Vi bruger Cookies!     

         
 X     
muis

Sider om Islam og Politik


 

 

HIZB UT TAHRIR

 

1. Indledning

2. Medlemmer                                                                            

    2.a. M.I.F. (Mennesker Imod                                                                  

           Fundamentalisme)                                                                            

3. Børnehaven Salam

4. Politiker skulle presses væk    

5. Økonomien

6. Forbud eller ej?

    6.a. Imamer i Danmark fraråder forbud

    6.b Danske Politiske partiers holdning til Hizb ut Tahrir 2007-08

    6.c. Villys bredside

    6.d. Kritik fra Asmaa Abdol 

  Hamid                                                                                                                                  

    6.e. Også kritik fra De Radikale                                                                               

 7. Et tidligere Hizb ut Tahrir medlem fortæller”¦..

 8. Persongalleri

 9. Kilder

 

 

 

1. INDLEDNING

 

Målet for de radikale islamister er klart.

De vil udbrede kalifatet og gennemføre islamisk dominans internationalt. For at forstå islamisternes fulde potentiale må man have det nødvendige sprogkendskab til f.eks. arabisk, Urdu og farsi.

Det er derfor svært for mange at få et indgående kendskab til det lukkede miljø, hvor islamisterne opererer.

 

I denne beretning forsøger jeg at give et billede af den muslimske bevægelse Hizb ut Tahrir.

Hizb ut-Tahrir blev grundlagt i 1953 i Jerusalem i Israel. (eller i det islamistiske år 1372)

Bevægelsens fulde navn er Hizb ut Tahrir al islami eller Det islamistiske frihedsparti

 

Den egentlige grundlægger, var den palæstinensisk-fødte forhenværende marxist Taqiuddin an-Nabhani, (1”¦) der blandt andet havde studeret islam på et af verdens største islam-universiteter, nemlig al-Azhar universitetet i Cairo i Egypten,

En medgrundlægger var Khaled Hassan, som først i 60erne også var med til at grundlægge Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation PLO.

Den tredje var Assad Tamimi,(2”¦) der senere blev en af stifterne til islamisk Jihad (1.)

Assad Tamimi døde som 86 årige, i 1998 og var en militant muslimsk leder, som blev fortaler for fred med Israel. Han blev senere nær ven med Yassir Arafat, den palestinesiske-israelske leder, der efter sigende sendte millioner af dollars til sheikens gruppe for at få støtte til deres palæstinensiske-israelsk freds fremstød.

 

Hizb ut-Tahrir er et parti hvor ALLE muslimer kan blive medlemmer - uanset nationalitet, hudfarve eller uddannelse, selv kvinder kan blive medlemmer i partiets kvindeafdeling

Bevægelsens centrale budskab er ret enkelt, nemlig at alle muslimer i verden er brødre og søstre, at de skal forene sig og oprette ”Det retskafne kalifat, som forener de islamiske lande og de islamistiske befolkninger i én stor stat.

.

Hizb ut- Tahrir er mod demokratiet og al integration, og det er de fordi man derved overlader lovgivningen til mennesker.

For Hizb ut-Tahrir er den eneste lovgivning Allah, hvis lovgivning findes i koranen.

 

Organisationen er imod at muslimer integrerer sig i vestlig kultur og opfordrer alle muslimer til IKKE at stemme ved valgene, idet det strider mod islam at have et demokratisk samfund.

Desuden er organisationen modstander af kapitalisme, sekularisme, porno, abort, ligestilling, kvindefrigørelse. Alle ting som findes i vestlige samfund.

 

Bevægelsen er i 2007 repræsenteret ifølge tænketanken Heritage Toundaton i godt 40 lande, samt i Danmark hvor bevægelsen blev registret i 1994.

Bevægelsens hovedsæde holder i dag (2008) til i Jordan.

 

 1.        Islamisk Jihad Islamisk gruppe dannet omkring 1980. Islamisk jihad arbejder på at gøre Palæstina til en ren islamistisk stat ved en såkaldt

          befrielseskrig.

 

 

 

                                                                     

                                                                                 

Hizb ut Tahrirs budskab er at forene alle muslimske

lande og lave et fælles kalifat.

 

 

 

2. MEDLEMMER

 

På verdensplan har Hizb ut Tahrir et ukendt antal medlemmer og et ukendt antal sympatisører.

I Danmark menes organisationen at have omkring 1.000 medlemmer, og igen et ukendt antal sympatisører, som man forsøger at få til at leve som virkeligt rettroende muslimer samt selvfølgelig vil øge i antal.

I 2004 kunne Morgenavisen Jyllands-Posten afsløre at Hizb ut Tahrir havde sat alle sejl til for at få unge indvandrere til at deltage i de fælles stormøder, der som regel finder sted i Nørrebrohallen i København.

 

Ifølge en fodboldtræner i fodboldklubben Fremad Amager, stod folk fra Hizb ut Tahrir klar til at snakke med spillere fra klubbens ynglingehold efter et træningspas.

Ifølge træneren der i øvrigt selv var af anden etnisk herkomst end dansk, delte de flyers ud til fodboldspillerne og fortalte om det kommende møde i Nørrebrohallen.

 

Træneren fortæller:

 

 ”De snakkede om vestens dominans i verden, om at det var på tide, at muslimer holder sammen for at svare igen på angrebene og den slags. De spillede meget på konflikten mellem Irak og USA”  

 

Et andet eksempel på at hverve medlemmer var f.eks. på skoler i Brøndby, hvor en lærer fortalte i nyhederne på tv2 (5/5 2004) hvad han havde set og hørt, hvad muslimske børn ofte sagde til andre børn ”Danskersvin” ”Du er al for integreret”” Du må ikke spise svinekød” ”Dine forældre går for vestlig klædt” o.s.v. i den dur.

 

Skolelærerne røbede også deres egen løsning på problemet: ”Åbenhed, Åbenhed og Åbenhed”

 

 

SSPs (Samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi) koordinator Jens Ansbjerg i Brøndby Kommune oplevede også at muslimske ægtepar direkte blev truet, fordi deres datter var ”For dansk”

Jens Ansbjerg fortalte også flere eksempler på anonyme trusselsbreve der var sendt til flere familier.

Bla. fik en familie et, fordi de havde hund. I brevet stod, at det er et urent dyr, samt ydermere skulle familien sørge for at opdrage deres døtre ordentligt.

