sat bag tremmer.

 En ny retssag venter.

 

Den kom så i april 2011, hvor Pakistans højesteret så afgjorde sagen.

De fem mænd der voldtog hende, blev frifundet. Muktar Mai sagde, at selve hendes vidneforklaring til politiet, aldrig blev noteret korrekt, og sagde videre:

 

"Jeg har ingen tillid tilbage til retssystemet. Nu har jeg sat min lid til Guds dom. Jeg ved ikke, hvad den juridiske procedure er, men min tiltro til retssystemet er væk".

 

Ali Dayan Hassan fra menneskerettigsorganisationen Human Rightes Watch mener, at dommen sender et meget problemisk signal til det pakistanske samfund.

 

"Den antyder, at man kan mishandle og sågar voldtage kvinder uden at blive straffet for det"

 

Mukhtar Mai sagde efter Højesteret havde forkastet frifindelsen:

”Jeg er glad og håber, at dem der ydmygede mig, vil få deres straf og blive henrettet”.

 

Til trods for frifindelsen af de seks medlemmer af Mostoi-klanen, agter hun ikke at flygte fra hendes landsby, hvor hun driver sin skole for piger.

 

"Liv og død er i Allahs hænder...jeg vil ikke lukke min skole og andre projekter" sagde hun.

 

 

Ali Dayan Hassan fra menneskerettigsorganisatiuonen

 Human Rigt´hts Watch....

 

."Dommen sender et meget problemisk signal til det pakistanske samfund"

 

 

 

 

7. EFTERSKRIFT

 

Sagen vakte international opmærksomhed, og den unge Mukhtar Mai blev et internationalt symbol og et forbillede for undertrykte og mishandlede kvinder.

Time Magazine udnævnte hende endog til ”En af Asiens virkelige helte”.

Hun må dog livet igennem leve med den frygtelige skændsel, der er overgået hende, men det må være en lindring for hende, at hun både har bragt en af de mest frastødende sider af vores samfund op til overfladen, og samtidig vist andre voldtagende muslimske kvinder, at der ER en vej ud.

 

I Pakistan er der ifølge det uafhæninge Human Rights Commission of Pakistan, sikre indberetninger om ihvertafald 200 til 300 ”æresvoldtægter” om året.

I Pakistan voldtages en kvinde hver 2 time og hver 8 time foregår en gruppevoldtægt. I disse tal er naturligvis ikke medregnet de kvinder, som ikke fortæller nogle om overgrebet på grund af sociale tabuer og diskriminerende lovgivning.

Ca. 60 % af de voldtagne, anklages senere for utroskab.

 

 

 

Muktar Mai blev en af Asiens virkelige helte

 

 

(Læs mere om Pakistan Tryk her)

 

Kilder:

John Hansen Jyllands-Posten                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                   

BBC

New York Times

Tv2- nyhederne

Naser Kharter “Ære og Skam”

Amnesty International 2004

Ekstra-Bladet 28. juni 2005

Michael Rastrup Smidth, Islamabad

Politiken 22/4 2011



 

Opdateret 12/07/2012

Besøg  
222832