 

Organisationen delte også flyers ud i boligkvarterer med en høj andel af indvandrere, blandt i boligområdet Taastrupgaard og Gadehavegård samt foran Metrostationer og S-togstationer mv.

I dagbladet BT kunne man den 2. maj 2004 læse overskriften ”De har hjernevasket min 15-årige søn”

Artiklen handlede om en mor, der på et tidspunkt opdagede, at der var noget galt med hendes 15-årige søn.

Sønnen begyndte at snakke dansk med arabisk accent, samt at han pludselig ville skifte navn til Karim.

Som moderen fortæller: Det er nogle mennesker, som har et menneskesyn, som ligger så langt fra vores. De hverver unge mennesker med metoder, der ligner hjernevask”

 

Den 27. oktober 2007 kunne man i Berlingske Tidende læse at Danmark er ”spydspids” for rekrutteringen af unge 2. og 3. generationsindvandrere i Tyskland og Frankrig.

Afhopper fra Hizb ut Tahrir Maajid Nawaz var frontfigur i bevægelsen i 13 år i Storbritannien og han fortæller:

 

”Danmark er meget vigtig i Europa”

 

 Ifølge Maajid Nawaz står Hizb ut Tahrir ret stærkt i København, sammenlignet med andre europæiske storbyer.

 

”Det skyldes, at man i Danmark har rekrutteret veluddannede og velintegrerede unge med ”Street credit”, som kan tage til f.eks. Frankrig eller Tyskland for at rekruttere. Hizb ut Tahrir kan - og det ved jeg de gør - sende dem til andre europæiske lande for at appellere til deres jævnaldrende”

 

Hizb ut Tahrirs talsmand i Danmark Fadi Abdullatif afviste ikke overraskende afhopperens påstand.

 

 

Afhopper Maajid Nawaz: Hizb ut Tahrir

står ret stærkt i København

 

.

 

2.a M.I.F. (Mennesker imod fundamentalisme)

 

M.I.F. er en forening der startede i efteråret 2003, og betyder ”Mennesker imod Fundamentalisme”

 

M.I.F. er oprettet uden religiøse, eller politiske præferencer, og støtter pårørende til børn der har valgt at gå den fundamentalistiske slagne vej, og foreningen tager udgangspunkt i dansk demokrati, religionsfrihed, samt et pluralistisk samfund.

 

 

 

 

3. BØRNEHAVEN SALAM

 

 

Den 17. juni 2007 kunne man i Netavisen 180 grader læse overskriften:

 

 

 ”Hizb ut Tahrir overtager Københavnsk børnehave og klipper nissehuer i stykker”

 

 

Artiklen der egentlig blev startet af Berlingske Tidende handlede om den private, men dog kommunal støttet børnehave Salem på Nørrebro i København, hvor fire medlemmer af Hizb ut Tahrir i januar 2007 gik ind i børnehavens forældrebestyrelse for så senere at modarbejde at børnene skulle have lov at lege drenge og piger sammen, gå på stranden, lære om demokratiske værdier, samt gå  med nissehuer ved juletid.

Det fik allerede i februar 2007 to kvindelige danske pædagoger til at forlade børnehaven, så institutionen stod faktisk uden leder i ca. 3 måneder, hvor 6 rettroende muslimske ”pædagogmedhjælpere” stod for driften.

Netop nissehuen vakte vrede hos de pågældende muslimer. En dag børnehaven havde været på udflugt til Zoologisk have og kom hjem med nissehuer på hovederne, udløste det et sandt raseri blandt de mest fundamentalistiske forældre, der så netop nissehuen som en kristen tradition. Børnene blev ifølge netavisen,  herefter tvunget til at klippe huen i stykker eller smide den ud, og pædagogerne blev vabalt overfaldet for at have tilladt dette.

 

 

Fire Hizb ut Tahrir medlemmer gik ind i

bestyrelsen i børnehaven Selam, og

blev særdeles vred på pædagogerne

for at have tilladt hans børn at iføre

sig nissehuer, som de mente er en

kristen tradition.

 

 

Hele udlægningen som Berlingske Tidende kom med er senere blevet afvist af både personalet og deres fagforening LFS.

 

De politiske partier, stort set hele vejen rundt, er jo klart enige om at folk som Hizb ut Tahrirs medlemmer der går imod al form for demokrati bør nedkæmpes.

 

 

 

4. POLITIKER SKULLE PRESSES VÆK

 

I bogen ”Fra Føtex til Folketinget” der udkom i marts 2009, og er skrevet af SF politikeren Ozlem Cekic (10”¦), fortæller hun om hvordan Hizb ut Tahrir forsøgte, at få hende til at droppe sit arrangement i dansk politik.

Ozlem Cekic gik i 1980erne i modtagerklasse med et senere Hizb ut Tahrir medlem.

Ved et debatarrangement i Nørrebro Medborgerhus nogle år senere, hvor hun skulle være en del af et panel, dukkede hendes gamle klassekammerat op. De to blev så enige om at mødes over en kop kaffe på en kaffebar i byen.

Da de mødtes på kaffebaren, forsøgte Ozlem at tale om gamle dage, men han ville KUN tale om politik og islam, og det blev hurtigt klart for Ozlem, at han havde rabiate holdninger.

Hans syn på homoseksuelle var at de skulle dræbes. Kvinderne skulle blive i hjemmet, og flere gange under mødet på kaffebaren, opfordrede han hende til at trække sig ud af politik, ellers ville hun som han sagde ”ende i helvede”, hvilket fik Ozlem i sjov til at udbryde, at han næsten lød som en fra Hizb ut Tahrir, hvilket han derefter bekræftede, og Ozlem måbende hørte ham fortælle, at organisationen havde en liste over alle politiske aktive muslimer i folketing, byråd, fagforeninger, som man ville opsøge og kraftigt opfordre til at forlade politik.

 

To gange siden denne episode fandt sted i 2005, har Ozlam mødt ham. Den ene gang til et debatmøde, og den anden gang gående på gaden med sin søn, hvilket fik ham til at sige til sønnen ”Din mor er gået den gale vej”.

 

 

Hizb ut Tahrir forsøgte at presse SF’eren Ozlem Cekic ud af

politik, med orderne ”Du ender i helvede”

 

 

 

 

5. ØKONOMIEN

 

 

Hizb ut-Tahrirs grundlægger Nabhani, skrev bogen ”Islams økonomiske system”, som Hizb ut Tahrir anser, som et fyldestgørende dokument for en økonomisk politik.

 

Med hensyn til økonomiske holdninger i organisationen er det sådan, at i selve forfatningsudkastet for foreningen står der, at foreningen ønsker en tilbagevenden til en guldmøntfod, og fastsætter vægtningen af de forskellige møntenheder efter forskellige tekster i koranen.

 

Selve grundholdningen til f.eks. den private ejendomsret er, at private aktieselskaber skal være forbudt, mens privat ejendomsret over mindre virksomheder, dog skal være tilladt.

Større selskaber alle kan bruge, såsom transportselskaber, energiselskaber, og andre former for menneskers almene forbrugsselskaber skal nationaliseres.

 

Økonomien i Hizb ut Tahrir er, efter flere afhoppers forklaringer, at som medlem er man forpligtet til at give 10 % af sin indtægt hver måned til organisationen.

Pengene kradses ind af den såkaldte administrator i en komite lige under den øverste landsledelse.

 

Partiet sender hver måned penge ud af Danmark til støtte for den internationale gren af Hizb ut-Tahrir, der især står stærkt i store dele af Mellemøsten og Centralasien.

 

Det har også været fremme, at nogle af pengene skulle gå til støtte til terror, men i Jyllands-Posten 21. april 2008, kunne man læse fra både afhoppere og eksperter, der dog afviste dette.

 

Den engelske konvertit Maajid Nawaz, (9”¦), der var med til at etablere den danske celle af Hizb ut Tahrir, afviser at pengene går til terrorrealeterede organisationer, og han siger:

 

”Pengene går til Hizb ut Tahrirs globale leadership”

 

De to afhoppere er altså enige om, at Hizb ut Tahrir ikke støtter terror. Det samme vurderer journalist Malene Grøndahl,(8”¦), der er medforfatter til bogen ”Hizb ut Tahrir i Danmark - Farlig fundamentalisme eller uskyldigt ungdomsoprør?” fra 2003.

 

”Det ville overraske mig meget, og sikkert også medlemmerne, hvis pengene gik til terrororganisationer. Hizb ut Tahrir mener jo netop, at de gør noget andet end ”de andre,” og de har fat i den lange ende i forhold til etablering af den islamistiske stat”, siger Malene Grøndahl, der i forbindelse med bogen lavede interview med en række medlemmer i organisationen.

 

Malene Grøndahl fortæller videre, at man ikke fandt ud af hvor pengene ender, men hun syntes det er sandsynligt, at pengene sendes til udlandet, og den topstyrede ledelse står for koordineringen. Hun understreger dog, at hun ikke har konkrete informationer, men hun vurderer det udfra hendes arbejde med islam og Hizb ut Tahrir i almindelighed.

 

 

 

 

 

6. FORBUD ELLER EJ?

 

Der er brugt mange kræfter gennem de seneste år, på at diskutere om Hizb ut Tahrir skulle forbydes eller ej.

 

Hizb ut Tahrir er blevet forbudt i mange lande, herunder bla. i Holland, og i januar 2003 Tyskland, fordi den ifølge det tyske indenrigsministerium agerer MOD den mellemfolkelige forståelse, samt udbreder antijødisk propaganda, og sågar opfordret til drab på jøder.

I Sverige bliver Hizb ut Tahrir betragtet som en terrororganisation. Men også en del muslimske lande som bla. Egypten, Yemen, Pakistan samt delvis Libanon har forbudt organisationen.

 

I Danmark startede i 2003 en debat, hvorvidt Hizb ut Tahrir skulle forbydes i Danmark.

Men i januar 2004 afslog justitsminister Lene Espersen (K.) kravet med begrundelsen, at det ville være klart ulovligt, hvis hun rejste en sag mod en forening, hvor anklagemyndigheden ikke har helt klare beviser mod det, som de går og laver i den forening.

 

Men hun sagde dog i den forbindelse:

 

”Jeg vil gerne understrege, at afgørelsen vedrørende Hizb ut Tahrir ikke er et udtryk for en accept af de antisemitiske (1”¦)

udtalelser, der har været fremsat. Det blev også slået fast, da Østre landsret dømte en talsmand for Hizb ut Tahrir, for overtrædelse af straffelovens racismeparagraf”

 

Her hentyder justitsministeren, til en sag fra oktober 2002 hvor den daværende talsmand Fadi Abdullatif blev idømt 60 dages betinget fængsel for trusler og opfordring til drab på jøder. Han var specifikt tiltalt for straffelovens § 266b, den såkaldte racismeparagraf, på baggrund af en løbeseddel, hvorpå der stod ”Og dræb dem, hvor I end finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer”

 

 

 ”Det er derfor vigtigt for mig, at gøre det helt klart, at medlemmer af Hizb ut Tahrir, der overtræder straffeloven f.eks. ved at komme med antisemitiske udtalelser, vil blive retsforfulgt, sådan har det været hidtil, og sådan vil det også være fremover”

 

1”¦ Antisemitisk = Jødehader

 

 

 Lene Espersen (K) ”Afgørelsen

 om ikke at forbyde Hizb ut Tahrir

 er IKKE en accept af antisemitiske

 udtalelser”             

 

 

Professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, Carsten Henriksen, mener også det er svært for f. eks Københavns kommune, at nægte at leje lokaler ud til grupper som Hizb ut Tahrir, selvom der i maj 2004 faktisk var flertal i Borgerrepræsentationen for et forbud, mod at leje lokaler ud til ekstreme grupperinger som f. eks Hizb ut Tahrir, Nazisterne og pædofilforeninger.

Carsten Henriksen mener, at udelukke en forening som Hizb ut Tahrir og eksempelvis nazisterne, bare fordi de vil bekæmpe demokratiet, vil være at gå for langt.

 

”Man kan ikke opstille andre generelle kriterier, end hvis man kan forvente uroligheder, eller hvis det sker af hensynet til sædeligheden eller forretningsmæssige hensyn. Længere kan man ikke komme”, sagde han med henvisning til nedenstående paragraf i grundloven.

 

En anden professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet siger også, at der er strenge krav for at udelukke specifikke foreninger.

 

”Det kan kun lade sig gøre, hvis det er nødvendigt for at opretholde et demokratisk samfund, og formålet er at forebygge uorden og forbrydelser”.

 

 

 

Rigsadvokaten havde efter en samlet vurdering indstillet, at der ikke tages direkte skridt til at søge Hizb ut Tahrir opløst, idet han henviste til Grundlovens § 78, der omhandler foreninger.

 

I starten af februar 2011, fremsatte Dansk Folkeparti et beslutningsforslag i folketinget, der skulle bane vejen for en endeligt forbud mod Hizb ut Tahrir. 

Forslaget blev med stemmerne 88-18 stemt ned.

Resultatet af afstemningen undrede Dansk Folkeparti, der ellers mente at alle i folketinget ellers på det skarpeste plejer, at tage afstand til organisationen.

 

Hos socialdemokraterne mente man Dansk Folkeparti brød grundloven ved et forbud, og Karen Hækkerup udtalte i de forbindelse:

"Man kan ikke forbyde Hizb ut Tahrir uden at bryde grundloven"

 

I den står:

 

Grundlovens § 78

 

Stk. 1 Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.

Stk. 2 Foreninger der virker eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver opløst ved dom.

Stk. 3: Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal straks anlægges sag imod den til dens opløsning

Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol

Stk. 5. Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.

 

 

6.a IMAMER I DANMARK FRARÅDER FORBUD

 

 

Imamer og andre fremtrædende muslimer fraråder, at Hizb ut Tahrir bliver forbudt i Danmark, idet Danmark er et demokratisk land, og et forbud mod organisationen, derfor er et angreb mod bla. ytringsfriheden, lød det fra flere imamer i 2004.

 

Imam Fatih Alev sagde i 2004:

 

 ”Et forbud har ingen betydning, udover det symbolske. De vil fortsætte deres aktiviteter, uden offentligheden ved noget om det. Jeg tror faktisk, at de vil blive styrket af et forbud, for de vil derved blive martyrer”.

 

Imam Mustafa Chendid:

 

”Alle skal have mulighed for, at sige deres mening i et demokratisk samfund. Det er kun unge mennesker, så lad dem bare snakke, så længe de ikke gør nogen fortræd”.

”Jehovas Vidner kommer også til min dør, men fordi vi lever i et åbenlyst samfund, er der heller ingen der forbyder dem i at have deres mening”.

 

Imam Abdul Wahid Pedersen frarådede også, at man skred ind overfor en enkelt forening.

 

”Man kan ikke indføre særskilt lovgivning for en enkelt forening, for vi har forsamlingsfrihed i Danmark”.

 

 

”Alle skal have mulighed for, at sige deres mening

 i et demokratisk samfund” sagde Imam Mustafa

 Chendid om Hizb ut Tahrir.

 

 

 

I foråret 2008 blussede sagen om et forbud op igen. Rigsadvokaten blev igen bedt om, at se på om Hizb ut Tahrir virkeligt skulle forbydes.

Sagen om at forbyde organisationen, kom efter en demonstration i februar 2008 i København, hvor et medlem i forbindelse med offentliggørelsen af Muhammedtegningerne anden gang udtalte:

 

”Regeringen bør vide, at den intet har set i forhold til muslimernes potentiale. Og hvis reaktionerne sidste gang var ved at give dem nervesammenbrud, så skal de bare afvente, at muslimerne genopretter kalifatet, som hele den muslimske verden under sit banner. Vesten bør vide, at muslimerne er ved, at fravriste deres politiske verden fra dem, og den dag, vil der blive gjort regnskab for alt det, vi ikke har glemt”.

(Kilde: Jyllands-Posten 20/2 2008)

 

 

 

 

 

6.b POLITISKE PARTIERS HOLDNING TIL HIZB UT TAHRIR I 2007-08

 

 

Politikeren Naser Khader mener, at det er domstolene, der i første omgang skal afgøre om organisationen skal forbydes i Danmark, og vil landets øverste anklager så i givet fald komme frem til, at Hizb ut Tahrir fortsat skal være lovlig, vil Naser Khader arbejde på, at få fremskaffet et flertal i folketinget, der skal presse Justitsministeren til via rigsadvokaten, at rejse en sag mod organisationen.

 

 

Dansk Folkeparti har i årevis kæmpet for at få Hizb ut Tahrir forbudt, og formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup, sagde 26. august 2007:

”Jeg har med tilfredshed noteret, at Det Radikale Venstre har præsenteret offentligheden for en opskrift på, hvordan vi får forbudt Hizb ut Tahrir. I Dansk Folkeparti har vi længe undret os over, at der ikke var opbakning til at opløse foreningen i henhold til grundlovens paragraf 78, der omhandler foreninger, der virker ved, eller opfordrer til vold. Foreningen opfylder efter vores opfattelse alle kriterier”.

 

 

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning Schmidt, sagde sidst i februar 2008 at: ”Hizb ut Tahrir er en rædselsfuld og udemokratisk bevægelse, og jeg har aldrig fattet, hvad de laver i Danmark. For min skyld kan de ryge og rejse. Jeg føler mig voldsomt provokeret af sidste uges demonstration”

Demonstrationen Helle Thorning Schmidt hentydede til, var en Hizb ut Tahrir demonstration, der fandt sted på Nørrebro i København i februar 2008, hvor organisationen truede den danske regering samt folketingspolitikere.

Hun sagde videre ”Jeg ville egentlig gerne forbyde bevægelser som Hizb ut Tahrir, men jeg lytter til dem, der siger et forbud kan risikere at skabe en endnu farligere undergrundsbevægelse, som er langt sværere at holde øje med”.

 

 

 

Enhedslisten har også flere gange lavet demonstrationer mod Hizb ut Tahrir, og medlem af partiets forretningsudvalg (2008) Jørgen Arbo-Bæhr sagde:

”Hizb ut Tahrir står for kvindeundertrykkelse, angreb på demokratiet, og manglende tolerance overfor anderledes tænkende. På den måde tilhører Hizb ut Tahrir den yderste højrefløj i dansk politik. Derfor er det vigtigt, at vi på venstrefløjen markerer vores afstandstagen fra denne organisation og dens holdninger”.

 

 

                                                                    

Flere gange har Enhedslisten lavet demonstrationer mod Hizb ut Tahrir.

 

 

 

6.c VILLYS BREDSIDE

 

Den 20. februar 2008, kunne man i mange danske medier læse store overskrifter som ”Gå ad helvede til”.

Det var selveste Socialistisk Folkepartis’s formand Villy Søvndal (6..), der i skarpe vendinger opfordrede Hizb ut Tahrir, til at forlade Danmark, hvis man ikke gik ind for demokratiets spilleregler.

 

Desuden sagde han i samme åndedrag: ”Hvis de er så fladpandede, at de virkelig ønsker Kalifatet og Sharia indført, så er de simpelthen kommet til det forkerte land. De har intet at gøre i Danmark, og de vil ikke opnå det de stræber efter”.

 

Og videre: ”Der er lande i verden, som er meget tættere på disse tossers våde drøm. Så hvis ønsket er kalifat eller Sharia - så er potentialet meget, meget større i f.eks. Iran eller Saudi-Arabien. Så herfra en klar opfordring: I må videre - og det kan kun gå for langsomt”.

 

På SF’s formandens blog på Internettet, havde han dagen forinden (19/2 2008) skrevet:

 

”Til disse mørkemænd vil jeg sige: Gå ad helvede til. Hvis de har så dybe længsler om, at leve i et religiøst diktatur, så kan de rejse til de lande i mellemøsten, hvor et sådan diktatur findes. De må da for længst have forstået, at udsigten til, at sådan noget bliver til virkelighed her, er mindre end nul. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke tager af sted med det samme, hvis de har den slags længsler”

 

Villy Søvndals udtalelser kom i forbindelse med en større Hizb ut Tahrir demonstration, på Nørrebro i København, hvor der fra talerstolen blev udslynget trusler mod danske regering og danske politikere.

 

Villy Søvndal proklamerede desuden, at han ville være en af primus motor figurerne til at afholde en demonstration i sommeren 2008, der vendte sig mod religiøse mørkemænd, og han forventede, der ville dukke omkring 100.000 mennesker op.

Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard, ville gerne være taler ved en sådan demonstration, men blev afvist af Søvndal med begrundelsen:

 

”Det ville være meningsløst, hvis Pia Kjærsgaard skulle tale ved et arrangement, hvor man vender sig imod politisk og religiøs fanatisme, som hun har stået for de sidste mange år sammen med Hizb ut-Tahrir og andre”.

 

Venstres Claus Hjort Frederiksen mente, at det var en hul melding fra Søvndal.

 

”Hvis han mente sin kamp mod mørkemændene alvorligt, ville han ikke udelukke nogle af folketingets partier. Men det viser jo, at dette handler mere om Søvndal, end om kampen mod ekstremisme”.

Demonstrationen blev dog aldrig til noget.

 

Villy Søvndals udtalelser blev taget imod med kyshånd af mange vælgere.

 SF’s meningsmålinger i vinteren/foråret 2008 steg historisk, og i nogle meningsmålinger var SF ligefrem større end det, på det tidspunkt skrantende socialdemokrati.

 

Men man skal lige tænke over, at havde det været en Karen Jespersen, der i hendes tid som socialdemokrat, eller et medlem fra Dansk Folkeparti, der havde brugt samme vendinger, havde der givetvis ”faldet brænde ned” fra eventuelle partikollegaer fra oppositionen.

 

I modsætning til bla. Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, vil Villy Søvndal ikke have gjort Hizb ut Tahrir forbudt.

 

I en kommentar til Søvndals udmelding, mener ph.d. stipendiat ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet Kirstine Sinclair, at Hizb ut- Tahrirs chancer, for at rekruttere nye medlemmer er øget en del.

Hun mente, at bevægelsen kan sige til andre muslimer, at de alle sammen er uønskede i det danske samfund.

 

 

 

Villy Søvndal til Hizb ut Tahrirs mørkemænd 

 ”Skrub ad helvede til”

 

 

 

 

Midt i marts 2008, fik den egyptiske avis Al-Gomhuria så historien om den danske partileder, og avisen fordrejede historien, men om det var bevist eller ubevist, får vi nok aldrig svar på.

Avisen skrev, at Søvndal blandt andet havde sagt, at muslimer kan skrubbe af helvede til. Dette var en klar misfortolkning af hvad der i virkeligheden blev sagt, idet Søvndal jo sagde at Hizb ut Tahrir kunne skrubbe ad helvede til.’

Villy Søvndal forlangte selvfølgelig et dementi af avisen.

 

Dagen efter udtalelsen, var Villy Søvndal, som den ene part i ”Aftenshowet” på DR1, med Kassam Ahmad fra Det islamiske trossamfund.

Forevist optagelser fra demonstrationen på Nørrebro, hvor Kassam Ahmad gik i spidsen for demonstrationen fortalte han, at han havde lavet en fejl, ved at tilslutte sig en sådan demonstration.

Villy Søvndal godtog uden videre hans forklaring.

 

Et par måneder efter udtalelsen, fastslog Villy Søvndal sit standpunkt, om Hizb ut Tahrir, da han forsikrede alle på SF’s landsmøde om, at ham stod fast på sine udtalelser.

 

 

 

6.d.  KRITIK FRA ASMAA ABDOL HAMID

 

I kølvandet på SF formandens klare udmelding om Hizb ut Tahrir, kom Enhedslistens Asmaa Abdol Hamid med et mindre angreb på Villy Søvndal.

I et interview i Morgenavisen Jyllands-Posten 22. februar 2008, mente hun stemningen mod muslimer ikke måtte blive værre.

 

Hun sagde bla. ”Jeg oplever stemningen som meget offensiv. Det er ikke længere kun fra højrefløjen. Vi ser samarbejdet mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Og vi ser Villy Søvndal lange ud ved at bede folk gå ad helvede til. Det bidrager til en moppekultur. Jeg kan ikke forestille mig det kan blive værre”.

 

”Jeg fik en invitation til demonstrationen (for Hizb ut Tahrir) via SMS, men valgte ikke at deltage, for det er ikke en organisation jeg støtter. Jeg har selv måttet lægge øre til Hizb ur Tahrirs fordomme mod mig, om at jeg ikke længere er muslim, fordi jeg vælger at engagere mig i demokratiet, det er helt udenfor islam, og hvad bilder jeg mig ind som kvinde og muslim, at være så aktiv som jeg er, det har jeg skullet høre på fra Hizb ut Tahrir. Derfor er det IKKE en organisation, som jeg på nogen som helst måde støtter”.

 

 

6.e OGSÅ KRITIK FRA DE RADIKALE

 

De Radikales formand (2008) Margrethe Vestager mener, at Villy Søvndals skarpe udtalelser vil skade integrationen. Hun mente:

 

”Det, Villy Søvndal gør, er uansvarligt, hvis man har noget som helst ønske om en vellykket integration. Det er gratis omgange, og det eneste nye er, at nu er det ikke kun SF’s økonomiske politik, der er uansvarlig, men også deres retorik”.

”I dag ser SF åbenbart en potentiel brandstifter i hver en 12 årige, hvor vi ser en potentiel læge, tømrer eller ingeniør” sagde Margrethe Vestager, og kaldte Villy Søvndals hårde angreb på Hizb ut Tahrir for ”Noget banalt sludder”.

 

 

Margrethe Vestager ” Villy Søvndal er uansvarlig”

 

 

6.f  HIZB UT-TAHRIR FORTSÆTTER

 

Med hele to undersøgelser fra Rigsadvokaten, der omhandlede et evt. forbud mod organisationen i Danmark, blev

 resultatet, at Hizb ut- Tahrir kan fortsætte.

Ifølge Rigsadvokaten og Justitsminister Lene Espersen (Konservative) - vil det være i strid med retsplejeloven, og det grundlæggende princip om anklagemyndighedens objektivitet, hvis myndighederne alligevel prøver at gå til domstolene, for at få forbudt Hizb ut Tahrir.

 

Afgørelsen afskrækker imidlertid ikke Dansk Folkeparti, De Radikale samt Ny Alliance, der stadig i juni 2008, krævede organisationen forbudt.

 

Formanden for Retsudvalget, Peter Skaarup (Dansk Folkeparti), opfordrer stadig folketinget til, at forbyde organisationen ud fra grundlovens paragraf 78, stk. 2, der bla. forbyder foreninger, der  opfordrer til vold.

 

”Vi har rig dokumentation for, at Hizb ut Tahrir fisker i rørte vande, herunder fra organisationens frafaldne Maajid Nawaz, der advarer kraftigt mod den ekstrmisering, som udgår fra organisationen, og som i yderste konsekvens kan føre til organisationens handlinger”

 

Naser Khader (Ny Alliance, nu Konservative), anbefaler rigsadvokaten Jørgen Steen Sørensen ”Et kursus i islamistisk ideologi”

 

 

Naser Khader anbefalede Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen ”Et kursus i

islamistisk ideologi”

  

 

7. ET TIDLIGERE HIZB UT TAHRIR MEDLEM FORTÆLLER

 

Her er en lille beretning, af en artikel som Morgenavisen Jyllands-Posten samt Berlingske Tidende bragte 20. april 2008.

Desuden er der lidt fra den glimerende bog, "Afhopperen", der er skrevet af Muhammed Hee, om hans seks år i Hizb ut Tahrir.

 

 

FORELSKELSEN

 

Leon Hee (f. 1975) er en dansk mand, født og opvokset i Valby lidt udenfor København.

Han er enebarn og gik i en alm. dansk folkeskole, spillede fodbold i klubberne Frem og Valby, og er helt igennem dansk.

 

I hans familie kunne man snakke om alle dagligdagens problemer, men de store intellektuelle emner, var dog ikke noget man snakkede væsentligt om.

 

Religionsmæssigt er familien en normal kristen familie, der som 95 % af medlemmerne i den danske folkekirke kun benyttede kirken til de almindelige begivenheder, såsom barnedåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser.

 

En dag i 1992, da Leon var 17 år gammel var der én dag, der for alvor satte et altafgørende præg på hans liv.

 

En pige, han havde gået i folkeskolen med ringede til ham. Pigen der havde makedonsk baggrund og muslim, (I Makedonien er ca. 30 % af befolkningen muslimer) fortalte ham, at hun havde været forelsket i ham i flere år.

De aftalte, at de skulle mødes i Tivoli, hvor hun fortalte om sin muslimske opvækst og tro, men dette anså Leon absolut ikke som noget problem, da han ofte havde besøgt hans bedste kammerat fra fodboldholdet Mustafa og hans familie, der altid var venlige, søde og meget gæstfrie.

 

I starten ville pigen dog ikke fortælle om Leon og hendes forhold til hendes egen forældre, fordi hun givetvis viste, hvordan hendes egen familie så på, at sådan et forhold mellem en muslimsk pige og en kristen dansk ung mand ville skabe problemer.

I den muslimske tradition er det meget vigtigt, ja nærmest forbudt, at en muslimsk pige finder en mand fra en anden trosretning end islam, mens en søn groft set har frit valg.

 

Pigens forældre er det vi kalder ”moderate muslimer”, men familien var som hun havde ventet klart imod forholdet. De var blevet mistænkelige om hun havde en skjult kæreste, da hun var begyndt at komme senere hjem om aftenen end hun plejede, samt hun var mere væk fra hjemmet end normalt.

Familien lagde ikke skjul på, at de havde håbet på en svigersøn med samme kulturel og religiøs baggrund som de selv har, og det gav straks problemer, idet de gjorde alt for at hindre at pigen og Leon skulle ses.

 

 

KONVERTERER TIL ISLAM

 

Pigen og Leon var kommet så langt i deres hemmelige forhold, at de snakkede om at flytte fra København til Holbæk og gifte sig.

Leon fortæller, at det var en ganske vielse, som imamen der senere oplærte ham i islam stod for. 

Efter de var blevet gift, blev hun totalt udstødt af sin familie, noget i øvrigt Leon ikke helt kunne forstå.

En dag Leon kom til København, snakkede han med en kammerat med pakistanske rødder, der fortalte ham om den muslimske tradition med at en muslimsk kvinde, så absolut ikke kunne gifte sig med en ikke-muslim - og da slet ikke bo sammen før de blev gift.

Efter denne samtale begyndte Leon, at overveje at konvertere til islam.

 

”For mig var det helt i orden at konvertere til islam og få et muslimsk navn, som religionen foreskriver. Jeg overvejede det længe, men da jeg aldrig har været specielt religiøs i kristen retning, men havde et positivt indtryk af islam fra min fodboldkammerats familie, valgte jeg at gøre det hele lettere i forhold til min kones familie” forklarer han.

Da han havde konvarteret til islam, fik han en fin gave fra moskeen, et flot eksempar af koranen, både på arabisk og engelsk. 

Efter han havde konverteret skiftede han navn til Muhammed.

 

 

 

Leon skiftede i forbindelse med at han konverterede til islam

navn”¦.til Muhammed.

 

 

 

Muhammed begyndte at se mindre til hans gamle danske venner, han stoppede med at drikke alkohol, og fik flere og flere muslimske venner.

I stedet begyndte han bla. at komme i moskeen på Valhøjvej i Valby til fredagsbønnen.

"For en dansk dreng som mig, var det en helt ny verden der åbnede sig, jeg oplevede skikke og traditioner, som var helt anderledes end dem jeg havde været vant til. Jeg begyndte at købe kød hos den lokale halalslagter, købte basmatiris og kastede mig over indiske og pakistanske, og nordafrikanske opskrifter i køkkenet" 

Det var dog i en moske på Gasværksvej i København i 1997, at han mødte en tyrkisk muslim, der en dag inviterede ham til middag, hvor Muhammed skulle mødes med flere af hans tyrkiske venner.

 

 

Mødet med Hizb ut Tahrir

 

Disse venner den tyrkiske mand havde, var alle medlemmer af Hizb ut Tahrir, og allerede ved den første middag, begyndte rekrutteringen af Muhammed.

 

Han fortæller:

 

”Man sidder til en meget uskyldig middag med mad og drikke, og talen kommer hurtig ind på Hizb ut Tahrirs udlægning af islam. Det er en sammenblanding af politik og religion, som fylder meget hos nogle muslimer, og de bruger den til at legitimere deres politiske agenda, oprette en islamistisk superstat i kalifatet, samt indføre shariaen i sin helhed, og alle der ikke er med på Hizb ut Tahrirs tankegang er syndige”.

 

Muhammed lod sig forføre af deres argumenter og brandtaler, og blev ført gennem de tre trin for medlemmer i organisationen.

Til hvert trin er tilknyttet nogle bøger:

 

”Hizb ut Tahrirs ændringsmetode” (Trin 1)

”Hizb ut Tahrirs opfattelse” (Trin 2)

”Partistrukturen” (Trin 3)

 

Derudover blev han kraftigt indoktrineret med en hel anden verdensopfattelse, end den han ellers havde - I Hizb ut Tahrirs verdensbillede er al demokrati og menneskeskabte lovsystemer en fjern ting.

Muhammed fik tilknyttet en lærer, en pakistansk imam, der kom hos ham én gang om ugen for at terpe koranens vers, og lære ham om det frygtelige USA og vestens systemer.

Som noget af det første fik han indprentet, at det er helt forkert, hvis nogle muslimer opfatter sig selv som tilhørende en nation, et fædreland eller en etnisk gruppe, der er kun én rigtig identitet for en muslim: nemlig islam i det muslimske fællesskab Ummaen.

Han fik at vide, at han var et ”fremmedelement” i det danske samfund, og kun opholdt sig i Dar al-Kufr (lande der ikke styres efter islam og sharialoven), og han skulle bruge alle sine kræfter på at oprette et ”hjemland” for alle muslimer.

Derimod snakkede imamen aldrig om "Hellig krig" når han underviste.

Det varede ikke længe inden Muhammed gik fra at være en ”almindelig rekrut”, til han i ledelsens øjne var et velkvalificeret partimedlem.

Ved en ceremoni hos én af lederne i organisationen, skulle Muhammed sværge på, at han ville kæmpe for islam og koranen, samt arbejde 100 % på Hizb ut Tahrirs syn på verden.

 

 

Stiger i graderne

 

Muhammed levede op til det løfte, som  han havde aflagt ved ceremonien, og blev bla. udvalgt af ledelsen til at tale ved en demonstration på Axeltorv i København i oktober 2002, hvor man kunne se en ellers nydelig klædt Muhammed Hee, tordne mod USA's George Bush, Israels Sharon, samt den hykleriske danske stat, der oven i købet tillod sig at lave en retssag mod et fremtrædende medlem af Hizb ut Tahrir, - for at have opfordret til drab på jøder.

Dommen lød på 60 dages betinget fængsel, efter den velkendte paragraf 266b. (Racismeparagraffen).

 

Muhammed arbejdede også på at rekruttere flere medlemmer til organisationen, og gennem studiekredse lede dem ind i Hizb ut Tahrir.

Han avancerede til ”Mushrif” og fik ansvaret for ti nye ”elever”, og med denne ”titel” var han forpligtet til at møde op i diverse medborgerhuse, samt naturligvis møde op i det halvårlige mødearrangment i Nørrebrohallen.

 

De bruger ofte krigene i Irak og Afghanistan, når Hizb ut Tahrir skal erhverve nye medlemmer.

Hizb ut Tahrir har det som en fisk i vandet efter 11. september, fordi de kan gå ud og sige, at Bush lavede et korstog mod den irakiske befolkning, og mod muslimerne i det hele taget. Disse argumenter brugte de også, da Muhammed skulle hverves.

 

I 2001 begyndte han på HF på Gasværks skole, og fik topkarakterer i stort set alle fag, og søgte derefter ind på Københavns Universitet, Carsten Niebuhr Instituttet på ”Araberstudiet”.

På Universitetet, mødte han medstuderende, der pludselig stillede en masse kritiske spørgsmål til ham om Hizb ut Tahrir.

Blandt disse medstuderende var to muslimer med arabisk baggrund, der mente Muhammeds syn på verden var ret så forenklet og de mente, at var et kalifat løsningen på alle problemer, var muslimerne sikkert for længst gået sammen i eet sådant.

Muhammed troede ikke sine egne ører, fyren overfor var muslim, men han afviste kalifatet, og spurgte ham hvorfor han fornægter vers i koranen, hvorpå han svarede, at kalifferne gennem historien var vidt forskellige, og tilføjede at skulle muslimer, jøder ateister, og andre leve i fred på jorden, er demokrati så absolyt den bedste lsning.

Muhammed var nærmest lamslået, idet han gik imod guds vilje, men hans medstuderende mente at man måtte tage udgangspunkt i den verden man lever i.

Efter samtalen var Muhammed forfærdet over mødet med det som han troede var to af hans ligesindede, og syntes deres meninger var forkastelige.

De kritiske spørgsmål og udsagn fra studiekammaraterne, fik alligevel på en måde Muhammed til ”at vågne op”, og han begyndte at tænke mere og mere over om hans valg nu også var rigtigt.

 

 

 

Muhammed Hee er lykkelig for at bryde ud af Hizb ut Tahrir

 

 

 

 

Den endelige beslutning

 

Efter han havde læst endnu en lærebog fra organisationen, der hedder ”Uundgåeligheden af civilisationernes sammenstød”, der beskriver at der aldrig vil være en fredelig sameksistens mellem islam og ”kuffar” (altså mellem muslimer og ikke-muslimer), foretog han sit valg. Han ville ud af Hizb ut Tahrir.

 

Han fortalte til ledelsen, at han ikke kunne få tiden til at slå til, da han på det tidspunkt jo var i gang med en universitetsuddannelse, samtidig med han kørte taxa i fritiden for at forsørge sin familie, der på det tidspunkt bestod af, kone og 3 små døtre.

 

Hizb ut Tahrir svarede igen, ved at lægge et stort pres på Muhammed, for han skulle blive. De opsøgte ham privat, de ringede og formanede om han lige skulle tænke på, at han havde lovet organisationen evigt troskab, og bryde et sådan løfte var ensbetydende med, at ”ende i helvede”, men i 2004 opgav ledelsen at holde på ham.

 

I dag (2008) fortæller han:

 

”Jeg er lykkelig over, at det lykkedes mig at bryde ud, og jeg er så glad for det liv jeg har nu”.

 

Muhammed stillede sig frem i pressen i april 2008, for at belyse Hizb ut Tahrirs metoder, og håber derved flere muslimer vil være modige nok til at stille sig frem, og gå imod Hizb ut Tahrirs retorik.

 

Han mener dog ikke at Hizb ut Tahrir, som andetsteds omtalt, skal forbydes.

I den forbindelse siger han:

 

”Et forbud vil være et martyrium for dem. De vil bruge det til at bakke op om deres påstande om, at det er hyklerisk, når vi i Danmark taler om ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, men samtidig vil forbyde de organisationer, som siger demokratiet imod, det vil i den grad være vand på deres mølle, og det mener jeg slet ikke, at  vi skal give dem. Vi skal i stedet sige dem imod, og gøre det klart, at det danske samfund bygger på nogle værdier, hvor der er plads til forskelligheder. Også til Hizb ut Tahrir og nazisterne, så længe de ikke virker ved vold. De skal have lov at agitere i det åbent, men det er vigtigt, at de får modstand i det åbne rum”, slutter Muhammed Hee.

 

 

 

 

PERSONGALLERI

 

  1. Taqiuddin an-Nabhani

                1909-1977

Grundlægger af Hizb ut Tahrir i 1953

 

 

        2.    Asser Tamimi

               1912-1998

               Medstifter af både Hizb ut Tahrir og Islamisk Jihad    

 

        3.    Lene Espersen

               Født 1965      

               Konservative (Formand fra 2008-)

               Cand. Oecon. 1984-1990 (Matematisk økonomi)

               I Folketinget fra 1994

               Justitsminister fra 2001-2008

               Økonomiminister 2008-

 

         

         4.  Peter Skaarup

      Født 1964

      Dansk Folkeparti

      Medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1998-2004

      Næstformand for Dansk Folkeparti fra 1998-

 

 

5. . Helle Thorning Schmidt

                Født 1966

Socialdemokraterne

Cand. Scient. Pol. 1994

Medlem af Europa-Parlamentet 1999-2004

Formand for Socialdemokraterne fra 2005-

 

      

          6. Villy Søvndal

               Født 1952

               Socialistisk Folkeparti

       Lærer

       Folketingsmedlem for S.F. fra 1994

               Formand for Socialistisk Folkeparti fra apr. 2005

 

           7. Margrethe Vestager

               Født 1968

               De Radikale

               Cand. Polit 1993

               Undervisningsminister 1998-2001

               Kirkeminister 1998-2000

               Formand for De Radikale fra 2007-

               Medlem af Folketinget fra 2001-

 

            8. Malene Fenger Grøndahl

                Født 1976

                Journalist/Forfatter

                Foredragsholder

 

            9. Maajid Mawaz

                Født 1978

                Medlem af Hizb ut Tahrir i Storbritannien fra 1994-2007

                M.sc i Politisk teori fra London School of Economich

 

          10. Ozlem Cekic

                Født 1976 i Tyrkiet.

                Sygeplejerske

                Medlem af S.F. siden 2001

                Medlem af SF’s hovedbestyrelse fra 2004             

                Valgt til folketinget for S.F. i 2007

 

 

Kilder

 

Bøger:

Naser Khader: "Ære og Skam"

Muhammed Hee"Afhopperen"

Rolf Sloth Henriksen: "Muslimske ekstremistbevægelser i Danmark"

 

 

Andre Kilder

Benedicte Lorenzen Metroexpress 27/8 2007

Jyllands-Posten 7/5 2004

Jyllands-Posten 26/1 2006

Lars Nørgård/Eva Plesner Jyllands-Posten 14/5 2004’

Justitsministeriet i Danmark

Sanne Gram/ Mette Koue Jyllands-Posten 7/5 2004

Kasper Krogh og Lars Henrik Aagaard Berlingske Tidende 21/2 2008

Eva Plesner / Mette K Jyllands-Posten  14/5 2004

Netavisen 180 grader 17/4 2007

Tv2 nyhederne 5/5 2004

Orla Borg: Jyllands-Posten 20/2 2008

John Hansen Morgenavisen Jyllands-Posten 22/2 2008

Hans Chr. Blem Ekstra Bladet 21/4 2008

Dansk Folkepartis Pressemeddelelse 26/8 2007

Jørgen Rye Jyllands-Posten 21/2 2008

www Enhedslisten.dk

Tv2 blog 10/3 2008 (”Vestager: Man må ikke kritisere Hizb ut Tahrir”)

Uffe Tang Berlingske Tidende 10/3 2008

Kristoffer Pinholt Jyllands-Posten 21/2 2008

John Lautrup BT 2/5 2004

Kasper Krogh / Lene Frøslev Berlingske Tidende 27/10 2007

Hans Chr. Neerskov Kristeligt Dagblad 6/9 2003

Jyllands-Posten 20/6 2008

Mrutyvanja Mishra/Farshad Kholgi Kronikken Jyllands-Posten 4/2 2009

Kasper Krogh Berlingske Tidende 20/4 2008

Orla Borg/Carsten Ellegård Jyllands-Posten 20/4 2008

Heidi Plougsgård Jyllands-Posten 2/1 2009

Morten Vestergaard/Carsten Ellegaard Jyllands-Posten 18/2 2009

 

En tak til Claus R. og Gitte A. for gennemlæsning, rettelser og redigering. 

 



Opdateret 19/07/2012

Besøg  
229598